Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
5. Danmark i et Warszawapagt perspektiv
Under den kolde krig opererede Warszawapagten med en forestilling om, at den næste
krig ville blive startet af Vesten, og at østblokken derefter skulle slå hårdt tilbage og sørge
for, at krigen blev udkæmpet på vestligt område. Først i den sidste halvdel af 1980’erne
antog den østlige doktrin en mere defensiv karakter end tidligere. Som det er påpeget i
DIIS-rapporten, var Sovjetunionen meget tidligt i Den Kolde Krig optaget af det danske
strædeområdes betydning i en storkrig mellem Øst og Vest. Operationen mod Danmark
ville blive iværksat samtidig med angrebet på resten af Vesteuropa, hvorfor de danske
områder ville være inddraget som et af de første områder umiddelbart efter krigens
udbrud.
Det medførte en militær krigsplanlægning, der indbefattede krigsførelse på dansk område.
Allerede i de tidlige 1950’ere indgik Danmark i den østlige krigsplanlægning, og op
gennem 1960’erne udvikledes tankerne om Danmarks erobring. I tilfælde af en storkrig
mellem Øst og Vest ville den nordlige front bestå af militære fremstød mod Vesttyskland,
Danmark, Holland og Belgien, hvor erobringen af Danmark skulle gennemføres i
samarbejde mellem den sovjetisk ledede Østersøflåde og den polskledede
kystfront. 35 Formålet med kystfronten var at erobre Danmark og den nordlige del af
Vesttyskland med henblik på at sikre fri gennemsejling til og fra Østersøen, og Danmark
indgik således som en mindre brik i et større spil i Warszawapagtens krigsplanlægning.
I tilfælde af en krig mellem Øst og Vest skulle polske, østtyske og sovjetiske flådestyrker i
samarbejde med landstyrker erobre herredømmet i Østersøen og over de danske øer.
Atomvåben indgik som et vigtigt element i krigsførelsen, og anvendelsen af disse kunne
tilpasse slagets gang. Opfattelsen af Danmark som ”en svækket modstander” førte i
øvelsessammenhænge til kritik af for omfattende brug af kernevåben. Sagt med andre ord
var Danmark ikke det største problem, østblokken stod overfor.
5.1 Danmark som trussel
Som udgangspunkt var Danmarks trusselspotentiale mod østblokken meget begrænset.
Det var naturligvis det danske medlemskab af Atlantpagten, som gjorde Østersøens
portner interessant i et øst-perspektiv.
I en rapport fra 1959 tegnede den østtyske forsvarsminister Willi Stoph et billede af
Danmark som en potentiel trussel mod den østtyske sikkerhed. Særligt det voksende
samarbejde mellem Danmark og Vesttyskland var et problem for DDR og den øvrige
østblok, og Vestens militære øvelser afslørede deres onde hensigter. 36
Som eksempel på de forskellige opfattelser, der herskede på hver side af jerntæppet, kan
ses den danske infrastruktur. Ved Den Kolde Krigs afslutning udfærdigede det østtyske
militær en analyse af den danske infrastruktur og nåede frem til den konklusion, at
Danmark rådede over en veludviklet infrastruktur med et stort antal broer og
færgeforbindelser. Når der blev foretaget trafikale forbedringer og udbygninger, var de
ifølge de østtyske analytikere en afspejling af en militær tankegang hos danske
beslutningstagere.
Ved at analysere samtidigt materiale fra eksempelvis Vejdirektoratet og DSB mente man
fra østlig side, at man kunne analysere sig frem til den danske infrastrukturs udbygning og
anvendelse i forbindelse med en konflikt mellem Øst og Vest. Forestående etableringer af
Storebæltsbroen, Guldborgsundstunnellen og diverse færgeforbindelser blev
gennemgået, og man kiggede sågar nærmere på fremtidige projekter såsom
Øresundsbroen og en eventuel fast forbindelse til Femern.
35 DIIS (2005) bd. 2, side 561.
36 Thomas Wegener Friis, Den usynlige front (2005), side 66-79.
21
Warszawapagten
I 1955 oprettedes det østlige modspil
til NATO-alliancen. Warszawapagten
bestod af Sovjetunionen, Polen, DDR,
Bulgarien, Tjekkoslovakiet, Ungarn,
Albanien og Rumænien. Rumænien
begrænsede sit medlemskab fra
1963, og i 1968 forlod Albanien
pagten.
Warszawapagten blev opløst i 1991
som følge af den politiske udvikling i
Østeuropa og Sovjetunionen efter
murens fald i 1989.