samarbejde altid har været abstrakt <strong>og</strong> ukonkret: „Krisen, der tvingeralle lande til at spare på forsvarsbudgetterne, kan give nye mulighederfor, at et nordisk samarbejde kan lykkes, fordi alle vil have en direkteinteresse i at spare penge. Men jeg tror ikke, at regeringen vil gå enegangpå de her spørgsmål, så det <strong>af</strong>hænger <strong>og</strong>så <strong>af</strong>, om oppositionen kan se enfordel i et nordisk samarbejde. Selvom Lillelund Bech <strong>af</strong>viser det nu,kan hun jo nå at ændre mening, når forsvarsforliget skal forhandles til2014.“På forsvarsbudgetterne i både Danmark <strong>og</strong> hos vores allierede går ca.50 % på lønninger. „Derfor er det oplagt at prøve at spare på lønsiden,“siger Vedby <strong>og</strong> forklarer, at der derfor er en tendens til, at det er i hæren,man tager de store nedskæringer. Det ser vi både i USA <strong>og</strong>Storbritannien. Ifølge Vedby vil tendensen blive forstærket <strong>af</strong>, atDanmark i fremtiden formentlig ikke vil deltage i krige som Irak <strong>og</strong>Afghanistan: „Vi må erkende, at vi både har tabt Irak- <strong>og</strong>Afghanistankrigen, <strong>og</strong> vi vil derfor formentlig være mere påpasseligemed at engagere os i lignende krige i fremtiden.“Hækkerup gør det klart, at der vil komme fyringer, menunderstreger, at ikke hele besparelsen vil falde på lønsiden. Til gengældvil Hækkerup ikke <strong>af</strong>vise dansk deltagelse i en ny krig medkampsoldater.Sammenlægning <strong>af</strong> de operative kommandoer i de tre værnDebatten har fokuseret meget på Hækkerups ambitioner om atomlægge den øverste del <strong>af</strong> ledelsesstrukturen medForsvarskommandoen <strong>og</strong> Forsvarsministeriet. Men Vedby peger på, atdet på mange måder er mere <strong>af</strong>gørende at reformere de operativekommandoer, som i dag er delt op i de tre værn hæren, søværnet <strong>og</strong>flyvevåbenet: „De tre værn kunne fornuftigt nok fusioneres i én operativkommando, der t<strong>og</strong> sig <strong>af</strong> løbende operationer, <strong>og</strong> som havde størrelsentil rent faktisk at lave operationsplanlægning <strong>og</strong> strategi på detnødvendige niveau, hvilket al erfaring viser, at de tre værn hver for sigikke har kapacitet til i dag.“ Også Lene Espersen foreslår at slå deoperative kommandoer i de tre værn sammen <strong>og</strong> siger, at der formentligvil være store synergieffekter <strong>og</strong> dermed effektiviseringspotentiale i det:„Det bør være muligt at få fjernet n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de beslutningslag, der ermellem soldaten i felten <strong>og</strong> op til ministeren, så man kan få skabt enmere direkte adgang. Og det er for mig ikke kun en sparerøvelse, men<strong>og</strong>så en øvelse i, hvordan vi kan gøre forsvaret mere effektivt.“Her er Venstre <strong>og</strong> de Konservative uenige. „Jeg har ikke set n<strong>og</strong>enanalyser, der peger i den retning,“ siger Lillelund Bech, der har svært vedat se fordelene i at slå de operative kommandoer i de tre værn sammen.Heller ikke Hækkerup overvejer det i øjeblikket: „Det, vi ser på, er ensammenlægning <strong>af</strong> Forsvarskommandoen <strong>og</strong> departementet. Bageftervil der komme en analyse <strong>af</strong> bl.a. de tre værns operative kommandoer.Jeg har ikke lagt mig fast på n<strong>og</strong>en holdning til, hvad der skal skederefter.“Forsvarets økonomistyringForsvaret har gennem en årrække været kritiseret for dårligøkonomistyring. Ét <strong>af</strong> de værste år var 2008, som Bent Fabricius kalder„en svipser <strong>af</strong> rang“, hvor Rigsrevisionen var særligt hård ved forsvaretsovertrædelse <strong>af</strong> dets budgetter. „Det er d<strong>og</strong> en fejl fortsat at klandre148
forsvaret for at have rod i økonomien,“ siger Fabricius, som mener, atder i dag er „styr på hver en krone“.Men forsvarets fejlkøb de seneste år i forbindelse med ansk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong>nyt materiel indikerer et grundlæggende problem. Hans Engell påpegeret behov for, at der i forsvaret opstilles nye procedurer for fremadrettetat undgå sådanne fejlinvesteringer. Særligt slemt var købet <strong>af</strong>Tårnfalken, de canadiske, førerløse rek<strong>og</strong>niseringsfly, som aldrig kom iluften, <strong>og</strong> senest den mislykkedes ombygning <strong>af</strong> 30 panserkøretøjer,PMV M113’ere, hvor der efter ombygningen ikke var plads til de 30-50 % højeste soldater, fordi køretøjerne var blevet for lave.Ifølge Bent Fabricius kan sådanne fejlinvesteringer d<strong>og</strong> ikke heltundgås. „Vi må selvfølgelig opstille en række krav, når vi indhentertilbud, men når man står over for de forskellige valg, så må man gå påkompromis,“ siger han <strong>og</strong> tilføjer, at det danske forsvar er nødt til atkøbe „hyldevarer“: „Når man er et så lille land som Danmark, med etforsvar, der er så presset på økonomien, er der ikke råd til at fåskræddersyet materiel. Det skal være n<strong>og</strong>et, der er vel<strong>af</strong>prøvet, men ikkenødvendigvis tilpasset os danskere.“ Ifølge Bent Fabricius er det altsåikke her, der kan spares.Dansk Folkeparti har lanceret ideen om en „britisk budgetmodel“,hvor forsvaret, foruden et fast årsbudget, indimellem tildelesekstrabeløb i forbindelse med internationale operationer. Hans Engellforkaster tanken <strong>og</strong> siger, at den „ikke har n<strong>og</strong>en gang på jorden“: „Derer ikke politisk opbakning i n<strong>og</strong>en andre partier, <strong>og</strong> det vil give enfølelse <strong>af</strong>, at man fra politisk hånd fuldstændig mister grebet medforsvarets budgetter, da man sjældent ved en missions udgangspunktkan forudsige, hvor meget missionen til slut vil koste. Hvis pengenetildeles uden for det årlige budget, vil man tildele fra mission tilmission“, siger Engell <strong>og</strong> kalder det „helt urealistisk“.Bent Fabricius mener <strong>og</strong>så, at det vil være umuligt at få politiskopbakning til forslaget, men kalder det alligevel en „interessant“ idé:„Det vil være en fin model, for hvordan man kunne låne penge <strong>af</strong>Finansministeriet med henblik på store bygge- ellermaterielansk<strong>af</strong>felsesinvesteringer, som ikke vil kunne dækkes <strong>af</strong> etalmindeligt årligt forsvarsbudget.“ Han peger på, at nye kampfly netopskulle dækkes <strong>af</strong> <strong>af</strong>satte ekstrabeløb: „Ellers vil man skulle vinke farveltil nye kampfly, som er nødvendige i den værktøjskasse, Danmark børhave til udførelsen <strong>af</strong> fremtidig, fleksibel forsvarspolitik.“Er fremtiden aktivistisk?Ifølge Vedby er forsvaret på det politiske niveau blevet et helt andetinstrument, end det var i 1990’erne: „Allerede inden 9/11 var der enlangsom omstilling i gang fra et territorialt forsvar til etinterventionsforsvar med indsatsen på Balkan <strong>og</strong> Kosovo. Men 11.september gav en ny politisk nødvendighed for en hurtig omstilling.Omstillingen kom med forsvarsforliget 2005-2009 <strong>og</strong> betød en ændretrolle for ansatte i forsvaret. Nu skulle de ikke gå at vente på krigen, menopsøge krigen.“Omstillingen var en erkendelse <strong>af</strong>, at kampen for de danske interesserikke i fremtiden kom til at stå på dansk jord, men ude i verden.Bliver de danske kamptroppers exit fra Afghanistan i 2014 enden påden aktivistiske udenrigspolitik? Fra politikerne er svaret etsamstemmende nej.149
- Page 4 and 5:
RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7:
det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9:
en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11:
I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13:
RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15:
(„det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17:
faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19:
politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21:
partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23:
støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25:
kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27:
RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29:
effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31:
op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33:
konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35:
pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37:
samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39:
undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41:
her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43:
umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45:
sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47:
Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49:
RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51:
har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53:
RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55:
egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57:
kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59:
tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61:
RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63:
16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65:
RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67:
Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69:
indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71:
konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73:
at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75:
virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77:
Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79:
For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81:
om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83:
holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85:
genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87:
sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89:
RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91:
Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93:
RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95:
Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97:
ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99: Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101: Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103: RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105: prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107: alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109: autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111: RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113: Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115: Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117: nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121: siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123: udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127: sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131: til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135: Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137: hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139: Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141: amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143: personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145: hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147: Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 150 and 151: „Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153: aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155: har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157: kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159: siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161: RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163: I vil ikke være med til at sænke