DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

RÆSON#20. november 2011Kommentar: Det kunne Fogh, som Helle ikke kanAnders Fogh – som vandt valget i 2001 for præcis ti år siden i dag –evnede at konstruere og kommunikere forskelle i den sociale og politiskevirkelighed på baggrund af et ideologisk fundament. Og han vidste, atsucces i den sproglige magtkamp forudsætter et ideologisk fundament til atgive retorikken retning og troværdighed. Thorning-regeringen synes atmangle begge dele – især evnen til at kommunikere et appellerendeprojekt.Af Jan Maintz HansenSet i lyset af Anders Foghs berømte, berygtede og dagsordensættendeerobring af statsministerposten for ti år siden fremstår venstrefløjensaktuelle indtog i regeringskontorerne unægteligt blodfattigt ogretningsløst. Og kritikken af Socialdemokratiet og SF er sidenmagtskiftet 15/9 2011 vokset dag for dag: Hvad er det, de vil udover atsidde på magten? Kritikerne savner med andre ord en tidssvarende,veldefineret og revitaliseret ideologisk og visionær politik – de savner,hvad højrefløjen fik af Fogh: et visionært, ideologisk forankret projekt.Men hvad var det egentlig for et projekt, Fogh lancerede i 2001?Hvilken tænkning byggede det på? Og hvad kunne Fogh, somThorning tilsyneladende (endnu) ikke kan -som magtovertager, ideologog politisk kommunikator? Folketingsvalget i 2001 udgør en markantmilepæl i dansk politisk historie: For første gang siden 1920 varSocialdemokratiet ikke længere det største parti. Valget blev den størstejordskredssejr til en opposition siden 1973. De borgerlige partier fik 53procent af stemmerne, det højeste tal siden 1920. Og valgresultatetbetød en fuldstændig ændring af styrkeforholdene mellem højre ogvenstre gennem trekvart århundredes dansk politik. Prægnanteforklaringer på denne fuldstændige ændring i magtforholdene udpegerværdipolitikken som afgørende faktor. Ikke mindstindvandrerpolitikken. I bogen Kampen om sandhederne (2008)inddrager journalist på Information Rune Lykkeberg en mere langsigtetmentalitetshistorisk forklaring. Den angår udviklingen i togrupperingers kamp om velfærdsstatens formål og eksistentielle ogdemokratiske idealer, altså udviklingen i de sidste ca. 50 års kampmellem på den ene side den særligt danske institutionaliserede alliancemellem en venstreorienteret kulturel overklasse og Socialdemokratietog på den anden side en række borgerlige politikere og kulturkritikere.Lykkebergs tese er denne: 2001-valgets udfald var også et resultat af, atden borgerlige fløj lykkedes med at konstruere en dominerende,formynderisk venstrefløjsgruppering som folkets egentlige modstander iform af den kulturelle overklasses ”smagsdommere” og densformynderiske, undertrykkende forsøg på at opdrage ’den almindeligedansker’. Foghs kulturkamp var altså i høj grad en magtkamp, der,ligesom så megen anden politisk kamp, foregik sprogligt.Sådan konstruerede Fogh ’smagsdommerne’ som ’folkets’modstanderEt særligt træk ved Foghs kulturkamp er dens varighed ogideologiske soliditet. Da Fogh i sin berømte nytårstale 1/1 2002 for105