konklusioner fra Skattekommissionen, som rød blok i første omgangvalgte at skamrose.Det er n<strong>og</strong>et helt andet, der for alvor skiller. Politik er personer. Oger blevet det mere <strong>og</strong> mere. Hvad politikerne <strong>og</strong> deres rådgivere i øvrigter sig pinligt bevidst. For nok synger de fleste <strong>af</strong> dem med på den rituelleklagesang over, hvor personorienteret den politiske journalistik erblevet. Det <strong>af</strong>holder dem d<strong>og</strong> ingenlunde fra at indgå i netop demediesammenhænge, de hævder at <strong>af</strong>sky.Og danskernes kryds er i høj grad påvirket <strong>af</strong>, hvorvidt partiernesledere har troværdighed, er i besiddelse <strong>af</strong> lederegenskaber, evner atkommunikere – hvorvidt de i det hele taget er n<strong>og</strong>le, vi grundlæggendekan lide. Man kan vinde valg på at have den rigtige frontfigur – <strong>og</strong>såselv om politikken måske ikke hænger helt sammen. Omvendt hjælperdet fedt at have et pr<strong>og</strong>ram, der nøgternt set er meget fornuftigt – hvisdet markedsføres <strong>af</strong> den forkerte.Før sommerferien stod rød blok ifølge meningsmålingerne til ensikker sejr. Kun et mirakel syntes at kunne forhindre Helle Thorning i atindtage Statsministeriet efter det kommende valg. Men søreme, om ikkemiraklet tilsmilede Løkke, men – <strong>og</strong> det er pointen – netop ikke i form<strong>af</strong> n<strong>og</strong>et politisk. At Løkke efter sommerferien for alvor er tilbage ikampen, hænger overhovedet ikke sammen med regeringens politik.Det skyldes heller ikke, at vælgerne pludseligt har vendt sig fraoppositionens politik.For snakkede danskerne Afghanistan, økonomiskegenopretningsplaner eller integrationsproblemer hen over sommeren2010? Nej, overhovedet ikke. Vi talte om Thornings mandsskatteforhold. Og vi talte om udenrigsministerens ferievaner.Om den politiske substans var der ikke megenmedieopmærksomhed. Af gode grunde: For intet i partiernes politik harforandret sig. Og derfor kan sommerens dramatiske bevægelser imeningsmålingerne kun forklares med én ting: Toppolitikerne sompersoner. Det kunne flytte på meningsmålingerne.Til gengæld var der ikke det helt store at spore, da kritikken hagledened over socialdemokraternes bud på en økonomisk genopretningsplan.Ligesom det øjensynligt heller ikke anfægtede vælgerne, at LeneEspersen som justitsminister stod bag en i mange henseender mislykketpolitireform.Thornings skattesag har betydet, at Løkke nu er tilbage som andet <strong>og</strong>mere end en outsider-kandidat til statsministerposten. Det erindiskutabelt, at Lars Løkke Rasmussen – fagligt set – er en dygtigpolitiker. Givetvis <strong>og</strong>så dygtigere – igen fagligt set – end hanshovedmodstander. Lars Løkke Rasmussen ved i dén grad, hvorhåndtagene sidder i det politiske maskinrum. Baggrunden som finans-,indenrigs- <strong>og</strong> sundhedsminister fornægter sig ikke. Løkke forstår sineembedsmænd, han taler deres spr<strong>og</strong> – ja, tænker som dem.Hvilket så muligvis <strong>og</strong>så udgør et <strong>af</strong> hans største problemer.Statsministeren ligner mere <strong>og</strong> mere en mand, der er gået i ét medsystemet. Han frustreres tydeligt over, at de konklusioner, somforekommer så indlysende rigtige i selskab med en departementschef,ikke nødvendigvis vækker jubel blandt vælgerne.Løkke har vanskeligt ved at skjule sin irritation over, at danskerne –for da slet ikke at tale om journalisterne – vægrer sig ved at sestorheden i regeringens politiske projekt. Her minder han til forveksling70
om M<strong>og</strong>ens Lykketoft, der <strong>og</strong>så i sin ministertid syntes permanentfortørnet over, at vælgerne ikke kvitterede for regeringensfortræffeligheder.Der er givetvis al mulig grund til at græmme sig over danskernesgenerelle oplysningsniveau, men det er temmelig dumt for enstatsminister at lade sig gå på <strong>af</strong> det. Vælgerne – herunder ikke mindstderes begrænsede indsigt i finere nationaløkonomiske sammenhænge –er et uomgængeligt vilkår i politik.Også Løkkes forhold til journalisterne forekommer anstrengt. Hanhar det med journalister som med vælgere; han ser ikke n<strong>og</strong>et stort lys idem. Ved pressemøderne i Statsministeriet (hvor Løkke i øvrigt har fåettalerstolen forkortet, så han d<strong>og</strong> synes <strong>af</strong> lidt mere i højden) bider hanad reporterne <strong>og</strong> angriber rutinemæssigt præmissen for de spørgsmål,der bliver stillet. Problemet for statsministeren er blot, at hans snerrende<strong>og</strong> belærende stil bærer str<strong>af</strong>fen i sig selv, fordi den emmer <strong>af</strong> underskud.Og lige i dén rolle ønsker danskerne næppe at se deres statsminister.Det ved de politiske modstandere naturligvis. Drømmescenariet forThorning er en valgkamp med en bidsk <strong>og</strong> irriteret Løkke. O g hvis hanså samtidig tapsveder, skal hun ikke bede om mere. Thorning satser på såmange dueller som muligt, idet hun ved, at hun kan tirre Løkke <strong>og</strong>dermed bringe ham derud, hvor han ikke kan tøjle sit temperament. ForLøkke er det – ligesom tilfældet er med Thorning – vind eller forsvindefter næste valg. Det er vanskeligt at se en <strong>af</strong> de to fortsætte efter at havetabt valget. Hvilket i øvrigt <strong>og</strong>så gælder for Lene Espersen.I det omfang Thorning frustreres over de uvidende vælgere ellerinkompetente journalister (hvad hun givetvis gør i enrum), formår hunat skjule det langt bedre end statsministeren. Hvor Løkke entydigt erbedst i medvind, har Thorning flere gange i sine mere end fem år somsocialdemokratisk leder <strong>af</strong>sløret en evne, de færreste politikere har.Nemlig evnen til at stå imod, til at holde sig oprejst. Om Thorning kanman i al fald konstatere, at hun adskillige gange – <strong>og</strong>så før skattesagen –er blevet dømt ude, men at hun i dag har en historisk chance for at bliveDanmarks første kvindelige statsminister.Thornings problem er hendes faglige tyngde. Hun kommer end ikkei nærheden <strong>af</strong> Løkkes indsigt i den politiske substans. Løkke vil tilenhver tid kunne vinde over Thorning i en diskussion på DetØkonomiske Institut.Uheldigvis for Løkke er det bare ikke på de kanter, at valgkampevindes, men ude blandt almindelige, i virkeligheden ikke synderligtpolitisk interesserede danskere. Og her kommer teknokratiskeargumenter altså nemt til kort. Det samme gælder ikke nødvendigvishurtige punchlines om, at de fattige skal betale til bankdirektørernesskattelettelser.Den går rent ind. Eller gjorde det i al fald, indtil sagen om Thorningsmand i schweizisk skattely dukkede op.Med ét fik det pludselig n<strong>og</strong>et mindre vægt, når Thorning indignerettalte om, at de rige får lov at skumme fløden. Godt nok har Thorning <strong>og</strong>ægtefælle lagt sig fladt ned i sagen, men en vis skade er alleredeindtruffet. Alene dét, at det er Schweiz. Havde det bare været ethvertandet sted. Netop alpelandet giver associationer til det Gucci-image,som Thorning ellers havde lagt bag sig.Skattesagen viste, at nok har Thorning et betydeligt kommunikativttalent, men hun (<strong>og</strong> rådgiverne) har <strong>og</strong>så en tendens til i første omgang71
- Page 4 and 5:
RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7:
det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9:
en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11:
I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13:
RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15:
(„det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17:
faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19:
politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21: partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23: støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25: kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27: RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29: effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31: op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33: konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35: pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37: samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39: undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41: her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43: umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45: sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47: Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49: RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51: har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53: RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55: egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57: kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59: tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61: RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63: 16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65: RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67: Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69: indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 72 and 73: at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75: virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77: Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79: For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81: om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83: holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85: genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87: sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89: RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91: Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93: RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95: Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97: ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99: Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101: Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103: RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105: prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107: alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109: autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111: RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113: Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115: Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117: nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121:
siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123:
udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127:
sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131:
til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135:
Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137:
hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139:
Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141:
amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143:
personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145:
hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147:
Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149:
samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151:
„Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153:
aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155:
har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157:
kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159:
siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161:
RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163:
I vil ikke være med til at sænke