DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

økonomiske problemer optog en del plads i medierne, mens de næstenblev negligeret af vælgerne.Men det er vanskeligt at komme uden om, at vælgerne i store trækprioriterer de politiske problemer i det omfang, de er mest omtalt imedierne. Det stemmer overens med teorien om den mediestyrededagsorden, skønt det må indrømmes, at styringen også kan gå i modsatretning, altså således at medierne afspejler den prioritering, der er opstået ivælgerbefolkningen.Teorien om den mediestyrede dagsorden strider naturligvis ikkemod teorien om en nypolitisk dagsorden. Både i medierne og ivælgerbefolkningen har værdipolitikken sammen medvelfærdspolitikken erobret dagsordenen på bekostning afnationaløkonomiske og fordelingspolitiske problemer.Ud fra traditionel demokratisk teori skulle det imidlertid værepolitikerne og deres partier, der repræsenterede befolkningen og bragtedens ønsker og krav ind i det politiske system. Man kan derfor spørge,hvor stor en rolle politikere spiller i opstillingen af dagsordenen.Ser vi lidt tilbage i tiden, virker det som om, politikerne ikke er særliggode til at identificere befolkningens dagsorden. Navnlig har desocialdemokratiske politikere været langsomme i optrækket. Det er måskeen lidt uretfærdig anklage, for Socialdemokratiet har jo mere end nogetandet parti stået for opbygningen af velfærdsstaten. Alligevel kom det imidten af 1960erne bag på partiet, at der kunne opstå en magtfuldvenstrefløj i form af SF. I begyndelsen af 1970erne var de gamle partiermed S i spidsen meget sene til at erkende de problemer med skattesystemetog statsbureaukratiet, der i 1973 gav Glistrup chancen for at splittepartisystemet. Og 20 år senere var en S-ledet regering uforberedt på, atflygtningeproblemer kunne blive så vigtige, at Dansk Folkeparti kunnemobilisere en slags national rejsning på det grundlag.Ikke engang Socialdemokratiet, massepartiet over alle massepartier, haraltså historisk været i stand til at forudse og reagere på vælgernesdagsorden. Det kan blive spændende at se, om en regering som dennuværende med en stab af spindoktorer kan forhindre, at et uønsketproblem skyder til vejrs på dagsordenen.Dagsorden og partivalgSom nævnt er emnerne på dagsordenen positivt forbundet med noglepartier og negativt med andre.De emner, partierne tager op, bliver selvfølgelig udvalgt med etsideblik til partiets ideologi. Et klassisk venstreorienteret parti vil væretilbøjeligt til at tage afsæt i problemer, der knytter sig til den socialeulighed, mens et klassisk højreorienteret parti vil tage afsæt i de stigendeoffentlige udgifter, eller de byrder, der lægges på erhvervslivet. Et parti, derstår til venstre på den nye venstre-højre akse, vil kunne finde ammunitioni miljøproblemer eller i krænkelser af menneskerettighederne. Ethøjreorienteret parti på den nye akse finder stof i tilstrømningen afflygtninge eller den manglende lov og orden. I sidste instans kan det føretil, at partierne så at sige ejer bestemte emner og profilerer sigudelukkende på dem. Dansk Folkeparti ejede udlændingepolitikken indtilfor nylig, men ved det seneste valg gik tendensen i retning af, at også deradikale og venstrefløjen gjorde krav på emnet – selvfølgelig medbudskaber der gik i modsat retning af DFs.Men selv om problemerne udpeges med en slags skjult reference til19