DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

om Mogens Lykketoft, der også i sin ministertid syntes permanentfortørnet over, at vælgerne ikke kvitterede for regeringensfortræffeligheder.Der er givetvis al mulig grund til at græmme sig over danskernesgenerelle oplysningsniveau, men det er temmelig dumt for enstatsminister at lade sig gå på af det. Vælgerne – herunder ikke mindstderes begrænsede indsigt i finere nationaløkonomiske sammenhænge –er et uomgængeligt vilkår i politik.Også Løkkes forhold til journalisterne forekommer anstrengt. Hanhar det med journalister som med vælgere; han ser ikke noget stort lys idem. Ved pressemøderne i Statsministeriet (hvor Løkke i øvrigt har fåettalerstolen forkortet, så han dog synes af lidt mere i højden) bider hanad reporterne og angriber rutinemæssigt præmissen for de spørgsmål,der bliver stillet. Problemet for statsministeren er blot, at hans snerrendeog belærende stil bærer straffen i sig selv, fordi den emmer af underskud.Og lige i dén rolle ønsker danskerne næppe at se deres statsminister.Det ved de politiske modstandere naturligvis. Drømmescenariet forThorning er en valgkamp med en bidsk og irriteret Løkke. O g hvis hanså samtidig tapsveder, skal hun ikke bede om mere. Thorning satser på såmange dueller som muligt, idet hun ved, at hun kan tirre Løkke ogdermed bringe ham derud, hvor han ikke kan tøjle sit temperament. ForLøkke er det – ligesom tilfældet er med Thorning – vind eller forsvindefter næste valg. Det er vanskeligt at se en af de to fortsætte efter at havetabt valget. Hvilket i øvrigt også gælder for Lene Espersen.I det omfang Thorning frustreres over de uvidende vælgere ellerinkompetente journalister (hvad hun givetvis gør i enrum), formår hunat skjule det langt bedre end statsministeren. Hvor Løkke entydigt erbedst i medvind, har Thorning flere gange i sine mere end fem år somsocialdemokratisk leder afsløret en evne, de færreste politikere har.Nemlig evnen til at stå imod, til at holde sig oprejst. Om Thorning kanman i al fald konstatere, at hun adskillige gange – også før skattesagen –er blevet dømt ude, men at hun i dag har en historisk chance for at bliveDanmarks første kvindelige statsminister.Thornings problem er hendes faglige tyngde. Hun kommer end ikkei nærheden af Løkkes indsigt i den politiske substans. Løkke vil tilenhver tid kunne vinde over Thorning i en diskussion på DetØkonomiske Institut.Uheldigvis for Løkke er det bare ikke på de kanter, at valgkampevindes, men ude blandt almindelige, i virkeligheden ikke synderligtpolitisk interesserede danskere. Og her kommer teknokratiskeargumenter altså nemt til kort. Det samme gælder ikke nødvendigvishurtige punchlines om, at de fattige skal betale til bankdirektørernesskattelettelser.Den går rent ind. Eller gjorde det i al fald, indtil sagen om Thorningsmand i schweizisk skattely dukkede op.Med ét fik det pludselig noget mindre vægt, når Thorning indignerettalte om, at de rige får lov at skumme fløden. Godt nok har Thorning ogægtefælle lagt sig fladt ned i sagen, men en vis skade er alleredeindtruffet. Alene dét, at det er Schweiz. Havde det bare været ethvertandet sted. Netop alpelandet giver associationer til det Gucci-image,som Thorning ellers havde lagt bag sig.Skattesagen viste, at nok har Thorning et betydeligt kommunikativttalent, men hun (og rådgiverne) har også en tendens til i første omgang71