egeringen ofte oppositionens forslag – men tvinges ind i rollen somnetop en forsvarer for det. Oppositionen vil gerne i medierne medproblemerne. Regeringen vil helst ikke forbindes med dem: kan deforties eller nedtones, er det bedst.I dette spil kan tricket for oppositionen ofte være at lægge sig relativttæt på regeringens politik, men blot overtrumfe den en anelse. Enten medflere penge eller med flere besparelser, alt <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> dét perspektiv, mangerne vil dyrke. På den måde fremlægger man masser <strong>af</strong> gode forslag, somofte vil få regeringen til – måske lettere desperat – at svare, at det,oppositionen foreslår, er n<strong>og</strong>et, regeringen allerede praktiserer. Hvilket sååbner for den anden flanke: Virker dét, som regeringen satser på?Problemerne indikerer n<strong>og</strong>et andet – selvom regeringen nu harindrømmet, at der ER tale om et vigtigt område.Oppositionens fremstød følges ofte op med bemærkninger om atvære konstruktiv, fremtidsorienteret <strong>og</strong> samarbejdsvillig. Om at etablerebrede samarbejder hen over midten, hvad de fleste regeringer har sværtved, når det virkelig gælder. Når det spidser til, er regeringer altidtilfreds med at have mindst 90 mandater bag sig.Dette retoriske spil er sammenfattet i figuren. Det vil folde sig mere<strong>og</strong> mere ud i de kommende år. Sådan som udgangspunktet er for dennuværende statsminister, vil han komme til kort rigtigt mange gange iforhold til ikke mindst medier <strong>og</strong> meningsmålingerne. Ikke fordi han <strong>og</strong>regeringen nødvendigvis gør det dårligt, men fordi de strukturellebegrænsninger for regeringens arbejde er så stærke.Figur 1. Det retoriske spil mellem en veletableret regering <strong>og</strong> enreorganiseret opposition.FeltCentral aktivitetHandlingAktuelle problemerStrategiPerspektivPolitiske samarbejdeEn reorganiseretoppositionNye forslagNye reformerAktivHandlingsorienteretLøsningsorienteretTaler meget om demSkærper demVil gerne forbindesmed dem i medierneOvertrumferregeringen lidtVil gøre mereVilFremtidsorienteretSamarbejdsvilligIdealisterFornyendeDet brede flertalSamarbejde hen overmidtenMod blokpolitikEn veletableretregeringForsvar for detbeståendePassivGør det nødvendigeGør meget ud <strong>af</strong> atfortie demVil gerne nedtonedemDet gør vi alleredeDet er detnødvendige <strong>og</strong> det vikanKanPraktiskeSnæversynedeAdministrerendeSystemtænkereDe nødvendige 90mandaterMagtens l<strong>og</strong>ik54
Regeringens problemsagerIndholdsmæssigt vil der være nok at tage fat på for oppositionen i dekommende år frem mod det næste folketingsvalg. Man kan nærmestplukke løs fra de områder, hvor regeringen har forsøgt sig med enreform:Når det dreje sig om arbejdsmarkedsområdet vil der inden længevære rigeligt at se til. Arbejdsløsheden vil sandsynligvis vokse, <strong>og</strong>dermed åbne for en diskussion <strong>af</strong>, om man nu <strong>og</strong>så har været gode noktil at få folk i arbejde. Og her vil opmærksomheden i stor stil bliverettet mod de mange initiativer, der har h<strong>af</strong>t til formål at disciplinerearbejdsløse – fx til at skrive et stort antal jobansøgninger.Dette område er tæt forbundet med styringen <strong>af</strong> økonomien. Herhar vælgerne h<strong>af</strong>t stor tillid til den nuværende regering. Men denskompetencer vil blive vurderet mere <strong>og</strong> mere kritisk <strong>af</strong> vælgerne,efterhånden som krisen tager til i omfang <strong>og</strong> dybde. Her kan regeringenformodentlig stadig hente positive forventninger, men det er <strong>og</strong>så etområde, hvor oppositionen kan markere sig.Ventelisterne til sygehusene vil <strong>og</strong>så få en omgang. Ud fra den l<strong>og</strong>ik,at nu har regeringen siddet så længe, uden at den har ændretfundamentalt ved det forhold, at der jævnligt dukker ulykkeligemennesker frem i medierne, hvis tilværelse er blevet ødelagt <strong>af</strong> enuoverskuelig venteliste <strong>og</strong> en personlig økonomi, der ikke har gjort detmuligt med en privat <strong>og</strong> individuel løsning.Strukturreformen vil blive set nærmere efter i sømmene. Et <strong>af</strong>emnerne her vil være de forandringer, der er sket på især det socialeområde. Alle de institutioner, der er gået fra de tidligere amter tilkommunerne, vil blive vurderet ud fra hvilke kompetencer, der er gåettabt i denne proces. Både når det drejer sig om at overskue de muligesociale tilbud <strong>og</strong> iværksætte udviklende foranstaltninger for områdetsklienter.Oppositionen vil <strong>og</strong>så slå på, at de mange privatiseringer har gjortdet vanskeligt for de dårligst stillede i samfundet at få en ordentligbehandling, hvad enten det gælder sociale problemer, sygdom ellerøkonomisk nød. Her skal der nok komme masser <strong>af</strong> konkrete historier.Det er <strong>og</strong>så strukturreformen, der vil stå for skud, når man kaster sigover miljøområdet. Det er oven i købet et <strong>af</strong> Venstres nyeste offensiveområder. Her vil oppositionen langsomt men sikkert åbne mere <strong>og</strong> mereop for et synspunkt om, at miljøkontrollen ikke har det for godt ikommunalt regi. Også her har man efter strukturreformen mistetoverblikket, centrale kompetencer <strong>og</strong> dermed evnen til at kontrollere idybden. Da ingen er i stand til det, får området lov til at flyde.På skatteområdet vil der komme øget fokus på skatteligningen. Ud fradet perspektiv, at omlægningen <strong>af</strong> skatteområdet har ført til flere <strong>og</strong> flerebesværlige bureaukratiske procedurer, der er gået ud overskattefastsættelsen. Færre skatteydere bliver kontrolleret <strong>og</strong> færre bliverbedt om efterbetaling <strong>af</strong> skat. Det kan selvfølgelig <strong>af</strong>spejle, at danskerne erblevet bedre til at opgive deres skat. Men det vil vælgerne næppe tro. Dethar allerede vist sig, at skatteområdet, trods en omfattende skattereform,har givet anledning til uro omkring regeringen. Ikke mindst i spørgsmålom boligejernes situation. Her har regeringen nærmet sig en situation,hvor mange vælgere fik en mistanke om, at man ikke kunne stole påVenstre – hvilket selvfølgelig er en gave til oppositionen. Dette område55
- Page 4 and 5: RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7: det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9: en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11: I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13: RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15: („det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17: faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19: politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21: partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23: støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25: kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27: RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29: effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31: op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33: konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35: pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37: samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39: undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41: her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43: umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45: sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47: Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49: RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51: har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53: RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 56 and 57: kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59: tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61: RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63: 16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65: RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67: Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69: indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71: konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73: at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75: virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77: Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79: For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81: om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83: holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85: genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87: sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89: RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91: Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93: RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95: Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97: ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99: Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101: Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103: RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105:
prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107:
alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109:
autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111:
RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113:
Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115:
Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117:
nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121:
siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123:
udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127:
sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131:
til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135:
Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137:
hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139:
Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141:
amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143:
personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145:
hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147:
Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149:
samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151:
„Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153:
aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155:
har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157:
kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159:
siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161:
RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163:
I vil ikke være med til at sænke