DANSK POLITIK 2007-2012, Redigeret af Lasse Marker og ... - Ræson

premierminister Gordon Brown. Flere af dem støttede hende ivalgkampen i 2007: både Brown og Campbell lagde opmuntrendekommentarer på hendes blog. 4 Kinnock senior selv valgte at levere et afsine råd på det mest afgørende tidspunkt overhovedet for Thorning-Schmidt. Han ringede den aften – netop i det øjeblik – hvor hun sadrundt om bordet med Henrik Sass, Jan Trøjborg og Lotte Bundsgaardog var ved at beslutte at stille op som formandskandidat. Kinnockringede for at overbevise hende om, at hun ikke skulle tage opgaven påsig. 5Hun sparrer desuden jævnligt både med sin svenske og norskekollega, Mona Sahlin og Jens Stoltenberg. Især Stoltenberg, Norgesstatsminister siden 2005. Han forsøger, ifølge Tine Aurvig-Huggenberger, pragmatisk at berolige Thorning-Schmidt med, at hanhar været ned på 12% vælgeropbakning og alligevel er blevetstatsminister. Ifølge Jakob Nielsen betyder hendes Bruxelles-netværk tilgengæld ikke noget særligt i det daglige politiske arbejde. Men, tilføjerhan, „den dag, hun måtte blive stats- eller udenrigsminister vil detnetværk selvfølgelig være guld værd.“KaffeklubberneSocialdemokraterne har om noget parti tradition for at drikkepolitisk kaffe. De politiske netværk og debatgrupper i partiet går underbetegnelsen kaffeklubber – de har spillet en central rolle i partietsfløjkrige, men i fredstid er det sociale element betonet. Klubbereksisterer stadig i bedste velgående, nye kommer til og andre glider ud afbilledet. I dag er gruppeformand Carsten Hansen eksempelvis med iRustbankerne, mens politisk ordfører, Henrik Sass Larsen, indtagersin kaffe i Morgenmadsklubben.Socialdemokraterne selv gør meget ud af, at der er forskel påkaffeklub og netværksmøde. Ordet Kaffeklub lugter af formandskup, ogman vil hellere kalde sine diskussionsklubber for netværk.Thorning fik sin kaffe-debut før hun overhovedet blevsocialdemokrat. Hun blev inviteret med i diskussionsklub hos RittBjerregaard af sin studiekammerat og tidligere kæreste Kresten Schultz-Jørgensen, mens hun stadig læste statskundskab på KøbenhavnsUniversitet. En anden af de politikelskende unge, der kom hjemme hosRitt, var den ambitiøse DSU‘er Henrik Sass Larsen. I Ritts lejlighedmødtes de to for første gang. Det er symptomatisk for partiets kultur, atdet er Ritt Bjerregaard, der var arrangør af de første relationer iThornings socialdemokratiske netværk. Da Ritt i januar åbnede „DenRøde Skole“ gjorde partiledelsen meget ud af at sige, at man hilserdiskussion velkommen. Men bag facaden var irritationen svær at skjule– iscenesættelsen og det faktum, at ledelsen kun blev adviseret én dagfør den officielle udmelding fra Ritt Bjerregaard var en kold spand vandi hovedet på Thorning-Schmidt og folkene omkring hende.Tine Aurvig-Huggenberger udlægger det således: „Problemet medDen Røde Skole er, at man ikke kan adskille den fra Ritts motiver. Detkan godt være, at der ikke er nogen, der har villet sige det før, men detvil jeg gerne. Den måde, Ritt lancerede det her på, var ene og alene for atgenere Helle Thorning. Det skulle lanceres med bål og brand som enkritik af partiledelsen“. Lykketoft istemmer samme kritik: „Jeg synes, atRitt skulle have ringet og foreslået, at det der var et joint venture medpartiet i stedet for at lancere det som noget, der blev opfattet som31