Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
bebyggelse, hvorfor en konventionel bombning ikke vil berøre befolkningen. Den er opført
lige op af et teletårn bygget i 1956-1958 til at videresende radio-, tv- og telefonsignaler.
Tårnet kunne derfor også bruges som en af flere kommunikationsformer. Efter Den Kolde
Krig blev bunkeren overtaget af Slots- og Ejendomsstyrelsen og ombygget til arkiv. Siden
2007 har den været lejet ud til Det Danske Filminstitut, der opbevarer 23.000 historiske
filmspoler i det ubemandede, fjernstyrede og fjernovervågede anlæg.
Landsdelscenter vest – Hobro civilforsvarskommando
I tilfælde af krig ville Danmark sandsynligvis blive delt i to ved Storebælt. Derfor
oprettedes en landsdelsledelse vest for Storebælt. Civilforsvarsstyrelsens Vestre
landsdelskommando fik aldrig etableret egne udflytningslokaliteter og var derfor
samplaceret med Civilforsvarsregion II’s kommandocentral på Hobro civilforsvarskaserne.
Også politiet savnede et udflytningsanlæg til deres vestre landsdelsfunktion. Helt frem til
1980’erne blev der overvejet og rekognosceret for en selvstændig udflytningslokalitet,
men en løsning blev aldrig fundet, så politiets fik disponeret lokaler til vestre
landsdelsfunktion i REGAN VEST.
Regionale kommandocentraler
Da regionsordningen blev indført i 1960 var det meningen, at civilforsvarsregionerne og
civilregionerne skulle have beskyttede udflytningsfaciliteter i lighed med regeringen og
forsvaret, der havde deres egne regionsbunkere. I regionerne i østre landsdel var
civilregionen placeret sammen med både civilforsvarsregionen og politiregionen. I
regionerne i vestre landsdel var civilregionen og politiregionen placeret i samme
udflytningsanlæg.
I de vestdanske kommandocentraler, hvor de tre civile elementer ikke var samlet, var der
forbindelsesofficerer, der sørgede for kontakt og koordinering. Der var ligeledes
forbindelsesofficerer til militærregionens bunkere i alle de civile regionale bunkere. Da
civilregionernes bunkere skulle have funktion som lokale civile krigstidsadministrationer,
blev deres fysik, teknologi og placeringer holdt meget hemmelige. Helt frem til 1974 var
der forbud mod at holde øvelser i bunkerne.
Bilag 2 viser en oversigt over de regionale kommandocentraler. Det illustrerer, hvordan
det ideelle hierarkiske totalforsvar måtte underordnes de faktiske udflytningsmuligheder.
De fleste kommandocentraler blev nyopført og løbende udvidet eller tilpasset til brug af
de fire totalforsvarselementer. I Aalborg og Kolding (region I og region III) var
udgangspunktet dog tyske bunkere fra 2. verdenskrig. Rummeligheden, kvadratmetrene,
afslører, hvor mange funktioner, der skulle benytte anlæggene. Fra 370 m 2 i Aalborg, 500
m 2 i Gedser, 600 m 2 i Hammer Bakker og Odense til 1035 m 2 i Bernstorffbunkeren.
Kommandocentralerne skulle, som regeringsanlæggene være sikrede, hvilket betød, at
der skulle være egen vandforsyning, nødstrøm, nødbelysning, nødudgang,
overtryksventiler, spildevandspumpe, brandbeskyttelse og ventilationsrum med
gaskredsløb, der kunne holde kemiske og biologiske våben samt atomar stråling ude.
Bortset fra Bernstorffbunkeren er alle de regionale kommandocentraler i dag rømmet
eller afhændet og benyttes til andet formål. Aarhus-bunkeren er nedrevet. Bunkerne i
Hammer Bakker, Kolding, Odense og Slagelse er tomme. Aalborg-bunkeren bruges af
Aalborg Universitet. Silkeborg- og Korup Skole-bunkeren bruges som arkiv, mens Gedserbunkeren
er ombygget til sommerhus.
Bernstorffbunkeren blev bygget i 1953 som Lands- og Østre landsdelskommandocentral
for Civilforsvaret. I 1966 var bunkeren blevet for lille til Civilforsvarsstyrelsens opgaver i
krigstid. Samme år drøftede man en omlægning af det Storkøbenhavns civilforsvar. Det
blev besluttet at bygge en ny og væsentlig større bunker i Store Dyrehave ved Hillerød til
Civilforsvarsstyrelsens lands- og Østre landsdelskommando og at inkorporere
Storkøbenhavns civilforsvar i Civilforsvarsregion VI. På den baggrund blev det besluttet, at
62
Udflytning af det civile
totalforsvar
Civilforsvarsregionerne skulle
flytte ud med
beredskabsregionschefen og
kommandostab, ABC mandskab
og A/F sektion.
Civilregionen skulle flytte ud med
regionsamtmanden incl.
sekretariatschef og sekretariat,
regional informationstjeneste og
personale til nødradiostudie,
amtskommunale og kommunale
rådgivere, sundheds- og
sygehusberedskab,
regionstransportchef,
entreprenørsektion, olie, gas- og
elforsyning, forsyningskontor
(fødevarer, råstoffer mv.),
arbejdskraftsektion, Post- og
telegrafvæsenet, repræsentanter
fra DSB og busselskaber, ABCmandskab
og A/F sektion.
Politiet skulle flytte ud med
politiledelse, politistabschef og
operationsleder, operations- og
efterretningssektion, A/F sektion,
varslings- og evakueringssektion.