Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
Skrydstrup udbygges til Main Air Bases, mens Tirstrup, Vandel og Værløse skulle være
Redeployment Bases. 92 NATO-standarderne for Tactical Airfields var defineret af SHAPE.
Udformningen af startbaneområdet på Skrydstrup blev standarden for de danske
flyvestationer. De nye jetfly krævede startbaner på 3000 m i stedet for tyskernes 2000 m.
Startbanens bredde på 60 m blev fastholdt, i Aalborg var den dog 80 m, pga. brugen til
civil flyvning. Parallelbanen skulle være 22 m bredde mod tyskernes 18 m, så de også
kunne bruges til nødstartbane. Eskadrilleområderne skulle forbindes til både rullebanen
og startbanen for at man altid havde to muligheder for at bringe et fly til start.
Banearbejderne blev igangsat i 1952 og 1953. Ved Skrydstrup og Karup blev arbejderne
udført af danske entreprenører, hhv. Ove Arkil og H. Hoffman og sønner, som allerede var
hyret i 1951 inden flyvestationernes opgradering blev defineret af NATO. Anlæggelsen af
banerne i Aalborg og på de tre redeployment baser kom i licitation blandt NATO-landene. I
slutningen af 1953 var de seks flyvestationers baner opgraderet og repareret ved brug af
næsten tre millioner m 2 beton. 93 Senere fulgte yderligere opgradering af banernes
belægning, da standarderne blev revideret af hensyn til nye flytyper.
Shelters
Under seksdages-krigen i 1967 bombede og ødelagde Israel hovedparten af de egyptiske
fly, som stod parkerede og ubeskyttede på flyvestationerne. For at undgå en lignende
situation iværksatte NATO Airfield Survival Measures en omfattede bygning af
beskyttelseshangarer til fly, såkaldte shelters. Dertil kom beskyttelse af andre vitale
installationer, pligt til camouflering (nedtoning) og oprettelse af reparationstjeneste til at
udbedre skader på baner mv. 94
Fra 1974 til 1977 opførte bygningstjenesten 84 shelters på de seks flyvestationer,
svarende til en beskyttelse af 70 % af de danske kampfly. Sheltertypen var udviklet i Norge
og havde plads til et fly. En bred ”længebygning” med sadeltag i beton og port. De blev
senere beklædt med tagpap af hensyn til vedligeholdelse og forbedret nedtoning.
I de allersidste år af Den Kolde Krig besluttede NATO endnu at igangsætte et omfattende
byggeri på de europæiske alliancelandes flyvestationer. Det drejede sig om shelters,
tankvognsgarager, kommandostationer, ammunitionsmagasiner, flybrændstofanlæg mv.
Fra 1988 til 1991 blev der opført 88 nye såkaldte 3. generations shelters og 12
tankvognsgarager på de fem jyske flyvestationer. Entreprisen løb op på 900 mio. kr. og
blev udført af de to firmaer Højgaard & Schultz A/S og Wright, Thomsen og Kier A/S. Der
blev anvendt 500.000 tons beton til de rundbuede shelters. De blev støbt på en
underforskalling af galvaniserede stålbuer med en overforskalling af støbekasser belagt
med tagpap. Gulvet bestod af stærkt armeret beton. Anlæg, som daværende chef for
infrastrukturdivisionen, Erling Busch Nielsen, har karakteriseret som det mest
bombastiske typehusbyggeri der er set i Danmark. 95
Depoter
En af de videst forgrenede dele af det militære og civile forsvars infrastruktur blev udgjort
af de 256 depoter, som forsvaret og det statslige civilforsvar anlagde over hele landet i
tilknytning til kaserner, mobiliseringsområder eller forventede operationsområder.
Depoterne rummede al det materiel, som mobiliseringsstyrken skulle udrustes med i
tilfælde af en mobilisering; fra kampvogne til underbukser. Samtidig rummede depoterne
forsyninger i form af ammunition, levnedsmidler, brændstof og andre forbrugsvarer, som
var nødvendige for mobiliseringsstyrkens indsats.
92 Thomas Traasdahl Møller m.fl. 2002, s. 107
93 Thomas Traasdahl Møller m.fl. 2002, s. 106ff.
94 Thomas Traasdahl Møller m.fl. 2002, s. 115
95 Thomas Traasdahl Møller m.fl. 2002, s. 116
70