Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
øgede lønomkostninger i perioden tydelige. 25 Nedskæringerne i forsvarsbudgettet 1974
førte til, at Langelandsfortets daværende chef, Hans Harboe-Hansen, fratrådte sin stilling i
protest mod politikerne og generalernes/admiralernes besværliggørelse af forsvarets
opgave. 26
De samfundsøkonomiske omkostninger ved eksempelvis værnepligten, påvirkningen af
Danmarks løbende handelsbalance med udlandet gennem indkøb af kostbart militært
materiel og ministeriernes, amternes, kommunernes og private virksomheders
omkostninger til etablering og drift af et omfattende krigsberedskab, gjorde de reelle
omkostninger til de civile og militære beredskab langt større, end man umiddelbart kan
aflæse i de løbende forlig om forsvarets bevillinger. 27
Dansk forsvar og civilt beredskab indenfor rammerne af NATO udviklede sig gradvist i
perioden i forhold til det skiftende trusselsbillede men også i vid udstrækning i forhold til
den generelle samfundsudvikling og de økonomiske konjunkturer. Danmark blev gennem
hele perioden karakteriseret ved en generel modvilje i offentligheden mod de massive
forsvarsudgifter, men der blev først i 1980’erne sat grundlæggende spørgsmålstegn ved
øst-vest-konfliktens præmisser om de grundlæggende modsætningsforhold og ikke mindst
konceptet om den hårfine og kostbare militære terrorbalance mellem de to blokke.
Offentlighedens vilje til at medfinansiere den kollektive sikkerhed på bekostning af andre
samfundsgoder forsvandt gradvist mod slutningen af perioden; en udvikling som sås på
begge sider af jerntæppet, og i sidste ende var landenes enorme forsvarsudgifter med til
at tvinge østblokken i knæ.
4.4 Værnepligt og forsvarsvilje
Til trods for forsvarets synlighed og omfanget af den forsvarspolitiske debat gennem
perioden, synes de færreste i offentligheden at have haft en klar bevidst om – eller et
overblik over – hvor omfattende en krig mellem øst og vest ville være, eller hvad en sådan
krig ville komme til at betyde for Danmark. Dette til trods for, at en betydelig del af
befolkningen stiftede nært bekendtskab med forsvaret gennem værnepligten.
Som mandlig borger var Danmarks deltagelse i Den Kolde Krig umiddelbart mærkbar og
nærværende i kraft af værnepligten. Den almindelige værnepligt for alle mænd i alderen
18 til 50 år er fastlagt i Grundloven og er yderligere indskrevet i Værnepligtsloven.
Gennem hele Den Kolde Krig var dansk forsvar i vid udstrækning bygget op omkring
uddannelsen og muligheden for mobiliseringen af værnepligtige, og op imod en million
danske mænd nåede igennem perioden at aftjene værnepligt i det civile eller militære
forsvar.
Værnepligtstiden i Danmark er lovmæssigt 24 måneder, selvom ikke alle når at gøre
tjeneste så længe. I perioden efter Danmarks indtræden i NATO og i starten af 1950’erne
var tjenestetiden som udgangspunkt 18 måneder, men tjenestetiden blev gennem
perioden reduceret for langt de fleste og var med afslutningen af Den Kolde Krig nede på 9
eller 12 måneder.
Tilsvarende faldt antallet af udtagne værnepligtige gennem hele perioden fra et årligt
indtag 1950’erne på op imod 25.000 til at udgøre ca. 15.000 i sidste halvdel af 1980’erne.
Antallet af værnepligtige og længden af deres tjenestetid blev løbende justeret i de
forskellige forsvarsordninger og afspejlede dels det aktuelle trusselsniveau og
sammensætningen af det danske militære forsvar og civile beredskab. Ikke mindst med
forsvarsloven af 1970 skete der en justering, som dels tilgodeså opblødningen mellem øst
25 FOV: Fakta om forsvaret (1974), s. 17
26 Fyns Amts Avis 19. oktober og 1. november 1974
27 For forsvarsøkonomien generelt se bl.a.: Nikolaj Petersen: Europæisk og globalt engagement
1973-2003, Dansk udenrigspolitiks historie, bind 6 (2004) og Hans Chr. Johansen: Dansk økonomisk
statistik 1814-1980, Danmark Historie bind 9 (1985) samt Danmarks Statistik: Statistisk tiårsoversigt
(1986)
16