om det økonomiske udspil „Fair Løsning“ <strong>og</strong> enkelte andrepolitikområder.For de fleste mennesker har politik imidlertid langt fleredimensioner. Tv-journalisterne spørger til de to-tre emner, der erudnævnt til valgets vigtigste, men almindelige borgere er ofte lige såoptagede <strong>af</strong> n<strong>og</strong>et fjerde eller femte. Et par gode mærkesager kan aldrigerstatte et bredt reformpr<strong>og</strong>ram, som tager fat på hele viften <strong>af</strong>hverdagens problemer. Professionelle mediestrategier kan heller ikkeerstatte folkelig mobilisering – fra grupper på Facebook til den lokalefagforening.Gucci-Helle – eller Helle fra Ishøj?Lars Løkke Rasmussens politik er ved at opløse den sociale koalition,der udgjorde fundamentet for dette årtis borgerlige flertal. F<strong>og</strong>hssystemskifte i 2001 byggede på, at VKO „fredede“ velfærden <strong>og</strong> vandtvalget på skattestop <strong>og</strong> udlændingepolitik. Løkke har lagt en meretraditionel borgerlig kurs med nedskæringer <strong>af</strong> dagpenge, børnetilskud,uddannelser mv. Kursskiftet kan flytte hundredetusinder <strong>af</strong> vælgere, isærblandt de faglærte <strong>og</strong> ufaglærte – spørgsmålet er bare, om oppositionener i stand til at tage tråden op.Da Helle Thorning-Schmidt blev socialdemokratisk formand, fikhun øgenavnet „Gucci-Helle“. Baggrunden var en elegant tøjstil <strong>og</strong>forkærlighed for dyre tasker, i dag kan borgerlige kommentatorer <strong>og</strong>såpege på S-formandens valg <strong>af</strong> privatskole <strong>og</strong> hendes mandsskatteforhold. Uanset hvordan skattesagen falder ud rent juridisk, er detfolkelige <strong>og</strong> politiske problem åbenlyst. Det er en udbredt forestillingblandt almindelige vælgere, at den socialdemokratiske formand tilhøreren anden <strong>og</strong> mere privilegeret klasse.De socialdemokratiske strateger søgte en overgang at skabe et andetbillede – „Helle fra Ishøj“. Thorning-Schmidt er godt nokcand.scient.pol. <strong>og</strong> ud <strong>af</strong> en højtuddannet familie, men forældrene blevskilt, <strong>og</strong> Helle voksede op i alment boligbyggeri. Hun er en pige <strong>af</strong>folket med begge ben på jorden.Spørgsmålet er, hvilken Helle der sætter kurs modStatsministeriet? Er det Gucci-Helle, der vil forskanse sig medspindoktorer, embedsmænd <strong>og</strong> lidt proselytter i de højere kulturelleklasser? Eller er det Helle fra Ishøj, der stiller sig i spidsen for bredtanlagte samfundsforandringer til gavn for samfundetsunderprivilegerede?Hvis S <strong>og</strong> SF vil gøre en forskel for almindelige mennesker, må dehave langt mere præcise forestillinger om, hvordan det skal finde sted ikonkret politik. Når man sidder i ministerbilerne, er der nok at se til.Lars Olsen (f.1955) er cand.phil. i samfundsfag, forfatter <strong>og</strong> foredragsholder.Han har blandt andet skrevet bøgerne „Eliternes Triumf“ (2010) <strong>og</strong> „Den nyeulighed“ (<strong>2007</strong>). I over 25 år har han arbejdet som journalist, herunder en delår som Christiansborg-reporter for Politiken <strong>og</strong> det nu hedengangne Aktuelt.80
RÆSON#fra b<strong>og</strong>en Helle eller Løkke? August 2010Regeringen ligger, som den har redt. Hvis formålet var at føre borgerligliberalpolitik, er man dumpet. Paradoksalt nok kan regeringens frygt forvælgerne – <strong>og</strong> sin egen skygge – ende med at koste magten.Peter Kurrild-Klitgaard: Udkast til obduktion <strong>af</strong>en politisk selvmorderAf Peter Kurrild-Klitgaard„It’s better to burn out than to fade away ... It’s better to burn outthan it is to rust“Neil Young, 1979Meget tyder på, at de borgerligt-liberale regeringspartier er på vejmod et <strong>af</strong> deres dårligste valgresultater i nyere tid. Ved valget i 2001 fikVK 40,3 pct. <strong>af</strong> stemmerne (VKO: 52,3 pct.); i 2005 gik man lidt tilbagetil 39,3 pct. (mens VKO holdt 52,6 pct.); i <strong>2007</strong> røg regeringspartierneyderligere ned på 36,7 pct. (VKO: 50,5 pct.). I skrivende stund(forår/sommer 2010) har de to partier i meningsmålingerne svingetdramatisk mellem tilsammen 26 <strong>og</strong> 35 pct.s tilslutning (VKO: 38-49pct.).Det sidste dyk har fundet sted samtidig med, at ABØF-oppositionenikke har kunnet præsentere meget andet end luftige løfter om, atDanmark kan løse de store problemer, vi står overfor, ved, at man (dvs.n<strong>og</strong>le) bliver „12 minutter“ længere på arbejdet. Ingen kan eller vilrealisere en sådan plan – <strong>og</strong> den ville næppe komme i nærheden <strong>af</strong> atforholde sig til de større samfundsøkonomiske problemer, som et hav <strong>af</strong>kommissioner mv. har påpeget over en længere årrække.Hvordan er det kommet dertil for regeringen? N<strong>og</strong>le <strong>af</strong> VK’sproblemer er ikke (kun) selvforskyldte: Tiderne er usikre, <strong>og</strong>nedadgående økonomiske konjunkturer rammer altid siddenderegeringer, uanset ideol<strong>og</strong>isk observans. Det samme gørnedslidningseffekten ved at have siddet længe, mens problemer <strong>og</strong>„sager“ akkumulerer.Men et tredje forhold er den synligt manglende begejstring forregeringens „projekt“, hos både politikerne selv, vælgere <strong>og</strong>partimedlemmer – <strong>og</strong> det kan meget let være den faktor, der holder énprocent <strong>af</strong> vælgerne hjemme, eller sender en anden procent (eller flere)udi en ren proteststemme. Så lidt skal der faktisk til for at kunne gøreudfaldet.„Systemskiftet“Da VK-regeringen kom til i 2001 var det på baggrund <strong>af</strong> den størsteikke-socialistiske stemme<strong>af</strong>givning blandt vælgerne i årtier. Man skaltilbage til 1970erne for at finde tilsvarende samlede stemmeandele, <strong>og</strong>man skal reelt tilbage til før 1. Verdenskrig (før indførelsen <strong>af</strong>forholdstalsvalg, kvindernes stemmeret mv.) for at finde et flertal til„højre“ for Det Radikale Venstre.I årtier har valgforskere stillet danskerne de samme fire traditionellefordelingspolitiske spørgsmål (om skat, ulighed, sociale reformer <strong>og</strong>regulering <strong>af</strong> erhvervsliv). I 2001 så man i disse den kr<strong>af</strong>tigste81
- Page 4 and 5:
RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7:
det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9:
en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11:
I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13:
RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15:
(„det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17:
faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19:
politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21:
partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23:
støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25:
kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27:
RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29:
effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31: op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33: konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35: pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37: samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39: undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41: her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43: umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45: sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47: Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49: RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51: har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53: RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55: egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57: kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59: tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61: RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63: 16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65: RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67: Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69: indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71: konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73: at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75: virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77: Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79: For det andet er det klassepolitisk
- Page 82 and 83: holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85: genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87: sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89: RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91: Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93: RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95: Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97: ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99: Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101: Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103: RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105: prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107: alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109: autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111: RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113: Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115: Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117: nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121: siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123: udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125: RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127: sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129: RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131:
til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135:
Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137:
hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139:
Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141:
amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143:
personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145:
hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147:
Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149:
samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151:
„Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153:
aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155:
har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157:
kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159:
siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161:
RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163:
I vil ikke være med til at sænke