DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

kommer også bevidste løgne. Man har hele tiden fremholdt et billede afAfghanistan, der pegede på, at det gik godt, og at der var fremskridt. Også har vi andre måttet undre os over, at det eneste sted, det gik godt, var ide danske indsatsområder. For i de andre indsatsområder har der værettilstrækkeligt med kilder til, at man har kunnet se, at det gik ad helvedetil. Den danske informationsmængde har været både misvisende ogringe. Det er dels Folketingets skyld – de gør ikke som kongressen iUSA og forlanger en stribe af rapporter. Det er dels journalisternesskyld – de har været for overvældet af at være ude i en rigtig krig meddrengene til at kunne være kritiske. Og det drejer sig om aviser ogredaktører, der ikke afsætter de nødvendige ressourcer til at havedygtige fagmedarbejdere. Det er en kollektiv fiasko.“ Dragsdahl mener,at det har været næsten umuligt at skabe en frugtbar debat omproblemstillingerne: „Hvis forskerne skal have indflydelse, må de ikkevære for kritiske. Og det er de så heller ikke. Det samme gælder forforsvarsledelsen. Hvis de er for kritiske, så bliver de beskyldt for atpolitisere.“Hvornår er en militær beslutning politisk?Forsvarsledelsen ER blevet kritiseret for at politisere. Tidligerejægerkorpschef, Poul Dahl, kritiserer forsvarets ledelse for at legepolitikere på i hvert fald to måder:For det første laver forsvarsledelsen spin, der fjerner fokus fradebatten om forsvarets struktur, når der skal forhandles forsvarsforlig:„Forsvaret vil gerne undgå debatten om, hvilket slags forsvar vi skal have,og hvad det skal bruges til? Derfor anbefaler de at lukke flyvestationer,flådestationer og kaserner. Det siger de, fordi de ved, det vil være etpolitisk problem. Forsvarsledelsen vil gerne fastholde den nuværendestruktur, så de laver et spin, så det bliver en debat om kasernelukninger,arbejdspladser og indenrigspolitik i stedet for en debat om forsvaretsstruktur. Det bygger ikke på en militærfaglig vurdering, men på traditionog vanetænkning og en intern konkurrence mellem de tre værn.“Den anden måde, hvorpå forsvarsledelsen politiserer, er ved atfralægge sig ansvaret. Det gør de ifølge Dahl på i hvert fald fire måder:1) Ved at anbefale dét, som ministeren gerne vil høre, 2) ved at kaldebeslutninger, som burde være militærfaglige, for politiske, 3) ved atacceptere ministerens direkte indblanding i forsvarets indre anliggenderog 4) ved at sætte soldater i gabestokken, når der er sket noget grimt påslagmarken:1. „Forsvarsledelsen har påtaget sig en politisk rolle, som betyder, atman på bekostning af en konkret viden, om hvad der militærfagligt erdet bedste, alligevel anbefaler det, som man tror, ministeren gerne vilhøre. Det gør de for på forhånd at undgå at blive stillet til ansvar, og degør det for at få politisk indflydelse på forsvarets indretning.“2. „Spørgsmålet, om hvordan soldaterne skal uddannes og udrustes,er helt klart en militærfaglig beslutning. Men forsvarsledelsen tør ikkekridte skoene og sige, at de ikke vil sende soldater i krig, hvis ikke de fåren bedre uddannelse og bedre materiel. For så vil ministeren måsketræffe et valg om ikke at gå i krig. Og det svar er forsvarsledelsen bangefor at høre. For hvis forsvaret ikke bliver brugt, så bliver det måskenedlagt.“3. „I stedet for at stå fast på en militærfaglig vurdering tilladerforsvarsledelsen, at ministeren griber direkte ind i sager i forsvaret. På156