op imod en kæmpe majoritet i gruppen".Ifølge Tine Aurvig-Huggenberger har valget <strong>af</strong> Carsten Hansen somgruppeformand for folketingsgruppen været bedre end hun havdeforventet: „Dengang de udnævnte ham som gruppeformand, derindrømmer jeg gerne, at jeg troede de havde fået en galopperendehjerneblødning alle sammen, men jeg må konstatere, at Carsten joformår at løse sin opgave. Han formår jo at bygge bro mellem de megettraditionelt tænkende i gruppen <strong>og</strong> de mere moderne unge.“ Aurvig-Huggenberger uddyber hvad hun mener med traditionelt tænkende:„Det er dem, der mener at det er befolkningen, der skylder os(Socialdemokraterne red.) n<strong>og</strong>et, fordi vi har udvikletvelfærdssamfundet. Eksempelvis Bjarne Laustsen <strong>og</strong> Svend Auken, selvom de garanteret ville benægte det pure, hvis man spurgte dem.“Ideer fra landetThorning har naturligvis <strong>og</strong>så et netværk udenfor borgen: men der erforskellige bud på, hvor veludviklet det er. Jacob Nielsen er skeptisk: „Ien lang periode har hun helt oplagt h<strong>af</strong>t det problem, at hun faktisk sletikke dyrkede n<strong>og</strong>et netværk uden for Borgen, <strong>og</strong> der er ingen tvivl om,at hendes mand Stephen i perioder har været hendes vigtigste rådgiveruden for hendes arbejdsplads – muligvis er han det stadig.“På baggrund <strong>af</strong> interviews til nærværende artikel med personeromkring Helle Thorning-Schmidt tegner der sig d<strong>og</strong> et billede <strong>af</strong>, athun nu i større grad end tidligere sparrer <strong>og</strong> netværker med folk udenfor Christiansborg. Igennem længere tid har hun arbejdet på at udbyggesine relationer til socialdemokratiske borgmestre rundt omkring ilandet, gennem besøg i deres kommuner. Den mest centrale borgmesteri hendes netværk er uden tvivl Århus’ Nicolai Wammen. Udover en storlegitimitet i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> sin høje vælgeropbakning i Århus – hvor han pt.fastholder langt flere <strong>af</strong> stemmerne end partiet på landsplan – har hanen direkte adgang til formanden i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> sin næstformandspost.Wammen mener, at relationen til borgmestrene fungerer som en vigtigidébank for politikudvikling. Men Thorning-Schmidt nøjes ikke med athente gode råd inden for landets grænser.Internationale forbindelser <strong>og</strong> prominente vennerThornings vej ind i Socialdemokraterne <strong>og</strong> dansk politik var påmange måder utraditionel. Som klassisk socialdemokrat vokser man opi Danmarks Socialdemokratisk Ungdom (DSU), <strong>og</strong> gør her sine førstepolitikererfaringer – lærer magtspillet – <strong>og</strong> spinder de første tråde til sitpolitiske netværk. Thorning-Schmidt t<strong>og</strong> en anden vej: i 1999 blev hunmedlem <strong>af</strong> Europa-Parlamentet. Fem år senere var valgperioden slut <strong>og</strong>turen gik til Danmark, hjem, hvor Socialdemokratiet var på vej mod etopbrud.Thorning-Schmidts politiske opdragelse var ikke det eneste, der fik etinternationalt tilsnit <strong>af</strong> hverdagen i Europa – det samme gjorde hendesnetværk. Den <strong>af</strong>gørende milepæl blev sat, da hun gik påeliteuddannelsen Europakollegiet i Brügge. Her mødte hun sin mandStephen Kinnock – søn <strong>af</strong> Neil Kinnock, lederen <strong>af</strong> det britiske Labourparti1983-92. Det åbnede en dør til britisk politiks elite, <strong>og</strong> HelleThorning-Schmidts bekendtskabskreds tæller nu folk som den tidligerepremierminister Tony Blair, hans spindoktor Alastair Campbell,ideol<strong>og</strong>en bag „Den tredje Vej" Anthony Giddens <strong>og</strong> den nuværende30
premierminister Gordon Brown. Flere <strong>af</strong> dem støttede hende ivalgkampen i <strong>2007</strong>: både Brown <strong>og</strong> Campbell lagde opmuntrendekommentarer på hendes bl<strong>og</strong>. 4 Kinnock senior selv valgte at levere et <strong>af</strong>sine råd på det mest <strong>af</strong>gørende tidspunkt overhovedet for Thorning-Schmidt. Han ringede den <strong>af</strong>ten – netop i det øjeblik – hvor hun sadrundt om bordet med Henrik Sass, Jan Trøjborg <strong>og</strong> Lotte Bundsgaard<strong>og</strong> var ved at beslutte at stille op som formandskandidat. Kinnockringede for at overbevise hende om, at hun ikke skulle tage opgaven påsig. 5Hun sparrer desuden jævnligt både med sin svenske <strong>og</strong> norskekollega, Mona Sahlin <strong>og</strong> Jens Stoltenberg. Især Stoltenberg, Norgesstatsminister siden 2005. Han forsøger, ifølge Tine Aurvig-Huggenberger, pragmatisk at berolige Thorning-Schmidt med, at hanhar været ned på 12% vælgeropbakning <strong>og</strong> alligevel er blevetstatsminister. Ifølge Jakob Nielsen betyder hendes Bruxelles-netværk tilgengæld ikke n<strong>og</strong>et særligt i det daglige politiske arbejde. Men, tilføjerhan, „den dag, hun måtte blive stats- eller udenrigsminister vil detnetværk selvfølgelig være guld værd.“K<strong>af</strong>feklubberneSocialdemokraterne har om n<strong>og</strong>et parti tradition for at drikkepolitisk k<strong>af</strong>fe. De politiske netværk <strong>og</strong> debatgrupper i partiet går underbetegnelsen k<strong>af</strong>feklubber – de har spillet en central rolle i partietsfløjkrige, men i fredstid er det sociale element betonet. Klubbereksisterer stadig i bedste velgående, nye kommer til <strong>og</strong> andre glider ud <strong>af</strong>billedet. I dag er gruppeformand Carsten Hansen eksempelvis med iRustbankerne, mens politisk ordfører, Henrik Sass Larsen, indtagersin k<strong>af</strong>fe i Morgenmadsklubben.Socialdemokraterne selv gør meget ud <strong>af</strong>, at der er forskel påk<strong>af</strong>feklub <strong>og</strong> netværksmøde. Ordet K<strong>af</strong>feklub lugter <strong>af</strong> formandskup, <strong>og</strong>man vil hellere kalde sine diskussionsklubber for netværk.Thorning fik sin k<strong>af</strong>fe-debut før hun overhovedet blevsocialdemokrat. Hun blev inviteret med i diskussionsklub hos RittBjerregaard <strong>af</strong> sin studiekammerat <strong>og</strong> tidligere kæreste Kresten Schultz-Jørgensen, mens hun stadig læste statskundskab på KøbenhavnsUniversitet. En anden <strong>af</strong> de politikelskende unge, der kom hjemme hosRitt, var den ambitiøse DSU‘er Henrik Sass Larsen. I Ritts lejlighedmødtes de to for første gang. Det er symptomatisk for partiets kultur, atdet er Ritt Bjerregaard, der var arrangør <strong>af</strong> de første relationer iThornings socialdemokratiske netværk. Da Ritt i januar åbnede „DenRøde Skole“ gjorde partiledelsen meget ud <strong>af</strong> at sige, at man hilserdiskussion velkommen. Men bag facaden var irritationen svær at skjule– iscenesættelsen <strong>og</strong> det faktum, at ledelsen kun blev adviseret én dagfør den officielle udmelding fra Ritt Bjerregaard var en kold spand vandi hovedet på Thorning-Schmidt <strong>og</strong> folkene omkring hende.Tine Aurvig-Huggenberger udlægger det således: „Problemet medDen Røde Skole er, at man ikke kan adskille den fra Ritts motiver. Detkan godt være, at der ikke er n<strong>og</strong>en, der har villet sige det før, men detvil jeg gerne. Den måde, Ritt lancerede det her på, var ene <strong>og</strong> alene for atgenere Helle Thorning. Det skulle lanceres med bål <strong>og</strong> brand som enkritik <strong>af</strong> partiledelsen“. Lykketoft istemmer samme kritik: „Jeg synes, atRitt skulle have ringet <strong>og</strong> foreslået, at det der var et joint venture medpartiet i stedet for at lancere det som n<strong>og</strong>et, der blev opfattet som31
- Page 4 and 5: RÆSON#2, december 2007Naser Khader
- Page 6 and 7: det ville vi bare ikke være med ti
- Page 8 and 9: en eller anden art, blev yderligere
- Page 10 and 11: I øvrigt havde vi meldt ud på for
- Page 12 and 13: RÆSON#2, december 2007Ole Borre: K
- Page 14 and 15: („det handler om økonomien, dit
- Page 16 and 17: faktisk er blevet løst i de fleste
- Page 18 and 19: politiske dagsorden. Men på et enk
- Page 20 and 21: partiets ideologi, er det karakteri
- Page 22 and 23: støtteparti DF. Det er problemer v
- Page 24 and 25: kæmpede mod kapitalismen eller mod
- Page 26 and 27: RÆSON#3, maj 2008Analyse: Helles h
- Page 28 and 29: effekt, for Thorning vil ikke så m
- Page 32 and 33: konspiratorisk mod partiet. Det hav
- Page 34 and 35: pendul svinger altid tilbage, men d
- Page 36 and 37: samfundets skyld!“ Per Michael Je
- Page 38 and 39: undt og siger „åh gud, vi er ned
- Page 40 and 41: her er der en mulighed for også at
- Page 42 and 43: umiskendelige fordel, at den rammer
- Page 44 and 45: sin sympati over på underhunden.SF
- Page 46 and 47: Ved gennem snart mange år at rejse
- Page 48 and 49: RÆSON#4, november 2008Rune Lykkebe
- Page 50 and 51: har været utilfredshed med, at arb
- Page 52 and 53: RÆSON#5, forår 2009Johannes Ander
- Page 54 and 55: egeringen ofte oppositionens forsla
- Page 56 and 57: kan også give anledning til gnidni
- Page 58 and 59: tilbage i gruppen sidder nu alene J
- Page 60 and 61: RÆSON#25. november 2009Analyse:
- Page 62 and 63: 16.000 medlemmer - en fordobling p
- Page 64 and 65: RÆSON#7, forår 2010Jørgen Grønn
- Page 66 and 67: Overførslerne er politisk håndter
- Page 68 and 69: indgået i 2006. Man skal også hus
- Page 70 and 71: konklusioner fra Skattekommissionen
- Page 72 and 73: at undervurdere potentielt farlige
- Page 74 and 75: virkning. Især fordi Samuelsen med
- Page 76 and 77: Det er helt sikkert, at troværdigh
- Page 78 and 79: For det andet er det klassepolitisk
- Page 80 and 81:
om det økonomiske udspil „Fair L
- Page 82 and 83:
holdningsmæssige „højredrejning
- Page 84 and 85:
genvalgt! Det er jo aldrig sket fø
- Page 86 and 87:
sige nej. Ligesom Schlüter i 1980e
- Page 88 and 89:
RÆSON#9, maj 2011Portræt af Thor
- Page 90 and 91:
Dine universitets- og gymnasiekamme
- Page 92 and 93:
RÆSON#2. august 2011Interview med
- Page 94 and 95:
Barfoed var bemærkelsesværdigt: h
- Page 96 and 97:
ført en politisk zigzag-kurs, som
- Page 98 and 99:
Thorningregering bliver det mest be
- Page 100 and 101:
Det har ingen gang på jorden. Alen
- Page 102 and 103:
RÆSON#28. september 2011Preben Wil
- Page 104 and 105:
prøve noget nyt igen og igen, indt
- Page 106 and 107:
alvor potenserede sit angreb på
- Page 108 and 109:
autoritet. Eksperter er således og
- Page 110 and 111:
RÆSON#10, december 2011RÆSON spø
- Page 112 and 113:
Jeg tror kun, at det kan lade sig g
- Page 114 and 115:
Er det ikke en farlig strategi? Det
- Page 116 and 117:
nøje gik ud og udvalgte sig journa
- Page 118 and 119:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 120 and 121:
siger, I kan?Umiddelbart nej. Men n
- Page 122 and 123:
udlændingepolitik. For vi har fakt
- Page 124 and 125:
RÆSON#11, maj 2012RÆSON spørger
- Page 126 and 127:
sydeuropæerne fået teknokrat- og
- Page 128 and 129:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 130 and 131:
til at spare. Bliver vi ikke nødt
- Page 132 and 133:
RÆSON#11, maj 2011RÆSON spørger
- Page 134 and 135:
Vi skal stadig kunne bidrage til en
- Page 136 and 137:
hvilken samfundsformation man skal
- Page 138 and 139:
Ja. Men man skal være forsigtig me
- Page 140 and 141:
amerikanske forsvarskommando er pla
- Page 142 and 143:
personale, fordi de ikke er nok til
- Page 144 and 145:
hvorefter der ikke er aktindsigtsmu
- Page 146 and 147:
Krigen i Afghanistan koster Danmark
- Page 148 and 149:
samarbejde altid har været abstrak
- Page 150 and 151:
„Den aktivistiske udenrigspolitik
- Page 152 and 153:
aktivisme i den forstand, at vi ikk
- Page 154 and 155:
har det stadig været alt for lidt,
- Page 156 and 157:
kommer også bevidste løgne. Man h
- Page 158 and 159:
siger politikerne, at det er forsva
- Page 160 and 161:
RÆSON#5. juni 2012RÆSON spørger
- Page 162 and 163:
I vil ikke være med til at sænke