Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. Baggrund Kulturstyrelsen gennemfører 2012-2013 projektet ”Den Kolde Krigs anlæg”. Indsatsens mål er at udpege koldkrigsanlæg og -områder af national betydning samt at arbejde for deres bevaring og bidrage til formidlingen. Udpegningsarbejdet er foretaget af repræsentanter for Forsvarsministeriet, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Beredskabsstyrelsen, Østsjællands Museum, Øhavsmuseet, Statens Forsvarshistoriske Museum, The Baltic Initiative and Network og Kulturstyrelsen. Desuden bidrager Færøernes Landsarkiv og Grønlands Nationalmuseum. Denne redegørelse indgår som historisk baggrundsbeskrivelse og skal fremhæve væsentlige tolkninger og øvrige forhold, som arbejdsgruppen finder relevante for at kvalificere udvælgelsen. Der er ikke tale om en udtømmende forskningsmæssig udredning. Det er et forsøg på at skabe en forståelsesramme, der kan animere til yderligere undersøgelser og formidling af Den Kolde Krigs anlæg. Vi opfatter Den Kolde Krig bredt som perioden mellem 1945 og 1991. Redegørelsen fokuserer primært på forståelsen af statslige og statsstøttede anlæg, som er opført eller har været brugt til militære eller civile formål under Den Kolde Krig. Historiografien opridser den eksisterende, begrænsede forskning i Den Kolde Krigs anlæg. Dernæst redegøres for det danske forsvars anlægsmæssige organisering op til periodens begyndelse, for at belyse, hvilken bygningsmasse og militærstruktur, som den nye forsvarsopbygning måtte forholde sig til. Danmark var forpost i NATO-alliancen med stor strategisk betydning som porten til Østersøen. Spørgsmålet om fredelig sameksistens og tilstedeværelsen af atomvåben fyldte meget i den indenrigspolitiske debat. I perioden udvikledes velfærdssamfundet med institutionsbygning, byspredning og affolkning af landet. Den Kolde Krigs indenrigspolitiske prioriteringer rummede også et regionalt udviklingsperspektiv. Efterfølgende beskrives Danmark, Færøerne og Grønland i et NATO-perspektiv, med vægt på de væsentligste politiske og militærstrategiske forhold, som blandt andet medførte opførelsen af en række NATO-finansierede anlæg. Som modsætning redegøres for Warszawapagtens opfattelse af Danmark som trussel, de skiftende angrebsdoktriner og Danmark som krigsskueplads. Selvom Den Kolde Krig aldrig blev varm på det europæiske kontinent, var der daglig kontakt med fjenden. Det skete indirekte ved spionage og efterretningsindhentning eller direkte ved provokerende aktioner, for at efterprøve hinandens overvågning og beredskab, især i luftrummet og på søterritoriet. De nationale koldkrigs-anlæg må også tolkes i en regional ramme som svar på de formodede angrebsplaner fra Warszawapagten. Det danske territorium mod Østersøen ville blive en kampzone. Hovedstaden gav særlige udfordringer i forhold til at beskytte centraladministrationen og befolkningen Hovedstadsområdet. Resten af landet var i forskelligt omfang beredt til mobilisering af forsvarsstyrker og retræte for civilebefolkningen. Det danske totalforsvar byggede på en stor og kompleks organisering, hvor militære og civile myndigheder havde (mere eller mindre) veldefinerede roller i fredstid, krise og krig. Organiseringen og kommandovejene er afgørende for at forstå de enkelte anlæg og deres betydning for totalforsvaret. Selve anlæggene – det fysiske udgangspunkt for den militære og civile virksomhed – blev bygget i tidens materialer, de fleste med tydelig, bombastisk funktionsfokus. Den arkitektoniske bearbejdning af de mange koldkrigsanlæg kan synes minimal. Men det stærkt, rationelle udgangspunkt har også givet muligheder for at tænke æstetikken ind i planlægning, materialevalg, skala og usynlighed. 3 Den Kolde Krig Den Kolde Krig blev indledt i 1945, da 2. Verdenskrig sluttede og Europa blev befriet og delt af de Allierede. De følgende år valgte Danmark gradvist side i den gryende Øst-Vest-konflikt og cementerede allianceforholdet ved sin indtræden i Atlantpagten i 1949. Den Kolde Krig sluttede efter 1989 med Berlinmurens fald. Tegningen af en ny verdensorden uden jerntæppe og våbenkapløb blev dog først helt tydelig i 1991 ved Sovjetunionens sammenbrud
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. Registreringen Overblikket over Den Kolde Krigs anlæg i Danmark er skabt ud fra en samkørsel af eksisterende registreringer og lister af statslige og statsstøttede anlæg. Grundlaget er etablissementslister fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste fra 1970, 1997 og 2011. Dertil kommer en liste over anlæg samlet af medarbejdere fra Beredskabsstyrelsens Museumsdepot og lister fra Farvandsvæsenet. Endelig er der suppleret med materiale om de kommunale kommandocentraler af bunkerentusiasterne Poul Holt Pedersen og Karsten Pedersen. Den færøske liste over koldkrigsanlæg er udarbejdet af landsarkivar Samal Trondur Johansen. Den grønlandske liste er udarbejdet af museumsinspektør Jens Fog Jensen i samarbejde med arkitekt Inge Bisgaard og historiker Jens Heinrich. Registreringen og udpegningen af danske, grønlandske og færøske anlæg er således foregået som en parallel proces i dialog mellem de kulturhistoriske myndigheder i rigsfællesskabet. Den samlede registrering af danske koldkrigsanlæg udgøres af ca. 1350 etablissementer, knap 400 luftmeldeposter og godt 100 kommunale kommandocentraler. Dertil kommer selvstædige registreringer for Grønland og Færøerne. Etablissementerne indeholder ofte mange bygninger. En flådestation vil f.eks. optræde som ét etablissement, selvom den dækker et stort område med mange bygninger, veje og kajanlæg. Alle registrerede anlæg er klassificeret ud fra en funktionel typologi (se bilag 1), der er i princippet dækker alle koldkrigsanlæg. Men det er kun to tredjedele af anlægstyperne vi har en rimelig systematisk registrering af. Resten har vi ikke kendskab til, fordi der mangler nationalt overblik. Det gælder især det kommunale civile beredskab og den private beskyttelse. Det statslige, og til dels det militære, perspektiv vil således være overrepræsenteret i udpegningsgrundlaget. Alligevel er det Kulturstyrelsens opfattelse, at materialet er anvendeligt som et solidt, men foreløbigt udgangspunkt. Opmærksomheden er nødvendig. Der skal sættes fokus på Den Kolde Krigs anlæg nu, mens der endnu er muligt at finde spændende, velbevarede og repræsentative byggerier rundt i landet. 4
Page 1 and 2: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 3: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 55 and 56:
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89:
show all

Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?