Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. Figur. Forsimplet fremstilling til oplysnings- og uddannelsesformål af strukturen og funktionerne i totalforsvaret på nationalt og regionalt niveau. Eksempelvis havde også flådestationer og flyvestationer en lokalforsvarsledelse og refererede ikke til den militære regionschef. Fra Christensen (1983). For at afspejle den mulige trussel og sikre den størst mulige beskyttelse af civilbefolkningen og videreførelsen af væsentlige samfundsfunktioner udbyggedes gennem 1950’erne de statslige, regionale og kommunale dele af totalforsvarets civile dele. Ligesom det militære forsvar tog denne del af krigsberedskabet udgangspunkt i landets syv regioner. Det civile beredskabsområde måtte imidlertid - til forskel fra det militære forsvar – i høj grad opbygges, så det afspejlede dels landets demografi, dels den forventede trussel mod de enkelte dele af landet. Beredskabet havde derfor en langt 43
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. større geografisk spredning med en særlig struktur omkring hovedstadsregionen, som dels var meget befolkningstung og dels var særligt truet i tilfælde af en krig. Den decentrale struktur inddrog dels det centrale statslige beredskab under de respektive ministerier (eks. Justitsministeriet, Indenrigsministeriet, Sundhedsministeriet mfl.), dels det regionale beredskab omkring amterne, og endeligt det lokale beredskab i alle landets kommuner og politikredse. 64 Foruden at skabe en lovgivning, der bedst muligt skulle sikre samfundets mobilisering og ressourcestyring i tilfælde af en krig, blev der på det statslige niveau særligt gennem 1950’erne og 1960’erne gennemført en lang række konkrete initiativer for at sikre udbygningen af en effektiv civilbeskyttelse, nødforsyning og redning. Initiativer var et led i den udbygning, der skete indenfor totalforsvarets tre civile dele gennem perioden. I det følgende er opgaverne og strukturen for hver af disse dele kort gennemgået. 7.4 Politiet Politiet var et vigtigt element i totalforsvaret, og havde som sin primære opgave i såvel fredstid som i tilfælde af en krig at opretholde ro og orden og at bistå de øvrige dele af totalforsvaret. I en krig havde politiet imidlertid en række andre roller, herunder forsvaret mod ”indre fjender” – eller indsats mod femte kolonne virksomhed. Dette lå i en naturlig forlængelse af politiets – og ikke mindst Politiets Efterretningstjenestes – arbejde omkring den indre sikkerhed i fredstid, som er omtalt ovenfor i dette notat. I krisesituation eller krig ville politiets opgaver i denne sammenhæng dog blive udvidet betydeligt med en række bevogtningsopgaver samt øget efterforskning og modforholdsregler omkring spionage og sabotage. Samtidig skulle politiet i under en kriseopbygning eller i tilfælde af en krig løse en række civilforsvarsopgaver på lokalt niveau. Som led i det statslige lokale civilforsvar skulle politiet blandt andet forestå alarmering af civilbefolkningen gennem det omfattende sirenesystem, der fra 1938 og fremefter var blevet etableret over hele landet. Tilsvarende skulle politiet assistere civilforsvaret med afspærring og bevogtning af krigsskadede eller evakuerede områder. Endeligt var det politiets opgave under det statslige lokale civilforsvar at forestå evakuering af civile fra truede områder i samarbejde med civilforsvaret. Opretholdelsen af ro og orden i en krise eller under en krig ville udgøre en meget omfattende opgave. Evakuering af store dele af befolkningen fra særligt truede områder i hovedstaden på Syd- og Østsjælland, store forventede strømme af flygtninge samt sikring mod plyndringer af private hjem og fødevaredepoter i en periode med rationering af fødevarer ville komme til at udgøre væsentlige opgaver for politiet, som i dette arbejde ville blive assisteret af et stort antal lokale politihjemmeværnskompagnier samt civilforsvarets ordenskorps, som skulle indsættes under ledelse af politifolk. Til forskel fra det militære forsvar, var politiet i hele perioden primært organiseret efter at skulle kunne varetage fredsmæssige opgaver. Denne struktur ville til dels blive fastholdt i en krise eller en krig, idet der dog i lighed med de øvrige dele af totalforsvaret ville blive aktiveret en decentral struktur med ledelser for de to landsdele og for de syv regioner. Regionpolitischeferne ville blive tilknyttet de respektive politiregioner, som med tiden blev indlejret i totalforsvarsregionernes udflytningsanlæg, og de ville her kunne styre indsatsen i de i alt 54 politikredse i landet. I de enkelte politikredse etablerede politimestrene mange steder selvstændige sikrede kommandocentraler, som til dels rådede over egne kommunikationsnetværk. Denne decentrale struktur skulle bidrage til 64 Indenrigsministeriet: Betænkning om opgave- og byrdefordeling afgivet af det af Indenrigsministeriet den 29. september 1977 nedsatte udvalg om civilforsvar, brandvæsen mm. Betænkning nr. 864 (1979) 44
Page 1 and 2: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 43: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 89: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde

Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?