DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

RÆSON#2, december 2007Ole Borre: Kampen om den politiske dagsordenDet politiske landskab har ikke ændret sig, men det ser anderledesud, fordi lyset falder på en anden måde, end da man sidst betragtede det.Af Ole BorreDet er pudsigt at se, hvordan partierne af taktiske eller strategiskegrunde undgår at tale om venstre og højre, når man samtidig somvalgforsker kan konstatere, at vælgerens position på venstre-højre aksen erlangt det vigtigste parameter til at forudsige partivalget. Ideologisk setflytter vælgerne sig ikke meget fra valg til valg. Det sker sjældent, atvenstreorienterede vælgere bliver til højreorienterede vælgere i løbet af etpar år, og endnu sjældnere at det sker over en så kort periode som envalgkamp. Ændringer i ideologiske holdninger sker i reglen langsomt ognæsten umærkeligt, fordi sådanne holdninger er knyttet sammen i en slagsfletværk og ofte forankret i mere grundlæggende politiske værdier. Og deter en langsigtet opgave for partierne at påvirke vælgerne i dennehenseende, for hovedparten af værdierne bliver fastlagt i vælgerensbarndom og ungdom og følger med som en slags bagage hele livetigennem. Derfor ser man også hvordan de „gamle 68ere“ – generationerneder er født i slutningen af 1940erne og den første del af 1950erne – bliverved med at stemme i uforholdsmæssigt stort antal på venstrefløjenspartier, selv nu hvor disse generationer nærmer sig pensionsalderen.Hovedtrækkene i det danske politiske landskab er dermed fastlagt.Det udgøres af nogle socialt og ideologisk bestemte langtidsholdninger,der kommer til udtryk i partisystemet. Og også partisystemet hardemonstreret en betydelig stabilitet. Dets omrids blev til i slutningen af1800-årene, og hidtil har alle danske statsministre tilhørt partier, der varstiftet før første verdenskrig. Det forhindrer dog ikke, at der med 10 -12 års mellemrum dukker virkelige nyheder frem som Dansk Folkepartii 1995 eller Ny Alliance i maj i år.Men det efterlader til gengæld spørgsmålet om, hvad der så skaberudsvingene fra valg til valg, og dermed også skaber mulighederne forændringer i regeringens sammensætning eller dens flertalsbase ifolketinget. Her er det nemme svar, at udsvingene kommer fordi noglepolitikere er bedre end andre til at kommunikere deres budskaber ellerundgå at træde i spinaten. Men hvad er det politiske indhold i dissebudskaber? Og hvad er det for en spinat, man ikke må træde i? Hvorforbliver nogle politiske spørgsmål afgørende for udfaldet af et valg, mensandre, der kan forekomme vigtigere, ikke får nogen betydning, der kanspores? Danmarks deltagelse i Irak-krigen fik for eksempel ikke nogenmærkbar indflydelse på 2005-valget. Hvorfor bliver nogle partier ogpolitikere hårdt ramt af skandaler, mens andre ikke gør det inævneværdig grad?Det er spørgsmål, der mere overordnet har at gøre med den politiskedagsorden, vi kan beskrive som en prioriteret liste over de politiske målog problemer, som offentligheden på et givet tidspunkt anser for vigtige.Som udgangspunkt kan man antage, at et politisk spørgsmål vil være tilgavn for et parti, hvis spørgsmålet (1) er på den politiske dagsorden og(2) er positivt forbundet med partiet i vælgernes bevidsthed. Imodsætning til at bearbejde vælgernes holdninger går partiernes kamp12