Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
og vest, den øgede professionalisering af forsvaret og ikke mindst den stigende
krigsmodstand og antallet af unge mænd, som nægtede militærtjeneste og i stedet
ønskede at aftjene civil værnepligt. 28
Værnepligten gav Danmark og danskerne en stor og umiddelbar berøringsflade med det
militære forsvar og det civile beredskab. Næsten alle aftjente værnepligt eller havde
værnepligtige i deres nærmeste familie, og værnepligtige soldater på øvelse eller på vej på
weekendorlov blev et fast element i det offentlige rum og var med til at forstærke
indtrykket af omfanget af militære og civile beredskab og af krigstruslen. Værnepligten
blev en fast del af ungdomskulturen og var med til at opbygge og fastholde dels en
national identitet og politisk værdiramme og dels et fasttømret fjendebillede gennem
generationer.
Danmark blev allerede med afslutningen af 2. Verdenskrig kastet ud i konflikten mellem
øst og vest og kom til at stå på den vestallierede side, da Danmark fra 1947 og frem til
1958 efter britisk ønske stillede en hærbrigade til rådighed for de britiske
besættelsesstyrker i Nordtyskland. Helt frem til Vesttysklands indtræden i NATO i 1956
havde den danske hær således en stående styrke i Vesteuropas forreste frontlinje mod
øst, og op imod 30.000 danske værnepligtige nåede i perioden at gøre tjeneste i
Tysklandsbrigaden. 29
Mange værnepligtige kom på denne måde til at gøre tjeneste langt fra deres hjem, og det
blev netop ét af de karakteristiske træk ved værnepligten; at stort set alle unge kom langt
hjemmefra i længere perioder sammen med andre tjenestegørende fra andre dele af
landet i en egen militær kultur, hvilket yderligere bidrog til de nationalt opdragende
aspekter af værnepligten.
Værnepligten var generelt populær (især når den var overstået), og selv under indtryk af
ungdomsoprøret og Vietnamkrigen i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne
nåede antallet militærnægtere ikke over 16 %. 30 Dette antyder den generelle tilslutning til
dansk militært forsvar, som karakteriserede hele perioden trods svingende tilslutning til
Danmarks medlemskab af NATO og de generelle indenrigspolitiske diskussioner om
bevillinger til det militære forsvar.
Fra begyndelsen af 1970’erne øgedes antallet af kontraktansatte i forsvaret, og antallet af
værnepligtige faldt tilsvarende. Man havde allerede fra genopbygningsfasen i dansk
forsvar umiddelbart efter Besættelsen haft en meget stor tilgang af fastansatte i forsvaret
og i det civile beredskab, og forsvaret udviklede sig gennem perioden til landets største
arbejdsplads med ca. 1.400 tjenestesteder.
4.5 Det militære landskab
Værnepligten og de mange kontraktansatte bidrog til den omfattende militære migration,
som kom til at markere hele Den Kolde Krig. Tjenesten indebar nemlig ofte, at man måtte
flytte til andre dele af landet og ofte til i øvrigt tyndt befolkede områder. Dette var med til
yderligere at gøre forsvarspolitikken synlig, nærværende og til et tema også i den
regionale og lokale politik.
Forsvaret gennemgik allerede i mellemkrigstiden en betydelig udflytning, som dog i en vis
grad fulgte de traditionelle mønstre i fordelingen af militære forlægninger mellem
landsdelene, idet særligt hæren stadig tog udgangspunkt i landskabsregimenter i sin
opbygning – det vil sige regimenter opstillet i de enkelte landsdele og efter det enkelte
områdes mulighed for at stille soldater, hvorfor garnisonerne også typisk var koncentreret
omkring de større købstæder og omkring hovedstaden.
28 Beretning fra Forsvarskommissionen af 1969, side 245 (1972)
29 Helge Moosman: Den Danske Brigade/Det Danske Kommando i Tyskland 1947-1958 (1997)
30 Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste: Fakta om forsvar (1975)
17