Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
10. Afslutning
I notatet er det forsøgt at beskrive en række forhold, som er relevante at inddrage i
vurdering og udpegning af koldkrigsanlæg af national betydning. Det gælder bl.a. de
historiske forudsætninger for opbygningen af koldkrigsforsvaret, de indenrigspolitiske
afvejninger, Danmarks udenrigspolitiske betydning og geostrategiske placering i NATOalliancen,
truslen fra Warszawapagten og opbygningen af totalforsvarsstrukturen.
Præmissen har været, at beskrivelse skulle være forholdsvis kortfattet, kun fremdrage de
væsentligste perspektiver og baseres på eksisterende litteratur og naturligvis de fysiske
anlæg i landskabet, som er konkrete vidnesbyrd om periodens historie.
Der er imidlertid tydeligt, at der er en række huller i den eksisterende forskning, når det
gælder de konkrete anlæg, deres funktion og arkitektur. Det skyldes bl.a., at mange
militære anlæg er i fortsat brug og den forskningsmæssige mulighed for at undersøge
disse naturligt er begrænset. Samtidig har der ikke været tilstrækkeligt fokus på og
ressourcer til at dokumentere mange af de anlæg, der er afhændet de seneste årtier. Og
nogle arkivalier, som vil være væsentlige for at forstå de komplekse anlæg, er destrueret i
tråd med statens gældende kassationsprincipper. Meget viden er således forsvundet,
fortsat klassificeret eller eksisterer kun som erindringer hos ældre og pensioneret
personale, der har været beskæftiget i totalforsvarets forskellige delelementer. Heldigvis
er og bliver der løbende afleveret nye sagsakter på arkiverne, som bidrager til forståelsen
af Den Kolde Krigs anlæg. Materiale, som venter på de kommende generationers
forskningsinteresse og samfundets videbegærlighed. En interesse, der ikke mindst må
gælde bygningsværkerne i sig selv, deres historie, funktion og arkitektoniske bearbejdning.
Med andre ord er dette et første forsøg på at skabe en dansk og til dels nordatlantisk
ramme for forståelse af Den Kolde Krigs anlæg. Udpegningerne repræsenterer i et vist
omfang det eksisterende vidensniveau og vores fortolkning af anlæggenes betydning. Den
Kolde Krigs militære anlæg var enten hemmelige eller tydeligt indhegnet som særlige
sikrede anlæg, og de kan anskues som et selvstændigt tema. De civile anlæg var derimod
vævet ind i velfærdsamfundets institutioner, boligområder, parker, pladser og veje. Disse
anlæg kan være vanskelige at erkende som selvstændige koldkrigsfaciliteter. På den måde
bliver Den Kolde Krig et underliggende tema i bygninger og byplanlægningen fra 1945 til
1991.
I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at det indsamlede materiale, der
danner udgangspunkt for udpegningen, kun repræsenterer statslige og i et vist omfang
statsstøttede anlæg med vægt på to af totalforsvarets fire elementer, nemlig selve
forsvaret og det statslige og regionale civilforsvar. Det betyder, at navnlig politiet og det
civile beredskab samt civilforsvaret på det kommunale niveau, er mindre velbelyst og
derfor underrepræsenteret.
Det betyder helt konkret, at omkring en tredjedel af anlægstyperne i bilag 1 ikke eller kun
sporadisk optræder i udpegningsgrundlaget. Det gælder f.eks. alle de anlæg, der har været
anvendt i det kommunale civilforsvar som beskyttelsesrum, lokale depoter og
beskyttelsesrum, alle midlertidige eller forberedte anlæg som jordstillinger,
spærringsanlæg osv., en meget stor del af infrastrukturanlæggene som veje, broer og
jernbaner, der var tiltænkt funktioner i totalforsvaret. Og så gælder det ikke mindst de
anlæg, som har henhørt under andre offentlige myndigheder end Forsvarsministeriet og
Civilforsvarsstyrelsen; politistationer og sygehuse.
En række emner er meget mangelfuldt belyst. Her savnes egentlig forskning eller
udredninger. Det drejer sig f.eks. om:
• Militærnægterlejrene
• Efterretningsanlæg
79