Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
6. Danmark i en krig mellem øst og vest
Måden, hvorpå Danmark skulle indtages, varierede gennem årene i de mange
Warszawapagt-øvelser, men hovedlinjerne var de samme. Warszawapagten forventede af
Vesten ville indlede et angreb på østblokken, som skulle standses i løbet af et par uger,
hvorefter den østlige fremrykning indledtes mod Vest. Vesten skulle forhindres i at
anvende det danske område til operationer mod Øst. Det var denne fremrykning mod
Vest, som østlige efterretningstjenester i fredstid forberedte ved kontinuerligt at indhente
informationer om de områder, mål og modstandere, som forventedes at blive af
afgørende betydning i en krigssituation. Selv om vor viden i dag baserer sig på det østlige
øvelsesmateriale, afspejler øvelsesmaterialet ”de reelle krigsplaner”, som det er blevet
konstateret. 42
Danmarks betydning lå i den geografiske placering. For Warszawapagten var det af stor
betydning at kontrollere ind- og udsejlingen af Østersøen, hvilket blandt andet skyldtes, at
en stor del af den østlige værftskapacitet lå placeret i Østersøen, hvorfor reparationer af
beskadigede krigsskibe i tilfælde af en konflikt skulle fortages i Østersø-området. En anden
vigtig detalje lå i den sovjetiske Østersø-flåde og dens ikke ringe størrelse og betydning.
Østersø-flåden skulle blandt andet yde støtte til Kystfronten i tilfælde af en krig med
Vesten samt spille en aktiv rolle i besættelsen af Danmark og være med til at sikre
gennemsejlingen af de danske farvande. Østersøflåden skulle derefter indgå i
krigshandlinger i Nordsøen, når Danmark var indtaget og de danske stræder var
tilgængelige. Noget Warszawapagten øvede igen og igen. Det besatte Danmark ville
desuden besværliggøre – hvis ikke umuliggøre - vestlige flankeangreb på DDR og Polen, og
på den måde tjente offensiven mod Danmark både offensive og defensive mål.
Endelig blev Danmark og dansk territorium også set som en potentiel trussel og et
potentielt problem. I polsk materiale vurderedes det i begyndelsen af 1950’erne, at
Danmark ville blive inddraget i vestlige operationer på de polske kyster. Senere hen
forventede Warszawapagten, at Danmark ville fungere som opmarchområde for et
vestligt fremstød mod østblokken og aktiviteter ind i Østersøen. De militære mål med
Warszawapagtens planlagte operationer var at tilintetgøre danske og andre vestlige
styrker på dansk jord samt at besætte dansk sø- og landterritorium som en del af den
østlige offensiv mod Vesteuropa, der blandt andet skulle sørge for en åbning til Nordsøen
og Atlanten.
Allerede fra den tidlige kolde krig øvedes besættelsen af Danmark, men det var først fra
1961, at østblokkens planer for en offensiv mod Vesten og heriblandt Danmark var mere
eller mindre på plads. Igennem mere end to årtier øvedes det næsten identiske scenarie
igen og igen. Eller som det formuleres i DIIS-rapporten:”Det, der øvedes, var per definition
krigsfunktionen, og øvelsernes permanente fokusering på forceringen af de danske
stræder og erobring af Danmark gennem Kystfrontens og De Forenede Østersøflåders
fælles kampindsats indicerer utvetydigt, at disse operationer indgik som et særdeles vigtigt
element i den overordnede sovjetiske planlægning af en krig mellem Øst og Vest.” 43
Offensivens succes afhæng blandt andet af en hurtig fremrykning og en reducering af
Vestens muligheder for at mobilisere. Jo mere tid Vesten havde til at forberede sig, jo
større var modstanden. Østblokkens militære enheder havde et generelt højt beredskab
og skulle derfor ikke bruge nær så meget tid som deres vestlige modstandere på at
mobilisere og blive kampklar.
42 Følgende baserer sig overvejende på DIIS (2005) bd. 1, side 622-644 samt bd. 2, side 578-642. Ole
L. Frantzen og Knud J.V. Jespersen (reds.), Danmarks krigshistorie 1814-2007 bd. 2 (2008). For
vurderingen af de østlige krigsplaner, se DIIS (2005) bd. 2, side 581.
43 DIIS (2005) bd. 1, side 644.
24