DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

faktisk er blevet løst i de fleste moderne lande, heriblandt Danmark. Defalder derfor ud af dagsordenen, undtagen når der opstår kriser. Tilbagebliver opgaverne i fase 3 og 4, og af dem er de basale opgaver i fase 3endda for længst løst med velfærdsstatens udvikling. De resterendeopgaver i fase 3 er dem, der har mere at gøre med livskvalitet end medfordelingspolitik og social tryghed, nemlig sundhed og ældreomsorg. Deproblemer, der kan ventes at toppe dagsordenen, bliver derforproblemerne i fase 4 samt de avancerede problemer i fase 3.Den ændrede dagsorden giver anledning til ændringer ipartisystemet. Siden slutningen af 1980erne finder vi i danskevælgerholdninger og det danske partisystem en sondring mellem detgamle og det nye venstre-højre i partisystemet. Til forskel fra denklassiske venstre-højre akse, der drejede sig om økonomisk politik ogfordelingspolitik, beskæftiger den nyere akse sig med værdier somtolerance og humanisme på venstrefløjen, nationalfølelse og respekt forlov og orden på højrefløjen. Den sidstnævnte, nypolitiske akse er ved desidste valg blevet mindst lige så vigtig for vælgernes partipræferencersom den klassiske økonomiske akse. 6 Det synes som om politikerne medstatsministeren i spidsen også har erkendt dette ved at tale om enværdikamp eller kulturkamp i dansk politik.Figuren og nogle af de følgende tabeller er taget fra en artikel af toyngre valgforskere. 7 Figuren viser hvilke typer af problemer, vælgernemente var vigtige ved interviewundersøgelserne af folketingsvalgenesiden 1990. Disse problemer er klassificerede i 4 typer: økonomiskeproblemer inklusive skat og arbejdsløshed (gul), velfærdsproblemer(rød), værdipolitiske emner såsom udlændingepolitik, retspolitik,miljøpolitik og ulandshjælp (blå), samt EU-politik og sikkerhedspolitik(grå).Figuren afslører en stærk tilbagegang for økonomiske problemer ivælgernes bevidsthed: i 1990 udgjorde deres andel 60% af samtligenævnte problemer. I 1994 var den faldet til 40%, og ved de sidste trevalg har den ligget på omkring 20% eller derunder – i 2001 endda kunpå 13%. Det forklarer måske, hvorfor SR-regeringen i 2001 ikkehøstede nogen tak fra vælgerne for dens gode økonomiske resultater –og hvorfor Nyrup Rasmussen næsten desperat kunne spørge frafolketingets talerstol, om der da slet ikke længere var nogen, der tænktepå økonomien?Til gengæld er interessen for værdipolitiske problemer ogvelfærdsproblemer steget stærkt. Ved de sidste tre valg harvelfærdsproblemerne under ét udgjort den største andel, ogværdipolitiske problemer den næststørste andel af de problemer,vælgerne nævner som de vigtigste. Tilbage står de sikkerhedspolitiskeproblemer, som – trods al omtale af Irak-krigen og terrortrusler –befinder sig på et lavt niveau også ved de seneste valg.Den nye dagsordenFiguren bekræfter teorien om en nypolitisk dagsorden, og det sammegør tabel 1, der mere detaljeret viser topscorerne blandt de problemer,som vælgerne ved de seneste valg har udnævnt til at være de vigtigste.Tallene er i procent af samtlige nævnte problemer, ordnet efter deresforekomst ved 2005-valget. Til sammenligning ser man de tilsvarendetal fra 1998 og 2001.16