indgået i 2006. Man skal <strong>og</strong>så huske på, at efterlønnen som andreoverførselsordninger ikke er særlig robust, hvis en omhyggeligsalamistrategi bliver rettet mod den. For det er jo ikke bare ordningensindhold <strong>og</strong> aldersgrænser, der kan bringes i spil. Det er <strong>og</strong>så densfinansiering, dens sammenkobling med arbejdsløshedsforsikringen <strong>og</strong>bidragsperiodens tidsmæssige profilering.Mit bedste bud er således, at man nok skal finde en vej ud <strong>af</strong> denpolitiske klemme med efterlønnen. Det sker ikke hurtigt, <strong>og</strong> detbehøver ikke at blive smukt. Langt værre er det derimod medvelfærdsservice, som ikke bare er dyr, men <strong>og</strong>så skal have sinemedarbejdere fra en arbejdsstyrke, der skrumper. Der er intet tegn på, atn<strong>og</strong>en politikere vil nærme sig den del <strong>af</strong> velfærdsproblemet. Derfor vilvelfærdsservice med tiden blive til stort besvær.Jørgen Grønnegård Christensen, (f. 1944). Professor i offentlig forvaltning,Institut for Statskundskab, Århus Universitet. Uddannet Cand.scient.pol.Tidligere ansat i bl.a. Finansministeriet.68
RÆSON#fra b<strong>og</strong>en Helle eller Løkke? August 2010Du kan lede efter substansen, men sandheden er: Politik er personerHenrik Qvortrup: Politik er personer – en guidetil de syv partiledereAf Henrik QvortrupIkke helt sjældent hænder det, at jeg modtager mails fra danskere,som er meget bekymrede. Budskabet er klart: Det er gået dramatisk nedad bakke for dansk politik. Det hele har udviklet sig til en veritabelskønhedskonkurrence. Form har besejret indhold. Spin er blevet detevige omdrejningspunkt.Synderen bag disse triste tilstande udpeges <strong>og</strong>så entydigt i de mangebekymrede mails. Det er sådan n<strong>og</strong>le som mig; politiske journalister <strong>og</strong>kommentatorer, der uden sans for demokratiets sande værdier bæreransvaret for en degenereret beskrivelse <strong>af</strong> politik.Nu kunne man selvfølgelig på standens vegne blot tørt konstatere, atpolitikerne får den dækning, de fortjener. Den dag, de kommer medtanker, der er nytænkende <strong>og</strong> bryder med det forsigtigheds-paradigme<strong>og</strong> den vælgerlammelse, der hærger Christiansborg <strong>og</strong> har gjort det iefterhånden mange år – ja, den dag skal danskerne se journalistik, dertager <strong>af</strong>sæt i substansen frem for formen.Dér befinder vi os bare ikke. Med få perifere undtagelser fremstår danskpolitik som dansen om midtervælgerne – dem, man for alt i verden ikkeønsker at skubbe fra sig. For et parti med seriøse magtambitioner er øvelsenikke at fremstå med for <strong>af</strong>stikkende budskaber i forhold til de øvrigeaktører. Tilsvarende gælder det om hurtigt at dække sig ind, hviskonkurrenterne melder sig med et tilbud til vælgerne. Underforstået:Dansk politik har udviklet sig til en avanceret form for „hvem blinkerførst“. Ingen ønsker for alvor at blotte sig. Mod er ikke en størrelse, derhonoreres.Politikerne vil selvfølgelig til enhver tid påstå det modsatte; atforskellene – ikke mindst de substantielle – er <strong>af</strong>grundsdybe. For deriligger jo deres <strong>og</strong> partiernes eksistensberettigelse.Realiteten er imidlertid, at selv om forskellene, ret skal være ret, erblevet større det seneste års tid, så er det fortsat meget vanskeligt atforklare en udlænding, hvori den realpolitiske forskel består – alt<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong>, om statsministeren er fra Venstre eller Socialdemokratiet.Har det en <strong>af</strong>gørende betydning for, hvilken vej samfundet bevæger sig?Næppe.Sandheden er, at luppen skal frem. Vi snakker nuancer. Politikerne –i al fald dem, der repræsenterer de største <strong>af</strong> partierne – ergrundlæggende enige om, hvordan samfundet skal være skruet sammen.Tag de to statsministerkandidater. De er rørende enige om ikke atændre på det princip, at 80 procent <strong>af</strong> danskerne betaler skat, således at80 procent <strong>af</strong> danskerne fortsat kan oppebære de almisser fra samfundet,de betragter som velerhvervede rettigheder, men dybest set ikkebehøver. Efterlønsændringer er Løkke <strong>og</strong> Thorning enige om er no go.Ligesom deres syn på skatten heller ikke <strong>af</strong>viger væsentligt frahinandens. Tankevækkende er det i al fald, at den skattereform, som S<strong>og</strong> SF i dag skarpt kritiserer, reelt blot er en udvandet udgave <strong>af</strong> de69
- Page 4 and 5:
RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7:
det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9:
en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11:
I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13:
RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15:
(„det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17:
faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19: politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21: partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23: støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25: kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27: RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29: effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31: op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33: konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35: pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37: samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39: undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41: her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43: umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45: sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47: Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49: RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51: har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53: RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55: egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57: kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59: tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61: RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63: 16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65: RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67: Overførslerne er politisk håndter
- Page 70 and 71: konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73: at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75: virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77: Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79: For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81: om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83: holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85: genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87: sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89: RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91: Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93: RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95: Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97: ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99: Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101: Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103: RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105: prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107: alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109: autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111: RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113: Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115: Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117: nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121:
siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123:
udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127:
sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131:
til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135:
Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137:
hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139:
Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141:
amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143:
personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145:
hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147:
Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149:
samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151:
„Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153:
aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155:
har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157:
kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159:
siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161:
RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163:
I vil ikke være med til at sænke