DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

modsætninger mellem ham selv og sine politiske modstandere – og hankunne med sin retorik vinde tilslutning til opfattelsen af sinemodstandere som dem, der er forkert på den. Han lykkedes med atappellere til og inkludere vælgere og betjente sig på én og samme tid afen ekskluderende strategi: Hans skabelse af en alliance fungerede vedogså at konstruere en fjende, der truer alliancens interesser. Nytårstalen2002 kondenserer og tydeliggør strategien i Foghs politiskekommunikation og hans ideologi. Nytårstalen bygger på éngennemgående, organiserende modsætning: menneskelig frihed versusmenneskelig undertrykkelse. Det tema grundlægges i en indledendeinternational og historisk ramme for det kulturkritiske fokus påDanmark. Først taler han kort om 11/9, hvor modsætningen erterrorgruppers ”herskesyge tyranner” versus ”personlig frihed,demokrati”. Så berører han kort danske soldaters kamp for sidstnævnte”værdier” i Afghanistan og på Balkan. Og i forlængelse heraf fremsætterhan sin overordnede vision: ”Vi skal sætte nye mål for det 21.århundrede”, og han skaber en modsætning mellem det gamleårhundrede som undertrykkelsens århundrede og det nye som frihedensårhundrede. Modsætningen undertrykkelse over for menneskelig frihedstrukturerer resten af talen. Et uddrag af talens vægtigste del: ”Ansvaretfor medmennesket er ikke at gøre sig til det andet menneskesformynder […] Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vivil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning. Vi trorpå, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter ogsmagsdommere til at bestemme på vore vegne.” Fjenden er skaberne afden socialdemokratiske, ’formynderiske’ danske velfærdsstat. I etinterview ”indrømmer” Fogh, at smagsdommerne er tilhængerne af ”68-tænkning” i ”råd, nævn og institutioner”, ”en gruppe af eksperter, [der]altid støttede venstrefløjen” (Berlingske Tidende 5.9.02). Det er dennegruppe, Fogh fremstiller som frigørelsesprojektets modstander.Følgende opremsning angiver værdierne i den afgørende modsætning,som Fogh omkring magtovertagelsen i 2001 definerede og potenserede.På Foghs side finder vi frihed, personligt ansvar, individetsværdighed, effektiv stat, sandt demokrati, fri debat, skattestop, lov ogorden og en fast og fair indvandrerpolitik. På modstandernes side –venstrefløjselitens side – hersker ifølge Fogh antidemokrati, ufrihed,formynderstat, vildtvoksende stat, uværdighed, eksperter,smagsdommere, skatte-hop og kaotisk indvandrerpolitik. Man kanhierarkisere punkterne på Foghs værdiprojekts side og se, at detbærende ideologiske punkt er individets værdighed. Alle de andrepunkter har dette punkt som mål. Det politiske sprogs skabelse af nyevirkelighedsopfattelser fungerer blandt andet ved at sammenblandeallerede eksisterende begrebsbetydninger. Præcis denne strategianvender Fogh. Ordet ’smagsdommere’ bruges to gange og begge gangei sammenhæng og sideordnet med ordet ’ekspert’. Hervedsammenblandes og ligestilles smagsdommerbegrebets semantiske felt:det æstetiske, subjektive domme, normativitet – med ekspertbegrebetssemantiske felt: videnskabelighed, objektivitet, værdifrihed, empiriskverifikation. At være smagsdommer eller ekspert er to sider af sammesag ifølge Foghs diskurs. Konsekvensen er, at Fogh gør enhver ekspertiseog indsigt – herunder kunstnerisk, pædagogisk, eksistentiel, etiskindsigt – til noget subjektivt uden nogen grad af overindividuel, almengyldighed. Han nivellerer og relativerer enhver forskel i intellektuel107