DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

end USA i deres øjne og kan derfor spille en rolle. Men husk: Den fællesudenrigstjeneste er kun halvandet år gammel, og den er summen af denationale stater. Det er det sædvanlige slagsmål mellem det fælles ognationalstaten – især Storbritannien vil ikke afgive suverænitet til EU.Men der er ikke skyggen af tvivl om, at jo længere vi kigger frem, jostørre en rolle vil EU og den fælles udenrigstjeneste komme til at spille.Jo, der er. En af verdens førende udenrigspolitisketænkere, Fareed Zakaria fra CNN og Time, sagde til mig [iRÆSON10]: „Der er et enormt problem i Europa: atbudgettet til militær aktivisme er kollapset. […] Der ersimpelthen ikke penge nok til at gøre alt det gode, EUgerne vil.“Nej, det er jeg egentlig ikke enig i. Europa spillede jo en afgørenderolle i krigen i Libyen – med amerikansk hjælp til nogle afstøttefunktionerne. Vi er på vej imod en evaluering efter ti års ekstremaktivisme under Bush og Fogh: Nåede man af militær vej de mål, manhavde sat sig, i de store militære indsatser Irak og Afghanistan? Svareter definitivt nej. Irakkrigen var en fadæse. Den skabte et ganske stortmodsætningsforhold mellem de arabiske lande og Vesten, drev fire mio.mennesker på flugt og gjorde Irak til Irans i dag tætteste allierede. Detvar næppe hensigten med den krig. Efter 12 års krig i Afghanistan harman vel også erkendt, at man ikke på den måde kan eksporteredemokrati med militære midler. EU har et langt bredere spektrum afmidler. Hvis vi tager Somalia som eksempel, så er der både detlandmilitære, som de afrikanske styrker står for, det sømilitære, somNATO og EU står for, statsopbygning, som en række lande harforpligtet sig på, og så bistandshjælp. Det er for første gang i to årtier,der anvendes udtrykket ‚håb‘, når man diskuterer Somalia, og det kankun lade sig gøre, fordi man har den brede tilgang. Det er det, EU kan.Også i Afghanistan. Jeg tror, EU’s brede helhedsorienterede tilgang tilkriser står foran at få en anerkendelse, som den ikke havde i tiåretunder Bush og Fogh.Skal EU’s udenrigspolitik have flere midler?Ja, gerne for min skyld. Det er afgørende, at Europa bidrager somkontinent.Og skal vi gå forrest i EU’s udenrigspolitik?Ja.Hvis EU’s udenrigspolitik skal styrkes, og hvis vi skal gåforrest, hvorfor sparer I så 15 % af hele forsvarets budget,og hvorfor sparer I så i den 2020- plan, I har fremlagt i dag,på det grundbeløb, vi overfører til EU?Fordi den militære del kun er én del af værktøjskassen. Der var iFogh-Bush-æraen en overvurdering af, hvad man kunne nå medmilitære midler.EU roder økonomisk. Er der noget af det, EU somudenrigspolitisk aktør kan nu, som det ikke skal kunnefremover?Nej.Danmark sparer på forsvaret. Er der noget, vi ikkelængere skal kunne?Nej. Vi skal kunne udviklingsbistanden, statsopbygningen,samarbejde med NGO’er og civilsamfundet – og både selv, bilateralt ogmultilateralt.133