RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger Villy Søvndal: Skal vi skele tildanske interesser, når vi vælger vores krige?NejAf Magnus Boding HansenFindes der en Søvndal-doktrin?Ja. At Danmarks skal have et åbent forhold til verden. Derfor har viøget bistandshjælpen efter ti år, hvor der er blevet skåret. Derfor har vifjernet Dansk Folkepartis plan om grænsebomme. Det er et vigtigtsignal om, at vi vil samkvem med verden.Hvad er den vigtigste forskel på dansk udenrigspolitikmed dig <strong>og</strong> før dig?At gøre op med frygten. At turde sin omverden. At kaste sig ud i det.At udnytte alle vores fantastiske muligheder.Den udenrigspolitiske tænker Dominique Moïsiinddeler i b<strong>og</strong>en The Geopolitics of Emotion verden efterfølelser. USA <strong>og</strong> Europa: frygt. Mellemøsten: ydmygelse.Asien: håb. Ser du verden sådan?Nej. Jeg synes ikke, dansk udenrigspolitik er kendetegnet <strong>af</strong> n<strong>og</strong>etnær frygt.Men er Europa? Og var Danmark før dig?Nej. Vi har det stærkeste brand, vi overhovedet kan få ude i verden,så det ville være tungt at gå rundt <strong>og</strong> være bange. Jeg var i Sydøstasienfor to uger siden – det er helt tydeligt, at Danmark har et ufatteligtstærkt brand. Vi er kendt for tre ting: 1) at hjælpe, 2) at være grønne, 3)at være et lighedsorienteret land, det giver mennesker en chance.Er det fair at sige, at alle de tre ting, <strong>og</strong>så var i dengamle udenrigspolitik?Ja.Så der er intet helt nyt i din vision?Jo. Det er nyt efter ti år, hvor man trappede ned på ulandsbistanden,at vi trapper op. Det er nyt, at vi har placeret nedrustningsdagsordnenså højt – den har været glemt i ti år. Det er nyt, at vi gør det grønnebrand så stærkt – den tidligere regering svækkede det meget. Vi er i fuldgang med at genoprette.Men det var der alt sammen før. Er der ikke n<strong>og</strong>et<strong>af</strong>gørende nyt?Der ER <strong>af</strong>gørende nybrud. Og det er et nybrud, at vi ansætter enmenneskerettighedsambassadør <strong>og</strong> tager initiativ i EU til at få en særligrepræsentant for menneskerettigheder.Der står i regeringsgrundlaget: „Vi skal arbejde for, atEU’s nye udenrigstjeneste bliver en stærk <strong>og</strong> effektivaktør.“ Hvorfor?Vi har som lille land en stor interesse i, at EU’s fællesudenrigstjeneste kommer til at fylde mere for at kunne spille en rollegeopolitisk.Hvordan skal den fylde mere?Et tankevækkende eksempel: EU sidder for bordenden vedforhandlingerne om Irans atompr<strong>og</strong>ram. Europa er en mindre satan132
end USA i deres øjne <strong>og</strong> kan derfor spille en rolle. Men husk: Den fællesudenrigstjeneste er kun halvandet år gammel, <strong>og</strong> den er summen <strong>af</strong> denationale stater. Det er det sædvanlige slagsmål mellem det fælles <strong>og</strong>nationalstaten – især Storbritannien vil ikke <strong>af</strong>give suverænitet til EU.Men der er ikke skyggen <strong>af</strong> tvivl om, at jo længere vi kigger frem, jostørre en rolle vil EU <strong>og</strong> den fælles udenrigstjeneste komme til at spille.Jo, der er. En <strong>af</strong> verdens førende udenrigspolitisketænkere, Fareed Zakaria fra CNN <strong>og</strong> Time, sagde til mig [iRÆSON10]: „Der er et enormt problem i Europa: atbudgettet til militær aktivisme er kollapset. […] Der ersimpelthen ikke penge nok til at gøre alt det gode, EUgerne vil.“Nej, det er jeg egentlig ikke enig i. Europa spillede jo en <strong>af</strong>gørenderolle i krigen i Libyen – med amerikansk hjælp til n<strong>og</strong>le <strong>af</strong>støttefunktionerne. Vi er på vej imod en evaluering efter ti års ekstremaktivisme under Bush <strong>og</strong> F<strong>og</strong>h: Nåede man <strong>af</strong> militær vej de mål, manhavde sat sig, i de store militære indsatser Irak <strong>og</strong> Afghanistan? Svareter definitivt nej. Irakkrigen var en fadæse. Den skabte et ganske stortmodsætningsforhold mellem de arabiske lande <strong>og</strong> Vesten, drev fire mio.mennesker på flugt <strong>og</strong> gjorde Irak til Irans i dag tætteste allierede. Detvar næppe hensigten med den krig. Efter 12 års krig i Afghanistan harman vel <strong>og</strong>så erkendt, at man ikke på den måde kan eksporteredemokrati med militære midler. EU har et langt bredere spektrum <strong>af</strong>midler. Hvis vi tager Somalia som eksempel, så er der både detlandmilitære, som de <strong>af</strong>rikanske styrker står for, det sømilitære, somNATO <strong>og</strong> EU står for, statsopbygning, som en række lande harforpligtet sig på, <strong>og</strong> så bistandshjælp. Det er for første gang i to årtier,der anvendes udtrykket ‚håb‘, når man diskuterer Somalia, <strong>og</strong> det kankun lade sig gøre, fordi man har den brede tilgang. Det er det, EU kan.Også i Afghanistan. Jeg tror, EU’s brede helhedsorienterede tilgang tilkriser står foran at få en anerkendelse, som den ikke havde i tiåretunder Bush <strong>og</strong> F<strong>og</strong>h.Skal EU’s udenrigspolitik have flere midler?Ja, gerne for min skyld. Det er <strong>af</strong>gørende, at Europa bidrager somkontinent.Og skal vi gå forrest i EU’s udenrigspolitik?Ja.Hvis EU’s udenrigspolitik skal styrkes, <strong>og</strong> hvis vi skal gåforrest, hvorfor sparer I så 15 % <strong>af</strong> hele forsvarets budget,<strong>og</strong> hvorfor sparer I så i den 2020- plan, I har fremlagt i dag,på det grundbeløb, vi overfører til EU?Fordi den militære del kun er én del <strong>af</strong> værktøjskassen. Der var iF<strong>og</strong>h-Bush-æraen en overvurdering <strong>af</strong>, hvad man kunne nå medmilitære midler.EU roder økonomisk. Er der n<strong>og</strong>et <strong>af</strong> det, EU somudenrigspolitisk aktør kan nu, som det ikke skal kunnefremover?Nej.Danmark sparer på forsvaret. Er der n<strong>og</strong>et, vi ikkelængere skal kunne?Nej. Vi skal kunne udviklingsbistanden, statsopbygningen,samarbejde med NGO’er <strong>og</strong> civilsamfundet – <strong>og</strong> både selv, bilateralt <strong>og</strong>multilateralt.133
- Page 4 and 5:
RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7:
det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9:
en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11:
I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13:
RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15:
(„det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17:
faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19:
politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21:
partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23:
støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25:
kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27:
RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29:
effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31:
op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33:
konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35:
pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37:
samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39:
undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41:
her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43:
umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45:
sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47:
Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49:
RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51:
har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53:
RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55:
egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57:
kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59:
tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61:
RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63:
16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65:
RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67:
Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69:
indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71:
konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73:
at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75:
virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77:
Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79:
For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81:
om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83: holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85: genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87: sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89: RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91: Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93: RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95: Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97: ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99: Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101: Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103: RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105: prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107: alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109: autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111: RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113: Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115: Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117: nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121: siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123: udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127: sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131: til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 134 and 135: Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137: hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139: Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141: amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143: personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145: hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147: Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149: samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151: „Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153: aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155: har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157: kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159: siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161: RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163: I vil ikke være med til at sænke