Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
I 1950’erne begyndte Bygningstjenesten første fase af fire store regimentskaserner til
hæren i Hvorup, Varde, Holstebro og Sjælsmark. 86 Her gjorde bygningstjenestens arkitekt
K. Jensen-Gaard op med den traditionelle, stive symmetri.
De fire hærkaserner blev alle opført som traditionelle murstensbyggerier, men det var
vanskeligt at skaffe tilstrækkelig faglært arbejdskraft. Forsvarsministeriet indgik derfor
overenskomst med Dansk Arbejdsgiverforening og De Samvirkende Fagforbund om særlig
transport- og indkvarteringsgodtgørelse til arbejdere med bopæl mere end 7 km fra
byggepladsen. Desuden gav forsvaret værnepligtige murersvende mulighed for at tage
orlov og hjælpe med det militære kasernebyggeri indtil det var fuldført i 1955.
Belægningsbygninger, hvor soldaterne sov, blev også indrettet med højere
indkvarteringsstandard. Gennem 1950’erne og 60’erne sker et skift i opfattelsen af de
værnepligtige som sammenstuvede soldater til mere ligestillede militærmedarbejdere
under uddannelse med ret til komfort og lidt privatliv. Allerede i 1920’erne var man gået
bort fra sovesale. I stedet byggede man ”taktiske” 10-mandsstuer, svarende til en gruppe,
således at en deling bestod af 3-4 stuer. 10-mandsstuerne blev fastholdt i de første fire
hærkaserner fra 1950’erne, men der opstod hurtigt behov for mindre rum og mere
komfort, der kunne tilgodese kvindeligt personale, et stigende antal konstabler og
befalingsmænd. Man gik derfor over til at bygge 8- og 6-mandsstuer, og fra 1960’erne
byggedes kun standardrum (kvarterer), som kunne belægges med 4 værnepligtige, 2
konstabler/sergenter eller 1-2 befalingsmænd.
På flyvestationerne var der omkring 1950 ikke tilstrækkelig plads til indkvartering. Kun
Karup rummede nogle nødtørftige træbarakker fra tyskernes besættelse. For at få hurtig
plads til de tjenestegørende besluttede Forsvarsministeriet, at flyvestationernes nye
kaserner skulle bygges ved mindst mulig brug af faglært arbejdskraft. Chefen for Vestre
Flyvestationsdistrikt, oberstløjtnant O. Wulff og distriktets arkitekt Edvard Vollquarts
indgik i samarbejde med civilingeniør P.E. Malmstrøm, som var en af foregangsmændene
indenfor "industrielt byggeri". Forsvaret udviklede således elementbyggeriet i beton fra
efteråret 1952, helt parallelt med det første civile elementbyggeri i Hvidovre af Sven Eske
Kristensen, der også samarbejdede med Malmstrøm. 87
Hovedprincippet i flyvevåbnets nye elementbygninger var fleksibilitet. Det var
længebygninger med lavt sadeltag af tagpap, kun båret af ydermuren af beton og
tværafstivning i gavlene. Den indre rumopdeling var fleksibel, afstanden mellem
lecabeton-skillevæggene kunne tilpasses forskellige behov for belægning, administration
og fællesfaciliteter. De største rum som spisesale og køkkener måtte dog stabiliseres med
dragere eller søjler. Til vådrum anvendte man plastikproduktet benonit, mens gulve blev
udført i asfalt (Dafoleum). 88 Produktionen af betonelementer var endnu så moderne, at
der ikke fandtes egentlige elementfabrikker. Ved Skrydstrup (1952-54, 33 bygninger) og
Aalborg flyvestation (1952-54, 24 bygninger) støbte man elementerne på feltfabrikker,
mens man ved byggeriet i Karup (1953-56, 23 bygninger) fik man elementerne fra en
nærliggende fabrik (Elcobyg i Hobro).
I 1950'erne opførtes også elementkaserner for hæren i Farum, Fredericia og Nørre Uttrup
samt eksercerskole for søværnet i Auderød. Tilsammen nåede Forsvarets Bygningstjeneste
at projektere og opføre 125.000 m 2 elementbyggeri i årtiet, hvilket må betragtes som et
væsentligt bidrag til udviklingen af det industrielle byggeri herhjemme.
Under Den Kolde Krig kom kaserner således i højere grad til at ligne civilsamfundets
offentlige byggerier som skoler, kollegier og administrationsbygninger. Det har øjensynligt
været bygningstjenestens mål at skabe almenmenneskelige miljøer. Skive artillerikaserne
(1965-69) og søsterkasernen i Antvorskov (1969-74), tegnet af Holger Sørensen fra
86 Thomas Traasdahl Møller m.fl. 2002, s. 123
87 Poul Sverrild 2008, s. 28
88 Thomas Traasdahl Møller m.fl. 2002, s. 125
67