RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles holdSOCIALDEMOKRATERNE: Trods mediernes fokus på partiernesledere står de naturligvis ikke alene. Derfor spørger vi: hvem er folkeneomkring Helle Thorning-Schmidt?Af Nikolaj Vitting Hermann12. april 2005. Helle Thorning-Schmidt kan, som den førsteformand i Socialdemokratiets historie, der er valgt direkte <strong>af</strong>medlemmerne, modtage sit partis hyldest i det københavnskeMusikhuset VEGAs største koncertsal – i selvsamme bygning hvortidligere tiders partisoldater forsamlede sig, dengang VEGA hed FolketsHus <strong>og</strong> var befolket <strong>af</strong> den danske fagbevægelse. Thorning-Schmidt harslået den erfarne Frank Jensen <strong>og</strong> skal nu stå i spidsen for Danmarksgamle arbejderparti, til trods for, at hun stort set er et ubeskrevet blad idansk politik. Den drevne veteran M<strong>og</strong>ens Lykketoft har fået en <strong>af</strong>løser,der aldrig har stået på Folketingets talerstol. Historikeren Søren Mørch,der er forfatter til b<strong>og</strong>en 25 Statsministre, bekendende socialdemokrat,<strong>og</strong> i øvrigt gift med Ritt Bjerregaard, konstaterer: „Det siger n<strong>og</strong>et om,at partiets medlemmer <strong>og</strong> organisation må være i voldsomt bekneb, nårman vælger én, der hverken har folketings- eller ministererfaring <strong>og</strong>heller ikke har fortalt om n<strong>og</strong>en politik“.Helle Thorning-Schmidt har d<strong>og</strong> stået på en anden <strong>og</strong> <strong>af</strong>gørendetalerstol en måned forinden. På den ekstraordinære partikongres iOdense kæmper hun for at overbevise sine partikammerater om, at deskal vælge hende. Valgtalen kulminerer med det berømte valgløfte: „Jegkan slå Anders F<strong>og</strong>h.“ 1 Den dag sætter hun selv en standard for,hvordan man i fremtiden skal måle hende. Den på Christiansborg heltuerfarne formand vil få brug for et godt hold omkring sig for at kunneleve op et sådant løfte.14. januar 2008. Ritt Bjerregaard, Peter Aalbæk Jensen <strong>og</strong> treandre socialdemokrater udsender en pressemeddelelse. Teksten er enrække <strong>af</strong> uhørt skarpe angreb på partiledelsen. For valgkampen:„Velfærd frem for skattelettelser er ikke politik – det er et sl<strong>og</strong>an!“ Derspørges: „Skal vi bare r<strong>af</strong>le om stemmerne, eller skal vi lave politik?“ Derkonstateres, „Hvis man venter længe nok, kan man som bekendt blivekonge <strong>af</strong> Sverige“ – <strong>og</strong> fortsættes med Thorning-Schmidts løfte fra2005: „Til den tid kan vi så nok slå F<strong>og</strong>h, eller hvem det nu er tid til atslå.“ De fem <strong>af</strong>sendere åbner Den Røde Skole for at diskutereSocialdemokraternes fremtidige politik. For oppositionen står påsyvende år over for en statsminister, hvis regering nyder et intakt flertali meningsmålingerne. Nu vil andre kræfter i partiet forsøge at fåSocialdemokraterne op i gear.På den sidste blæsevejrsdag i januar 2008 møder flere hundredesocialdemokrater op på den økol<strong>og</strong>iske C<strong>af</strong>é Krunch på Amager for atsætte sig på skolebænken til første time i Den Røde Skole <strong>og</strong> få nypolitik på skemaet. Flere kendte socialdemokrater sidder omkringbordene – Anker Jørgensen, Christine Antorini. M<strong>og</strong>ens Lykketoft har<strong>og</strong>så fundet vej til Amager. Men formanden udebliver. Det er ikke herhun diskuterer sit partis politik. Hun har andre sparringspartere.En uge senere. Andet møde i Den Røde Skole. Helle Thorning-26
Schmidt er stadig ikke til stede. Hun holder møde medSocialdemokraterne på Christiansborg – de evaluerer valgnederlaget.En måned senere. Socialdemokraterne i Kalundborg indkalder tilmøde i Den Røde Skole. Partiet har i mellemtiden, chokeret, måtte sesig overhalet <strong>af</strong> SF i meningsmålingerne. Thorning-Schmidt har brugfor sine partimedlemmer. Hun har brug for politik. Formanden kørertil Kalundborg.TrekløveretDen helt tætte inderkreds omkring Helle Thorning-Schmidtrummer ingen overraskelser: det er de folk, der oftest taler for partiet ipressen. Den mest betydningsfulde er den politiske ordfører HenrikSass Larsen – Thorning-Schmidts absolutte chefstrateg. Hans støtte tilhende vakler aldrig, selv ikke i perioder, hvor resten <strong>af</strong> partiet tvivler.Godt et år efter formandsvalget viser en meningsmåling i DagbladetBørsen 7. april 2006 at kun 19 % <strong>af</strong> danskerne vil stemme på partiet,hvis valgurnerne stilles frem. Samme dag erklærer Marianne Jelved, athun nu er sit partis statsministerkandidat. Thorning-Schmidt harmistet vælgerne <strong>og</strong> De Radikale, men Sass Larsen står, som en <strong>af</strong> de få,last <strong>og</strong> brast med sin formand. Forfatteren til Thorning-Schmidtbi<strong>og</strong>r<strong>af</strong>ienHelle for Magten Jakob Nielsen karakteriserer hamsåledes: „Henrik Sass Larsen er en usandsynligt vigtig person for HelleThorning-Schmidt, <strong>og</strong>så selv om hans popularitet i resten <strong>af</strong>folketingsgruppen er stærkt begrænset.“Ifølge Nielsen eksisterer der et udpræget hierarki blandt folkeneomkring Thorning – især blandt dem, der befinder sig påChristiansborg. Sass Larsen er den tætteste. Derefter følger folk somMorten Bødskov, Noa Redington, samt de to ledere <strong>af</strong> densocialdemokratiske Analyse- <strong>og</strong> Informations<strong>af</strong>deling, AIA, BjarneCorydon <strong>og</strong> Asbjørn Riis, samt gruppeformanden i folketingsgruppenCarsten Hansen.Bødskov er finansordfører <strong>og</strong> næstformand i folketingsgruppen.Han er gammel DSU-formand – præcis som Sass Larsen – <strong>og</strong> har sitførste socialdemokratiske møde med Helle Thorning-Schmidt tilbage i1994 i diskussionsklubben Hartvig Frisch-selskabet, der bl.a. <strong>og</strong>såtalte Sass Larsen <strong>og</strong> den nuværende redaktør på A4, Per MichaelJespersen. Henrik Sass Larsen stiftede selskabet i 1994 sammen medKresten Schultz-Jørgensen. Navnet var en hilsen til den gamlesocialdemokratiske undervisningsminister. Thorning-Schmidt blevinviteret med – det samme gjorde Morten Bødskov. Jespersen er ikkelængere en del <strong>af</strong> Thorning-Schmidts netværk, som konsekvens <strong>af</strong>, athans ledere i A4 gang på gang kritiserer den strategi, som Henrik Sassm.fl. repræsenterer.Sammenlignet med Sass Larsen betegnes Bødskov <strong>af</strong> flere som denoperative type, orienteret mod den konkrete politik frem for partietslange politiske linjer. De er Thorning-Schmidts to faste løjtnanter."Tim <strong>og</strong> Bum", som Politikens Peter M<strong>og</strong>ensen har døbt dem efter deto mus, der hjælper Askepot med at nå til bal på slottet. Det er oftedem, der står for skud, når der rettes kritik mod partiet. Men ifølgepolitisk kommentator Thomas Larsen skal ingen forvente, atformanden vil skille sig <strong>af</strong> med de to for at imødekomme kritikken:„Internt hos Socialdemokraterne kan kritikerne ganske vist forlængelisten over Sass’ <strong>og</strong> Bødskovs mangler i det uendelige, men det får ingen27
- Page 4 and 5: RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7: det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9: en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11: I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13: RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15: („det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17: faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19: politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21: partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23: støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25: kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 28 and 29: effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31: op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33: konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35: pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37: samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39: undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41: her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43: umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45: sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47: Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49: RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51: har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53: RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55: egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57: kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59: tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61: RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63: 16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65: RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67: Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69: indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71: konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73: at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75: virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77:
Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79:
For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81:
om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83:
holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85:
genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87:
sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89:
RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91:
Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93:
RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95:
Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97:
ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99:
Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101:
Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103:
RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105:
prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107:
alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109:
autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111:
RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113:
Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115:
Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117:
nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121:
siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123:
udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127:
sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131:
til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135:
Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137:
hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139:
Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141:
amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143:
personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145:
hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147:
Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149:
samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151:
„Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153:
aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155:
har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157:
kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159:
siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161:
RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163:
I vil ikke være med til at sænke