RÆSON#2, december <strong>2007</strong>Ole Borre: Kampen om den politiske dagsordenDet politiske landskab har ikke ændret sig, men det ser anderledesud, fordi lyset falder på en anden måde, end da man sidst betragtede det.Af Ole BorreDet er pudsigt at se, hvordan partierne <strong>af</strong> taktiske eller strategiskegrunde undgår at tale om venstre <strong>og</strong> højre, når man samtidig somvalgforsker kan konstatere, at vælgerens position på venstre-højre aksen erlangt det vigtigste parameter til at forudsige partivalget. Ideol<strong>og</strong>isk setflytter vælgerne sig ikke meget fra valg til valg. Det sker sjældent, atvenstreorienterede vælgere bliver til højreorienterede vælgere i løbet <strong>af</strong> etpar år, <strong>og</strong> endnu sjældnere at det sker over en så kort periode som envalgkamp. Ændringer i ideol<strong>og</strong>iske holdninger sker i reglen langsomt <strong>og</strong>næsten umærkeligt, fordi sådanne holdninger er knyttet sammen i en slagsfletværk <strong>og</strong> ofte forankret i mere grundlæggende politiske værdier. Og deter en langsigtet opgave for partierne at påvirke vælgerne i dennehenseende, for hovedparten <strong>af</strong> værdierne bliver fastlagt i vælgerensbarndom <strong>og</strong> ungdom <strong>og</strong> følger med som en slags bagage hele livetigennem. Derfor ser man <strong>og</strong>så hvordan de „gamle 68ere“ – generationerneder er født i slutningen <strong>af</strong> 1940erne <strong>og</strong> den første del <strong>af</strong> 1950erne – bliverved med at stemme i uforholdsmæssigt stort antal på venstrefløjenspartier, selv nu hvor disse generationer nærmer sig pensionsalderen.Hovedtrækkene i det danske politiske landskab er dermed fastlagt.Det udgøres <strong>af</strong> n<strong>og</strong>le socialt <strong>og</strong> ideol<strong>og</strong>isk bestemte langtidsholdninger,der kommer til udtryk i partisystemet. Og <strong>og</strong>så partisystemet hardemonstreret en betydelig stabilitet. Dets omrids blev til i slutningen <strong>af</strong>1800-årene, <strong>og</strong> hidtil har alle danske statsministre tilhørt partier, der varstiftet før første verdenskrig. Det forhindrer d<strong>og</strong> ikke, at der med 10 -12 års mellemrum dukker virkelige nyheder frem som Dansk Folkepartii 1995 eller Ny Alliance i maj i år.Men det efterlader til gengæld spørgsmålet om, hvad der så skaberudsvingene fra valg til valg, <strong>og</strong> dermed <strong>og</strong>så skaber mulighederne forændringer i regeringens sammensætning eller dens flertalsbase ifolketinget. Her er det nemme svar, at udsvingene kommer fordi n<strong>og</strong>lepolitikere er bedre end andre til at kommunikere deres budskaber ellerundgå at træde i spinaten. Men hvad er det politiske indhold i dissebudskaber? Og hvad er det for en spinat, man ikke må træde i? Hvorforbliver n<strong>og</strong>le politiske spørgsmål <strong>af</strong>gørende for udfaldet <strong>af</strong> et valg, mensandre, der kan forekomme vigtigere, ikke får n<strong>og</strong>en betydning, der kanspores? Danmarks deltagelse i Irak-krigen fik for eksempel ikke n<strong>og</strong>enmærkbar indflydelse på 2005-valget. Hvorfor bliver n<strong>og</strong>le partier <strong>og</strong>politikere hårdt ramt <strong>af</strong> skandaler, mens andre ikke gør det inævneværdig grad?Det er spørgsmål, der mere overordnet har at gøre med den politiskedagsorden, vi kan beskrive som en prioriteret liste over de politiske mål<strong>og</strong> problemer, som offentligheden på et givet tidspunkt anser for vigtige.Som udgangspunkt kan man antage, at et politisk spørgsmål vil være tilgavn for et parti, hvis spørgsmålet (1) er på den politiske dagsorden <strong>og</strong>(2) er positivt forbundet med partiet i vælgernes bevidsthed. Imodsætning til at bearbejde vælgernes holdninger går partiernes kamp12
om dagsordenen i første række ud på at fremhæve de emner, der erpositivt forbundet med partiet – hvor partiet har et positivt image – <strong>og</strong>bortlede opmærksomheden fra de emner, der er negativt forbundet medpartiet – hvor partiet har et negativt image. At et emne indgår i partietspositive image indebærer typisk, at vælgeren ledes til at se emnet som etproblem <strong>og</strong> partiet som løsningen på dette problem; eller emnet ses somet mål <strong>og</strong> partiet som midlet til at realisere det. En anden bestræbelse forpartierne går ud på at ændre partiets image overfor et givet emne fra atvære negativt til at være positivt i vælgerens bevidsthed. Men det erstraks en mere tvivlsom strategi, for det kræver, at vælgerensopmærksomhed rettes mod et emne, der i forvejen er negativt forbundetmed partiet, dvs. et emne som andre partier plejer at vinde stemmer på<strong>og</strong> derfor er henrykte over at debattere.Valget bliver på denne måde en kamp om den politiske dagsorden,hvor hvert parti søger at gøre reklame for de emner, som partiet har ensærlig interesse i at få på dagsordenen. Valgkampen kommer på en mådetil at tage sig ud som om partierne taler forbi hinanden. Hver gang etparti retter fokus mod et emne, svarer de andre partier med at flyttefokus over på et andet emne. Når en partileder stilles over for etspørgsmål, svarer han eller hun med et modspørgsmål, der drejeropmærksomheden i retning <strong>af</strong> et emne, der er mere positivt, set fra denpågældendes synspunkt. Hvis for eksempel en regering bryster sig <strong>af</strong>, atlandets økonomi har været i kr<strong>af</strong>tig vækst, svarer oppositionen med atpege på befolkningsgrupper, der ikke har fået del i opsvinget.Afhængigt <strong>af</strong> hvem der vinder kampen om dagsordenen, kan to valg iprincippet falde helt forskelligt ud, selv om ikke en eneste vælger skifterholdning – simpelthen fordi dagsordenen er skiftet. Hvis f.eks. despørgsmål, hvor der er venstreorienteret flertal, er gledet ud <strong>af</strong>dagsordenen, mens de spørgsmål hvor der er højreflertal, er kommetøverst på dagsordenen, vil valgresultatet blive et højresving, selv omopinionen er ganske uændret. Det politiske landskab har ikke ændretsig; men det ser anderledes ud, fordi lyset falder på en anden måde, endda man sidst betragtede det.En økonomisk dagsorden?Hvad er bestemmende for, om et spørgsmål kommer på den politiskedagsorden? Her kan vi søge svar i mindst 3 teorier – lad os kalde demhenholdsvis den økonomiske dagsorden, den nypolitiske dagsorden, <strong>og</strong>den mediestyrede dagsorden.I 1980erne var det som regel økonomiske problemer somarbejdsløshed, betalingsbalance <strong>og</strong> statsunderskud, der varhovedemnerne ved folketingsvalgene – i hvert fald når man spurgtevælgerne. De eneste andre emner, der ved enkelte valg kunne konkurreremed de økonomiske, var miljøproblemerne (især ved valget i 1987) <strong>og</strong>sikkerhedsproblemerne (især i 1988). 1 Dominansen <strong>af</strong> økonomiskeproblemer skabte en forestilling, både blandt politikere <strong>og</strong>samfundsforskere om, at vælgernes oplevelse <strong>af</strong> den økonomiskeudvikling næsten automatisk havde førstepladsen på den politiskedagsorden. Teorien havde sin oprindelse i USA <strong>og</strong> syntes at blivebekræftet ved de fleste præsidentvalg til <strong>og</strong> med perioderne med Reagan<strong>og</strong> Clinton. Hvis økonomien var i fremgang, gavnede det den siddendepræsident <strong>og</strong> hans parti. Efter sigende havde Clinton et skilt hængendepå sit kontor, der skulle minde ham om, at „it’s the economy, stupid!“13
- Page 4 and 5: RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7: det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9: en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11: I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 14 and 15: („det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17: faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19: politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21: partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23: støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25: kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27: RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29: effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31: op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33: konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35: pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37: samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39: undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41: her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43: umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45: sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47: Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49: RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51: har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53: RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55: egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57: kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59: tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61: RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63:
16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65:
RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67:
Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69:
indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71:
konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73:
at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75:
virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77:
Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79:
For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81:
om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83:
holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85:
genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87:
sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89:
RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91:
Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93:
RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95:
Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97:
ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99:
Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101:
Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103:
RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105:
prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107:
alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109:
autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111:
RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113:
Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115:
Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117:
nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121:
siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123:
udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127:
sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131:
til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135:
Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137:
hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139:
Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141:
amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143:
personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145:
hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147:
Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149:
samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151:
„Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153:
aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155:
har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157:
kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159:
siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161:
RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163:
I vil ikke være med til at sænke