DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

Brøndum: „Det er især ringe medløberjournalistik, der har væretmed til at kaste forsvaret i mistillid. Medierne slår sagerne sammen ogkalder det ‚skandaler‘ i forsvarsledelsen. Men er der nogen, der er tiltaltfor noget? Er der overhovedet rejst en tjenestemandssag mod nogen? IJægerbogsagen blev forsvarsledelsen offer for laverestående officerersløgne. I sagen om torturoplysningerne om irakiske fanger var detdaværende forsvarsminister Søren Gade og ikke forsvarsledelsen, derskjulte oplysninger for Folketinget. Og hvis sagen med de irakiskefangetal var klokkeklart pilrådden, så ville man på nuværende tidspunktnok have truffet afgørelse om at rejse en tjenestemandssag mod PoulKiærskou. Forsvarsledelsen er ikke bundrådden. De fleste er tværtimodloyale, og de finder sig i meget.“Espersen: „Det er ikke fair at kalde kommandosystemetbåndråddent, fordi der har været nogle sager. Det ville være det sammesom at kalde det kommunale system for bundråddent, fordi vi har haften Esbjerg-sag. Det er en politisk langen ud med spredehagl, og det erhelt forfejlet.“ Han tilføjer: „Det er unfair, at politikerne ustandseligtråber op og sætter soldater i gabestokken. Vores hær er måske den mestmoralske i hele verden, og derfor er det urimeligt, at det hver gang, derer en mindre sag, bliver blæst op til kæmpe skandaler. Og det erpolitikernes skyld, ikke forsvarets skyld.“„Forsvarsledelsen er ikke bundrådden. Den påstand er både pjattet,sjofel og fordummende. Det er et spørgsmål, om at Frank Aaen ikke medtilstrækkelig viden har været i stand til at stille de rigtige spørgsmål og pressepå, indtil han fik svar. En del af problemet er, at politikerne i virkelighedenikke er ret engageret i det her.“ Citat: Jørgen Dragsdahl.Også Brøndum retter kritik mod flere politikere for i en række afsagerne at fare ud af en tangent og rette alvorlige anklager mod personeruden at have tilstrækkeligt kendskab til sagen: „Især i forhold til deirakiske fangesager har politikerne forsøgt at tørre den af påforsvarsledelsen. Det var fuldstændig velkendt blandt de daværendeforsvarspolitikere, at ‚britefinten‘ med at overlade det til briterne ellerirakiske politifolk at tilbageholde irakere var praksissen fra 2004. Detforegik med blåstempling fra Forsvarsministeriet, og det er derfor forringe, at man bilder befolkningen ind, at det foregik i det skjulte og blevopfundet af den danske bataljon i Irak. For det er ikke rigtigt. Det erpinagtigt for politikerne, der prøver at tørre det af på forsvarsledelsen,og det er pinagtigt for medierne, der ikke gør deres arbejde godt nok.“„Kritikken af Armadillo-basen på forsiden af Politiken 20. april viste sigat være lodret forkert, men der er ingen, der trækker i land og beklager deresfejlhistorie. Mistilliden til forsvarsledelsen får bare lov til at stå uimodsagt.“Citat: Lars R. Møller.Jørgen Dragsdahl retter kritikken endnu bredere ud og kalder det etkollektivt problem: „Det er et samfund, der er gået i krig, uden at væreberedt til de udfordringer, som følger af at være i krig. Forsvaret var ikkeforberedt på den type opgaver, det blev stillet over for. Politikerne varikke forberedt på at give forsvaret den vejledning, som er nødvendig.Pressen har massivt svigtet sit ansvar med hensyn til at udøve densamtidige konstruktive kritik. Og befolkningen har været for overvældetaf, at lille Danmark er i krig. Hverken politikerne, forsvaret eller pressenhavde tidligere erfaring med at deltage i krige som Irak og Afghanistan,og en del af de sager, der har været i forsvaret, skyldes derforinkompetence – både politisk, militært og mediemæssigt. Men hertil155