Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen
Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen
Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kulturstyrelsen</strong> 2013. ”<strong>Den</strong> <strong>Kolde</strong> <strong>Krigs</strong> Anlæg”.<br />
8. Udvikling i teknologi og doktriner<br />
Ved siden af det gennemgående trusselsscenarie og deraf følgende struktur i det danske<br />
forsvar gennem hele perioden, var der naturligvis en række faktorer i den generelle<br />
udvikling, som fik afgørende betydning for forsvarets struktur, sammensætning og<br />
opgaver. Nedenfor er kort gennemgået en række væsentlige udviklingstræk i den militære<br />
teknologi og doktriner i perioden.<br />
8.1 Våbenhjælpen og genopbygningen af dansk forsvar, 1949-60<br />
Det var et forsvar efter dette generelle koncept, som gradvist blev udbygget i perioden<br />
efter Danmark indtræden i NATO. Der var dog en række faktorer i relationen til ikke<br />
mindst USA og NATO-partnerne, men også i trusselsbilledet, som kom til at markere<br />
udviklingen af dansk forsvar, og i sidste ende af den danske sikkerhedspolitik i perioden.<br />
USA havde straks fra Danmarks indtræden i NATO en betydelig indflydelse på<br />
udformningen og opgavesammensætningen i det danske forsvar, idet USA havde særlige<br />
interesser i dels at knytte Danmark tæt til alliancen, men også at forpligte Danmark på en<br />
række opgaver mod at stille udsigt om at stille med forstærkningsstyrker i tilfælde af en<br />
krig.<br />
USA gjorde blandt andet sin indflydelse gældende gennem tildelingen af våbenhjælp.<br />
Umiddelbart efter 2. Verdenskrig havde Danmark anskaffet særligt britisk<br />
overskudsmateriel, men dette materiel var utilstrækkeligt, nedslidt og ikke tidssvarende i<br />
den kolossale opbygning, som dansk forsvar gennemgik efter 1949. I stedet modtog<br />
Danmark helt frem til begyndelsen af 1970’erne våben og materiel fra USA i store<br />
mængder. Dansk forsvar fik imidlertid ikke altid, hvad man ønskede sig af materiel, idet<br />
USA med sin tildeling af våbenhjælp ønskede at dreje dansk forsvar i en særlig retning. Det<br />
gjaldt eksempelvis i starten af 1950’erne, hvor moderne jagerfly til at imødegå truslen fra<br />
luftbombardementer stod øverst på Flyvevåbnets ønskeseddel. Flyvevåbnet fik i stedet<br />
tildelt 238 jagerbombere, som primært havde en offensiv funktion, idet USA ønskede at<br />
danske fly kunne angribe flyvepladser i Polen og DDR i de indledende faser af en krig.<br />
Flyvevåbnet rådede på dette tidspunkt ikke over 238 piloter, og 61 danske flyvere blev<br />
dræbt i forsøget på at anvende de nye maskiner. 74<br />
Våbenhjælpen betød dog for dansk forsvar, at man kunne foretage meget store<br />
anskaffelser af moderne materiel med begrænsede omkostninger, hvilket svarede godt til<br />
den tilbageholdende danske forsvarspolitik med tilsvarende relativt lave forsvarsudgifter.<br />
8.2 Integrationen med NATO, 1960-1970<br />
Fra slutningen af 1950’erne og særligt efter Cuba-krisen i 1962 skete der en gradvist<br />
ændring i NATOs strategi og militære koncept med en mindre fokusering på anvendelsen<br />
af atomvåben i tilfælde af særligt afgrænsede militære konflikter mellem supermagterne.<br />
Til gengæld skete der i starten af 1960’erne en yderligere opbygning af de konventionelle<br />
styrker i Europa med en række omfattende moderniseringsprogrammer, som også kom til<br />
at markere udviklingen af dansk forsvar.<br />
Samtidig skete der en yderligere integration af NATOs konventionelle styrker, som i højere<br />
grad begyndte at blive tænkt sammen i fælles operative enheder og med en klarere fælles<br />
kommandostruktur. Fra 1962 etablerede NATO en samlet kommandostruktur for<br />
Østersøområdet (BALTAP), som skulle samle og styre NATOs indsats i Østersøområdet<br />
med deltagelse af danske, tyske og britiske styrker. <strong>Den</strong> nye kommando fik sit primære<br />
hovedkvarter i Karup med en række støttefunktioner andre steder i Danmark og<br />
74 Poul Villaume: Allieret med forbehold (1994)<br />
51<br />
Doktriner<br />
Under den <strong>Kolde</strong> Krig opererede<br />
NATO og Warszawapagten<br />
(WAPA) med forskellige planer,<br />
forskellige doktriner, for, hvordan<br />
en krig med modstanderen skulle<br />
føres.<br />
I de første år forsøgte NATO at<br />
afholde WAPA fra at angribe ved<br />
true med ”massiv gengældelse”<br />
med atomvåben.<br />
Senere ændredes NATOs reaktion<br />
til ”flexible response”, hvor<br />
NATO’s militære modtræk til et<br />
angreb ville blive afstemt i forhold<br />
til det angreb, WAPA havde<br />
igangsat.<br />
Over for dette stod Warszawapagtens<br />
doktrin, hvor en hurtig og<br />
bred offensiv mod Vest var<br />
gennemgående for den militære<br />
planlægning næsten helt frem til<br />
<strong>Den</strong> <strong>Kolde</strong> <strong>Krigs</strong> sidste år. Dette<br />
førte til et generelt højt<br />
beredskabsniveau i Østblokken og<br />
forårsagedes af et ønske om, at<br />
en krig mellem Øst og Vest skulle<br />
udkæmpes på vestlig jord. WAPAs<br />
meget offensive tilgang blev<br />
første nedtonet i anden halvdel af<br />
1980’erne.