Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen
Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen
Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kulturstyrelsen</strong> 2013. ”<strong>Den</strong> <strong>Kolde</strong> <strong>Krigs</strong> Anlæg”.<br />
Depoterne fordeler sig på en lang række typer af ofte ens depoter med samme funktioner,<br />
som enten var opført til formålet eller udnyttede eksisterende bygninger på eksempelvis<br />
civile gårde. Depoterne adskilte sig derfor også i type med forskellige bygningsmæssige<br />
konstruktioner, kapacitet og adgangsforhold samt naturligvis beskyttelsesgrad i forhold til<br />
angreb eller sikkerhed. Der blev i løbet af perioden udviklet og opført en række<br />
standarddepoter til eksempelvis ammunition eller til mobiliseringsudrustning, som blev<br />
opført flere steder i landet med få lokale variationer.<br />
Fælles for depoterne var dog, at de typisk omfattede et større antal ens magasinbygninger<br />
i enten almindelige lagerbygninger eller som jorddækkede bunkere, som var forbundet<br />
med nemme tilkørselsveje og ofte havde tilknyttede værksteder og faciliteter til<br />
medarbejdere og til vagtmandskab.<br />
Foruden den statslige depotstruktur udvikledes der som støtte til det regionale og<br />
kommunale civile beredskab et meget stort antal depoter i eksisterende bygninger; ofte i<br />
kældre under offentlige bygninger eller på gårde, hvorfra det civile beredskabs opbygning<br />
og indsats kunne understøttes.<br />
North European Pipeline System (NEPS)<br />
NATO ønskede, at de store flyvestationer i Jylland skulle forsynes effektiv med brændstof<br />
uden at være afhængige af transport via veje og jernbaner. Derfor påbegyndte man i 1953<br />
etableringen af det underjordiske rørsystem (NEPS) med støtte fra NATOs<br />
infrastrukturmidler. Rørsystemet blev gradvist udvidet og udbygningen blev først afsluttet<br />
sidst i 1960’erne.<br />
Rørsystemets hovedledning løber fra Frederikshavn i nord til Kielerkanalen i syd. I<br />
Danmark er systemet forbundet til flyvestationerne Aalborg, Karup og Skrydstrup samt til<br />
de tidligere flyvestationer Tirstrup og Vandel. 96 Rørledningen har en samlet længde på ca.<br />
650 km, hvoraf den danske del af ledningen udgør ca. 580 km. Mange steder ligger<br />
olieledningen kun nedgravet i 50-80 cm dybde.<br />
Der er importsteder i Esbjerg Havn, Lyngsbæk Bro ved Ebeltoft, Understed<br />
fortøjningsarrangement ved Frederikshavn og Aalborg Oliehavn. NEPS er desuden<br />
forbundet til Shell Raffinaderiet i Fredericia og Esbjerg Havn. På Sjælland er der<br />
importsteder i Hundested Havn og ved flådestationen i Korsør.<br />
96 POL-Divisionen 1955-2005: Gode historier gennem 50 år (2005)<br />
71