kæmpede mod kapitalismen eller mod kommunismen, etc. I stedet bliverdet partiets opgave hele tiden at ajourføre sine ideol<strong>og</strong>iske budskaber på ensådan måde, at de kan udstilles i en attraktiv form, hver gang medierneåbner et nyt vindue i den politiske dagsorden.Konklusioner før valgets udskrivelseDet ville tydeligvis være hasarderet, hvis vi ud fra disse tal skulle spåom chancerne for, at få en regering <strong>af</strong> den ene eller den anden observans.Hvad vi i øjeblikket ser, er en klar tendens til at regeringen forsøger atstyrke sine to svageste områder med nye, kvindelige ministre: ConnieHedegaard <strong>og</strong> Karen Jespersen. Den slags opsigtsvækkende skaktrækkan en opposition ifølge sagens natur ikke foretage. MenSocialdemokraterne <strong>og</strong> SF kan i stedet glæde sig over udsigten til envalgkamp, hvor alternativet til skattenedsættelser bliver en bedreoffentlig service.Erfaringerne fra de sidste to-tre valgkampe peger imidlertid i retning<strong>af</strong>, at udlændingepolitik, integration <strong>og</strong> fremmed arbejdskr<strong>af</strong>t kan gåhen <strong>og</strong> blive udslaggivende faktorer. Her er det ikke de klassiskeideol<strong>og</strong>ier, hvor V <strong>og</strong> K står over for S <strong>og</strong> SF, der tørner sammen, mensnarere de nypolitiske holdninger repræsenteret <strong>af</strong> navnlig DF <strong>og</strong> R <strong>og</strong>med Naser Khader i en form for mæglerrolle. Her er partiernespositioner i skred, fordi alle vist erkender at der er brug for merepragmatiske løsninger <strong>og</strong> mindre „værdikamp“ end hidtil. Men samtidiger det et stærkt mediestyret område, hvor dagsordenen kan skifte fraden ene dag til den næste.Konklusioner efter valgetEndnu foreligger der ikke målinger <strong>af</strong> hvilke emner, der i vælgernesøjne kom til at præge valgkampen. At dømme efter mediernes referater<strong>og</strong> spørgsmål til politikerne blev det et valg om velfærdsproblemer,skattelettelser <strong>og</strong> asylpolitik, hvorimod spørgsmål om udenrigspolitik<strong>og</strong> miljøpolitik ikke fyldte meget. At dømme efter valgets udfald varvælgerne mere optagede <strong>af</strong> velfærd end <strong>af</strong> skattelettelser. Påvelfærdsområdet, navnlig sundheds- <strong>og</strong> ældreområdet, overbødpartierne hinanden for at undgå at tabe stemmer; på skatteområdetderimod var der ikke n<strong>og</strong>et at hente for de partier, der gik ind forlettelser: De Radikale, Ny Alliance <strong>og</strong> De Konservative.I indvandringspolitikken er alle partier blevet mere optaget <strong>af</strong> atfremme integrationen <strong>og</strong> dermed <strong>og</strong>så mere pragmatisk orienterede.Men kontroverserne om den danske (<strong>og</strong> finske!) asylpolitik, sammenmed det spændte forhold mellem Naser Khader/Jørgen Poulsen <strong>og</strong>Dansk Folkeparti, viser, at det er et område, der stadig slår gnister.Tendensen til, at partierne taler forbi hinanden, var formentligmindre ved dette valg end tidligere. Hovedårsagen til det var, atpartierne var nødt til at indgå i en dial<strong>og</strong> om de nye flertals- <strong>og</strong>forligsmuligheder, som Ny Alliances opstilling skabte.Ole Borre (f.1932) var indtil 2002 professor i sociol<strong>og</strong>i ved Institut forStatskundskab, Aarhus Universitet. Har især forsket i vælgeradfærd <strong>og</strong> politiskeværdier <strong>og</strong> holdninger, blandt andet gennem interviewundersøgelser <strong>af</strong>folketingsvalgene fra 1971 <strong>og</strong> fremefter.Noter24
1Karen Siune, „Valgkampen <strong>og</strong> vælgerne“, kap. 4 i Jørgen Elklit <strong>og</strong>Ole Tonsgaard (red.), To folketingsvalg. Vælgerholdninger <strong>og</strong> vælgeradfærdi 1987 <strong>og</strong> 1988 (Århus: Politica, 1989).2Jørgen Goul Andersen, „Vælgernes nye politiske dagsorden“, kap. 9 iJørgen Goul Andersen <strong>og</strong> Ole Borre (red.), Politisk forandring.Værdipolitik <strong>og</strong> nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001 (Århus: Systime,2003).3Peter Nannestad, Danish Design or British Disease? DanishEconomic Crisis Policy 1974 - 1979 in Comparative Perspective (Århus:Aarhus University Press, 1991), kap. 4.4Ronald Inglehart, The Silent Revolution. Changing Values andPolitical Styles among Western Publics (Princeton: Princeton UniversityPress, 1977); Abraham Maslow, Motivation and Personality (New York:Harper, 2. udg. 1971).5Edeltraud Roller, “Political Agendas and Beliefs about the Scope ofgovernment”, kap. 3 i Ole Borre & Elinor Scarbrough (red.), The Scopeof Government (Oxford: Oxford University Press, 1995, 1998).6Ole Borre, „Issue voting i Danmark 2001 - 2005“, kap. 8 i JørgenGoul Andersen m.fl. (red.), Det nye politiske landskab. Folketingsvalget2005 i perspektiv (Århus: Academica, <strong>2007</strong>).7Jimmy van der Brugge <strong>og</strong> Henning Voss, „Årsager til de socialistiskepartiers tilbagegang i perioden 1990 - 2005“, kap. 6 i Jørgen GoulAndersen m.fl. (red.), Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 iperspektiv (Århus: Academica, <strong>2007</strong>).8Bernt Aardal (red.), Velgere i villrede. En analyse av stortingsvalget2001 (Oslo: N.W.Damm & Søn AS, 2003), s. 16.9Sören Holmberg <strong>og</strong> Henrik Oscarsson, Väljare. Svensktväljarbeteende under 50 år (Stockholm: Norstadts Juridik AB, 2004), s.123.Vælgernes grundholdninger ændres kun meget langsomt. Når vialligevel skifter regering, skyldes det, at dagsordnen faktisk skifter fra valgtil valg. Partierne vil helst kun diskutere de emner, hvor de selv stårstærkest. De er ikke længere i stand til at sælge hele deres ideol<strong>og</strong>i – i stedetmå de vise, hvordan de gamle doktriner relaterer til de skiftende historier,som medierne bringer frem.25
- Page 4 and 5: RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7: det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9: en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11: I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13: RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15: („det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17: faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19: politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21: partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23: støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 26 and 27: RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29: effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 30 and 31: op imod en kæmpe majoritet i grupp
- Page 32 and 33: konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35: pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37: samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39: undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41: her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43: umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45: sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47: Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49: RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51: har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53: RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55: egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57: kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59: tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61: RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63: 16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65: RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67: Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69: indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71: konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73: at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75:
virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77:
Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79:
For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81:
om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83:
holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85:
genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87:
sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89:
RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91:
Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93:
RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95:
Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97:
ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99:
Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101:
Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103:
RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105:
prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107:
alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109:
autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111:
RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113:
Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115:
Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117:
nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121:
siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123:
udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127:
sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131:
til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135:
Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137:
hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139:
Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141:
amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143:
personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145:
hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147:
Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149:
samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151:
„Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153:
aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155:
har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157:
kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159:
siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161:
RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163:
I vil ikke være med til at sænke