Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
Bygningstjenesten, minder begge om en stor skole eller et kursuscenter. Et
imødekommende boligmiljø, som har karakter af kollegieblokke orienteret omkring en
midtkorridor. Der er adskillige servicebygninger, herunder en stor hovedbygning med
auditorier, bibliotek, hobbyværksteder, cafeteria, bank og postkontor. Alt er opført i
præfabrikerede betonelementer, og bygningerne er lave og lyse med ubrudte
vinduesbånd. Kasernerne er omgivet af grønne områder, der bidrager til at give det et
venligt, næsten civilt præg. Det samme gælder f.eks. Flyvestation Skalstrups
kvarterområde ved Roskilde opført 1967-71 nærmest som tæt-lavt boligbyggeri. 89
Fælles for (hær)kasernerne er bebyggelsens tredelte hovedstruktur bestående af 1.
belægningsafsnit, 2. administrations- og fællesfaciliteter samt 3. værksteds- og
garageområde. Øvelsesterrænet ligger normalt i direkte forlængelse af kaserneområdet.
Der var med andre ord tale om ”rekrutfabrikker”, som i konstruktion og planløsning var
rationelt og funktionelt betinget. Den arkitektoniske bearbejdning var oftest minimal. De
tre bebyggelsestypers planløsninger kan paralleliseres til samtidens boligmiljøer,
offentlige institutionsbyggerier og industrikvarterenes fladebygninger. På den måde
rummer kasernerne et bredt udsnit af velfærdssamfundets bebyggelser komprimeret i et
minisamfund, hvor den fysiske adskillelse mellem funktionerne naturligvis er knap så
markant som i de planlagte forstæder.
Øvelsespladser
Forsvaret har brug for øvelsespladser til at træne forskellige basale færdigheder. Det
gælder både eksercits, skydetræning og arealer til at simulere kampsituationer. I takt
hærens motorisering og artilleriets udvikling blev der større krav til øvelsesterrænets
størrelse og isolation, så man kunne træne med store samlede styrker og tilnærmelsesvis
simulere en krigssituation. Samtidig reducerede man støjgenerne mod naboerne og
muligheden for nedfald af vildfarne projektiler og granater. Mange øvelsesområder ligger i
naturområder, hvor forsvarets brug og beskyttelse har bidraget til bevaring af vigtige arter
og vegetationstyper. Nogle steder, fx Oksbøl, bruges eksproprierede husmandssteder som
en integreret del af øvelsesområdet og minder samtidig om den håndfaste måde
forsvarets virksomhed har fået forrang for anden anvendelse.
Skydebaner
Hjemmeværnet anlagde omkring 90 langdistanceskydebaner under Den Kolde Krig.
Skydeuddannelsen har været en af de bærende aktiviteter i Hjemmeværnets dagligdag. 90
De udendørs skydebaner ligger som regel i øde omgivelser, hvor støjen ikke generer
naboerne og vildfarne projektiler ikke får faretruende retning mod bebyggelse. De
indendørs kortdistanceskydebaner findes typisk i forbindelse med eksisterende
idrætsanlæg, hvor de også benyttes af lokale skytteforeninger.
9.5 Infrastruktur, transport og forsyning
Mobiliseringsforsvarets andet centrale ben var etableringen af en infrastruktur, der kunne
understøtte indkaldelsen og udrustningen af den store mobiliseringsstyrke. Samtidig
skulle denne infrastruktur understøtte forsvarets operative indsats under en kamp på
dansk territorium.
Infrastrukturen – og ikke mindst depotstrukturen – kom derfor også klart til at afspejle,
hvor styrkerne skulle samles og opstilles, og hvor kampen skulle foregå.
Udviklingen af infrastrukturen til transport og forsyning omfattede en række ens anlæg,
der blev opført i en række målrettede byggeprogrammer, der vidner om udviklingen af
dansk forsvar i perioden.
89 Lisbeth Balslev Jørgensen mfl. 1980, s. 95
90 Ulf Scheibye 2002, s. 57
68