Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
var forbundne, men som lå spredt ud over et stort areal. Uden for fortets område
etableredes ammunitionsdepoter, udkigsstationer, radaranlæg og skydebaner. For begge
de to forter gjaldt det, at der var tale om en kombination af nybyggeri og genbrug af tysk
materiel fra besættelsestiden, og at de blev placeret i områder, hvor der ikke havde været
tradition for at have kampanlæg som en del af hverdagen. 84
Flådestationer
Efter 2. Verdenskrig blev Frederikshavn i stigende grad benyttet af danske og allierede
flådefartøjer. Planerne om en egentlig flådehavn blev godkendt i 1953, hvor
finansudvalget tiltrådte en bevilling til NATOs infrastrukturprogram som bl.a. indebar
NATO-finansiering af flådestationerne i Korsør og Frederikshavn.
Havnebyggeriet i Frederikshavn omfattede et areal på 160.000 m² med ca. 2.800 m kaj og
blev gennemført i perioden 1956-1960, hvorefter de opfølgende bygningsarbejder blev
påbegyndt. Der blev opført en administrationsbygning, kostforplejning, vagt- og
arrestbygning, tre depotmagasiner, værksteder, to tekniske centraler, folke- og
garagebygninger, belægningsbygning, ammunitionsmagasin, fire kajskure, arkiv- og
kontorbygning, fem beskyttelsesrum, depot- og cykelskure, vagtbur samt chefbolig. Det
samlede byggeri, som kom til at koste 66 millioner og var færdigt i 1963. Flådestation
Frederikshavn blev dog allerede taget i brug året før med officiel indvielse den 2. oktober
1962. 85
I 1972 fik flådestationen en ny og moderne kampinformationsskole, Action Information
School (AIS), også kaldet søværnets Taktikkursus. I 1979 oprettede søværnet
inspektionsskibseskadren i Frederikshavn med eskadrechef og stab, men flådestationen
blev først basehavn for inspektionsskibene i 1990.
Søfartsstyrelsens besluttede i 1982 at fire isbrydere skulle placeres på Flådestation
Frederikshavn, hvorfor ydermolen blev udbygget med to knaster, hvor isbryderne kunne
placeres to plus to uden at optage plads i flådestationens egentlige havnebassin. Siden
1990 er isbryderne blevet bemandet med søværnets personel under sejlads, og i 1996
blev isbryderne overflyttet fra Søfartsstyrelsen til Søværnet.
Flådestation Frederikshavn har efter Den Kolde Krigs ophør gennemgået løbende
tilpasninger og udbygning, bl.a. i forbindelse med lukningen af flådestation Holmen, hvor
mineskibseskadren og ubådseskadren kom til Frederikshavn.
Flådestationen i Korsør blev opført i samme periode og samme byggestil som Flådestation
Frederikshavn og indeholdt de samme funktioner. Søværnets eskadrer og deres skibe var
fordelt mellem de to flådestationer, som gradvist overtog alle funktioner fra Søværnets
hidtidige hovedbase på Holmen i København.
Hjemmeværnsgårde
Hjemmeværnets aktiviteter foregik og foregår næsten alle i lejet byggeri eller på lejet jord.
Det gælder både hjemmeværnsgårde, skydebaner og luftmeldetårne.
Hjemmeværnsgårdene var mødested for stamenhederne – lokalafdelingerne. De fleste fik
lokaler i ældre byggeri på godser, hos virksomheder eller landmænd. Det samme gælder
hjemmeværnets distriktsdomiciler. Kun et fåtal er nyopført under Den Kolde Krig som
Næstved Hjemmeværnsgård fra ca. 1970 på værkstedområdet i Kalby Ris. Det er
brutalistisk etplansbygning i seks moduler med gule sten i gavl og brystning og fladt
udhængende betontagdæk.
84
John T. Lauridsen (red.) (2011), Margit Bech Larsen (2010), Langelands Avis, 7. september 1978.
Svendborg Avis, 18. september 1978.
85
http://forsvaret.dk/OPLOGFRH/GARNISON/HISTORIE/FLSFRHBYGGES/Pages/flsfrhbygges.aspx, 23.
september 2012.
65