Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. Efter 1973 fik DDR også en officiel repræsentation i Danmark og kunne lige som de øvrige østlande deltage i denne rutinemæssige indhentning af informationer om danske forhold. Østlig spionage blev ikke kun udført af diplomater på de danske landeveje. Også østeuropæiske skibe og fly indgik aktivt i Warszawapagtens efterretningsindhentning i Danmark. Østlige spionskibe befandt sig stort set konstant i farvandene omkring Bornholm, Fyn og Sjælland, og lystbåde fra østlandene blev sendt på opgaver i danske farvande med besætninger bestående af udvalgte efterretningsfolk. Et eksempel på lystbåd-spionage af denne type stammer fra 1978, hvor en polsk lystbåd sejlede langs kysterne i Køge Bugt, Fakse Bugt og omkring Møn, hvor polske landgangsenheder havde til opgave at gå i land. Andre opgaver på den slags sejladser kunne bestå i at opdage og bekræfte lokaliseringen af militære anlæg og objekter langs rejseruten og derefter angive deres forsvarssystem, beskrive havne, tjekke havdybder og undersøge mulighederne for landsætning af styrker på udvalgte strækninger. 40 I tilfælde af en krig mellem Øst og Vest forventedes det, at herboende østeuropæere eller danske sympatisører ville igangsætte sabotage-operationer og andre aktiviteter, som havde til hensigt dels at lette Warszawapagtens invasionsforsøg, dels at svække de danske muligheder for at forsvare sig mod angrebet. Det kunne både være likvideringer af danske officerer, men også sabotage mod såvel militære som civile mål. Dette var en medvirkende årsag til, at hjemmeværnsenheder relativt tidligt i en konfliktfase ville få til opgave at bevogte elforsyning, vandværker og lignende installationer, som havde betydning for samfundets virke, og som man vidste, ville blive mål for fjendtlige handlinger. Nok var der under Den Kolde Krig perioder med afspænding, men for efterretningstjenesterne var hverdagen den samme med rutinemæssige indhentninger af oplysninger om fjendens depoter, byggerier, pipelines og havne. Vurderinger fra PET viser, at den efterretningsmæssige trussel måske til tider var større i afspændingsperioder end under mere spændte situationer. Også FE var opmærksom på de potentielle problemer, afspændingen kunne medføre. 41 Luftfoto af FEs lyttepost ved Gedser. Foto: Forsvarets Efterretningstjeneste 1986. 40 Se http://www.koldkrigsudredningen.dk/docs/Polske%20kilder/1978%20Beskrivelser%20af%20de%20 danske%20kyststraekninger%20udset%20til%20landgangsoperationer.pdf og http://www.koldkrigsudredningen.dk/docs/Polske%20kilder/270580%20Efterretningsopgaver%20fo r%20polske%20officerer%20i%20lystbaade.pdf 41 DIIS (2005) bd. 2, side 432-434. 23
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. 6. Danmark i en krig mellem øst og vest Måden, hvorpå Danmark skulle indtages, varierede gennem årene i de mange Warszawapagt-øvelser, men hovedlinjerne var de samme. Warszawapagten forventede af Vesten ville indlede et angreb på østblokken, som skulle standses i løbet af et par uger, hvorefter den østlige fremrykning indledtes mod Vest. Vesten skulle forhindres i at anvende det danske område til operationer mod Øst. Det var denne fremrykning mod Vest, som østlige efterretningstjenester i fredstid forberedte ved kontinuerligt at indhente informationer om de områder, mål og modstandere, som forventedes at blive af afgørende betydning i en krigssituation. Selv om vor viden i dag baserer sig på det østlige øvelsesmateriale, afspejler øvelsesmaterialet ”de reelle krigsplaner”, som det er blevet konstateret. 42 Danmarks betydning lå i den geografiske placering. For Warszawapagten var det af stor betydning at kontrollere ind- og udsejlingen af Østersøen, hvilket blandt andet skyldtes, at en stor del af den østlige værftskapacitet lå placeret i Østersøen, hvorfor reparationer af beskadigede krigsskibe i tilfælde af en konflikt skulle fortages i Østersø-området. En anden vigtig detalje lå i den sovjetiske Østersø-flåde og dens ikke ringe størrelse og betydning. Østersø-flåden skulle blandt andet yde støtte til Kystfronten i tilfælde af en krig med Vesten samt spille en aktiv rolle i besættelsen af Danmark og være med til at sikre gennemsejlingen af de danske farvande. Østersøflåden skulle derefter indgå i krigshandlinger i Nordsøen, når Danmark var indtaget og de danske stræder var tilgængelige. Noget Warszawapagten øvede igen og igen. Det besatte Danmark ville desuden besværliggøre – hvis ikke umuliggøre - vestlige flankeangreb på DDR og Polen, og på den måde tjente offensiven mod Danmark både offensive og defensive mål. Endelig blev Danmark og dansk territorium også set som en potentiel trussel og et potentielt problem. I polsk materiale vurderedes det i begyndelsen af 1950’erne, at Danmark ville blive inddraget i vestlige operationer på de polske kyster. Senere hen forventede Warszawapagten, at Danmark ville fungere som opmarchområde for et vestligt fremstød mod østblokken og aktiviteter ind i Østersøen. De militære mål med Warszawapagtens planlagte operationer var at tilintetgøre danske og andre vestlige styrker på dansk jord samt at besætte dansk sø- og landterritorium som en del af den østlige offensiv mod Vesteuropa, der blandt andet skulle sørge for en åbning til Nordsøen og Atlanten. Allerede fra den tidlige kolde krig øvedes besættelsen af Danmark, men det var først fra 1961, at østblokkens planer for en offensiv mod Vesten og heriblandt Danmark var mere eller mindre på plads. Igennem mere end to årtier øvedes det næsten identiske scenarie igen og igen. Eller som det formuleres i DIIS-rapporten:”Det, der øvedes, var per definition krigsfunktionen, og øvelsernes permanente fokusering på forceringen af de danske stræder og erobring af Danmark gennem Kystfrontens og De Forenede Østersøflåders fælles kampindsats indicerer utvetydigt, at disse operationer indgik som et særdeles vigtigt element i den overordnede sovjetiske planlægning af en krig mellem Øst og Vest.” 43 Offensivens succes afhæng blandt andet af en hurtig fremrykning og en reducering af Vestens muligheder for at mobilisere. Jo mere tid Vesten havde til at forberede sig, jo større var modstanden. Østblokkens militære enheder havde et generelt højt beredskab og skulle derfor ikke bruge nær så meget tid som deres vestlige modstandere på at mobilisere og blive kampklar. 42 Følgende baserer sig overvejende på DIIS (2005) bd. 1, side 622-644 samt bd. 2, side 578-642. Ole L. Frantzen og Knud J.V. Jespersen (reds.), Danmarks krigshistorie 1814-2007 bd. 2 (2008). For vurderingen af de østlige krigsplaner, se DIIS (2005) bd. 2, side 581. 43 DIIS (2005) bd. 1, side 644. 24
Page 1 and 2: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 23: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 75 and 76:
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89:
show all

Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?