Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. 9. Byggeri og arkitektur Opbygningen af det danske totalforsvar var en stor og ressourcekrævende opgave. Efterkrigsårenes generelle mangel på faglærte håndværkere og materialeknaphed betød, at forsvaret, ligesom det omgivende samfund, blev optaget af at industrialisere byggeriet. Samtidig gav det mulighed for at økonomisere med de begrænsede midler. Det skete dels ved udvikling af præfabrikerede bygningselementer og dels ved brug af maskiner til at fremskynde selve byggeprocessen. På den måde adskiller Den Kolde Krigs byggerier sig ikke fra velfærdssamfundets civile byggeri. Alligevel er mange af Forsvarets byggerier særlige, fordi konstruktionerne skulle tilpasses de militære funktioner og fjendens formodede angrebsmetode. Dermed blev ingeniører og arkitekter udfordret til at finde spektakulære byggeløsninger, som skulle beskytte mod konventionelle våben og yderligere forholde sig truslen om atomar, biologisk og kemisk krigsførelse. Den arkitektoniske bearbejdning af Den Kolde Krigs anlæg er derfor ikke fremtrædende. De omfattende byggerier skulle først og fremmest tjene et forsvars- og civilt beskyttelsesformål. Tidligere afdelingsarkitekt i Forsvarets Bygningstjeneste, Viggo Grunnet, mener ligefrem, at perioden fra 1960 og frem til årtusindskiftet kan karakteriseres som et ”ideologisk og arkitektonisk tomrum”, hvor forsvaret i sit byggeri har haft svært ved at finde den delikate balance mellem demokratisk medbestemmelse og snærende disciplin. 79 Dette afsnit er struktureret efter den funktionelle typologi for Den Kolde Krigs anlæg (se også bilag 1). Der gives eksempler på væsentlige anlæg i et forsøg på at karakterisere nogle overordnede konstruktionsmæssige og arkitektoniske træk ved det militære og civile nybyggeri under Den Kolde Krig. Ældre, genbrugte anlæg fra 2. verdenskrig og tidligere behandles stort set ikke. Bygningstjenesten Forsvarets Bygningstjeneste blev etableret i 1952 ved sammenlægning af Hærens Bygningstjeneste, Søværnets Bygningsvæsen og Kystbefæstningens Vedligeholdelsesafdeling. Bygningstjenesten skulle stå for bygnings- og ejendomsforvaltning indenfor forsvarets tre værn: Hæren, søværnet og det nyoprettede flyvevåben. Oprettelse af den fælles bygningsadministration var en direkte følge af forsvarets nyordning efter Danmarks indtræden i NATO i 1949. 80 Bygningstjenesten største opgaver var præget Danmarks geografiske placering som NATOs fremskudte forsvar. Der skulle etableres faciliteter til at modtage alliancens fly, mandskab og materiel. De store NATO-finansierede arbejder foregik på flyvestationerne og flådestationerne. Dertil kom nedgravningen af den kolossale underjordiske brændstofledning fra Frederikshavn gennem Jylland til Nordtyskland (NEPS). En anden stor opgave var bygningen af kaserner til det nye mobiliseringsforsvar. 9.1 Overvågning og kommunikation Overvågnings- og kommunikation er fællesbetegnelsen for de forskellige netværk af radar- og pejlingsanlæg, observationsanlæg, efterretningsanlæg, samt radio- og telekommunikationsanlæg, som særligt Søværnet, Flyvevåbnet og Forsvarets Efterretningstjeneste opførte over hele landet som en del af den permanente overvågning af Warszawapagten. 79 Viggo Grunnet: Forsvarets historiske bygninger og anlæg. I:Torsten Cumberland Jacobsen (red.). Forsvaret i Byggeriet – Byggeriet i Forsvaret. Forsvarets Bygningstjeneste 1952-2002. (2002), s. 195 80 Bent Frank 2002, s. 17 57
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. Anlæggene fordelte sig på en række hovedtyper, og anlæggene indenfor disse typer var som oftest meget ens i deres funktioner og layout, og de blev typisk også opført i samme periode, hvilket antyder den enorme ressourceindsats, som introduktionen af nye funktioner og teknologier krævede. Under Den Kolde Krig skete en rivende teknologisk udvikling, og mange anlæg blev hurtigt forældede. De første generationer er derfor ofte udskiftet eller revet ned. Kort over overvågnings- og kommunikationsanlæg. Ikke alle anlæg er kortlagt og der kan forekomme mangler og typologiske unøjagtigheder.. Kulturstyrelsen 2013 Radaranlæg Forsvaret anvendte gennem den Kolde Krig særligt to omfattende netværk af radarstationer til at overvåge henholdsvis skibs- og lufttrafikken i dansk territorium. Blandt de mest markante radaranlæg var Flyvevåbnets luftrumsradarstationer på Bornholm, i Skovhuse (Vordingborg), på Skagen, på Multebjerg (Gribskov) og ved Bækskov (Skrydstrup). Radaranlæggene beskæftigede højt specialiserede radaroperatører, som overvågede det danske luftrum i døgndrift fra tilknyttede bygninger. Reflektoren beskyttes af en kuppelformet radome (22 Ø m) på et 20 meter høj tårn i beton. Tårnet og kuplen er bevaret i Skovhuse. De øvrige steder er der opført nye radaranlæg. 58
Page 1 and 2:
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 57: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 89: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
show all

Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?