sydeuropæerne fået teknokrat- <strong>og</strong> marionetregeringer – fordidemokratiet har svært ved at holde til det. Det er trist, at løsningen påeuroens problemer er at sætte demokratiet ud <strong>af</strong> kr<strong>af</strong>t.I kritiserer ofte S- SF for at sige, at alt er i spil i forholdtil besparelser. Hvorfor?Hvis man siger til befolkningen, at alle mulige områder nu er tildebat, så breder det sig i mængder <strong>af</strong> utryghed. Familierne <strong>og</strong>virksomhederne skal jo disponere. Hvis man lever i en situation, hvorman er uvis om fremtiden, skaber det utryghed, hvilket så skabertilbageholdenhed. Det er en <strong>af</strong> grundene til, at vi til trods for godeopsparinger ikke har mere vækst, end vi har. Jeg har sagt flere steder, atdet er vækstdræbende, det regeringen gør.Men I gør det samme selv. Jeres partiformand, PiaKjærsgaard, sagde i Politiken i januar, at „vi er nokkommet dertil, at velfærdssamfundet skal fungere på enlidt anden måde“, <strong>og</strong> uden at specificere det, sagde hun, atDF derfor vil stille krav til folk i den arbejdsdygtige alderfrem for til folkepensionisterne. Hvilke krav <strong>og</strong> til hvem?Det er – ifølge din l<strong>og</strong>ik – vækstdræbende, hvis ikke dusvarer.Det er klart, at dem, der er raske <strong>og</strong> rørige <strong>og</strong> kan være påarbejdsmarkedet, skal være det. Derfor strammede vi i vores tidrådighedsreglerne markant.Du svarer ikke. Hvem er det i den arbejdsduelige alder,som I mener, der skal stilles flere krav til? Og hvilke kravhelt konkret?Det er konkret ift. rådighedsregler. Hvis et job ligger 70 km væk, skalman tage det. Holdningen skal drejes tilbage på sporet. Hvis man kan, såskal man <strong>og</strong>så.Gør I ikke det samme, som I kritiserer regeringen for,når I siger, I vil stille flere krav, uden at følge det op meden helt konkret plan for hvilke krav <strong>og</strong> til hvem?Nej. Vi kommer med en principiel holdning til, at hvis evnen er der,så er det en pligt at yde.Det er mere end et princip. I varsler nye krav til dem iden arbejdsduelige alder.Det er ikke nyt, at vi arbejder på den måde. Claus Hjort Frederiksenstrammede rådighedskravene for at sikre, at folk har respekt forsystemet. Det, regeringen gør, mener jeg, er n<strong>og</strong>et andet. Den tager allede politisk væsentlige områder <strong>og</strong> kaster dem op, <strong>og</strong> siger, ‚der kommer iøvrigt reformer lige om lidt.‘Skal den offentlige sektor være større, mindre ellerpræcis som nu?Vi har før valget lavet en plan, hvor vi åbent har sagt til vælgerne, athvis vi bestemte, ville vi sikre en realvækst i den offentlige økonomi fra2014-20 på 0,8 %.Hvis du kun må svare ja eller nej: Må det blive dyrere atvære dansker?I så fald nej.Hvis den offentlige sektor vokser, risikerer vi så, at detblive dyrere at være dansker?Sådan kan man ikke slutte. En realvækst på 0,8 %, hvis man har ennormal situation, hvor økonomien generelt vokser, vil generere de126
nødvendige indtægter til, at det ikke behøver at blive dyrere at væredansker.Men hvis væksten ikke vender tilbage, vil I skulle vælgemellem, at den offentlige sektor vokser, <strong>og</strong> at det ikke måblive dyrere at være dansker. Hvad vælger I så?Hvis den økonomiske krise fortsætter meget længere, end vi regnermed, så bliver vi <strong>og</strong>så nødt til at fortsætte på skrump. Hvis ikkefinanskrisen var kommet, så var der ikke kommet en genopretningsplanmed nulvækst i den offentlige sektor i tre år. Hvis der kommer en nykrise, vil lignende tiltag skulle tages.Hvis væksten ikke vender tilbage, er velfærden nødt tilat komme på skrump?Ja.En lang række markante økonomer er enige: Vækstenvender ikke tilbage de næste mange år. Martin Wolf, somjeg lige har interviewet, tror ikke, Europa igen får sund,almindelig vækst før i 2020’erne. I så fald vil velfærden,som du siger, skulle på skrump. Hvor vil I så spare først?Hvis væksten ikke vender tilbage, vil hele samfundet skulle visetilbageholdenhed.Og hvor vil I så spare først?Jeg mener ikke, man kan sige det på den måde.Det er i den grad et realistisk scenarie. Det kan megetvel være allerede om få år, man må beslutte nye besparelser.Hvis ikke politikerne melder ud, hvem der står først for, eralle i farezonen, hvilket du selv siger kan skabe utryghed<strong>og</strong> hæmme vækst. Men ingen <strong>af</strong> jer melder ud. I lægger allesammen økonomiske planer efter, at krisen stopper om fåår – vi så det senest med 2020- planerne i valgkampen –selvom det ikke er det mest sandsynlige, <strong>og</strong> i al fald ikkedet eneste sandsynlige.Jeg ser det lige omvendt: Det at gå ud før tid <strong>og</strong> annoncere, hvem derstår først for, er at bede om fortsat lav vækst. Det er det, regeringen gør.Den går ud <strong>og</strong> siger, at den vil lave meget om, hvilket dræber væksten.Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansv. chefredaktør.Cand.mag. i retorik med speciale i debat <strong>og</strong> tilvalg i journalistik fraUniversidad de Costa Rica <strong>og</strong> i militær- <strong>og</strong> fredsstudier. Har været praktikantpå DR2 Udland <strong>og</strong> rapporteret fra Honduras, Costa Rica, Haiti, DenDominikanske Republik, Colombia <strong>og</strong> Sydsudan til bl.a. Information,Deadline 22.30 <strong>og</strong> Weekendavisen.127
- Page 4 and 5:
RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7:
det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9:
en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11:
I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13:
RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15:
(„det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17:
faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19:
politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21:
partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23:
støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25:
kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27:
RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29:
effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31:
op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33:
konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35:
pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37:
samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39:
undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41:
her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43:
umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45:
sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47:
Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49:
RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51:
har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53:
RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55:
egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57:
kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59:
tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61:
RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63:
16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65:
RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67:
Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69:
indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71:
konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73:
at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75:
virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77: Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79: For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81: om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83: holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85: genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87: sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89: RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91: Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93: RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95: Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97: ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99: Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101: Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103: RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105: prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107: alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109: autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111: RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113: Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115: Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117: nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121: siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123: udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 128 and 129: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131: til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135: Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137: hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139: Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141: amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143: personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145: hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147: Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149: samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151: „Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153: aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155: har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157: kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159: siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161: RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163: I vil ikke være med til at sænke