Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. Kort over infrastruktur-, transport- og forsyningsanlæg. Ikke alle anlæg er kortlagt og der kan forekomme mangler. Kulturstyrelsen 2013 NATOs infrastrukturprogram En effektiv fælles forsvarsalliance bestående af 12 nationer (15 fra 1955), krævede entydighed og medførte en standardisering af både militær terminologi, teknologi og procedurer. I praksis betød det oftest, at de europæiske lande skulle tilpasse sig til amerikanske standarder, og siden 1950 er der vedtaget omtrent 1300 standarder for alverdens sager. 91 Det gjaldt også byggeriet, hvilket tydeligst kommer til udtryk i anlæg, som blev etableret under NATOs infrastrukturprogram. Startbaner og rullebaner En af de første opgaver var forbedring af banerne på de tyske flyvestationer til det nyoprettede danske flyvevåben. De var bygget ganske hurtig under 2. verdenskrig i meget svingende kvalitet. Deres bæreevne og jævnhed skulle nu klare flyvevåbnets nye jetfly. Under NATOs infrastrukturprogram skulle de tre flyvestationer Karup, Aalborg og 91 http://en.wikipedia.org/wiki/NATO, d. 28. maj 2012 69
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. Skrydstrup udbygges til Main Air Bases, mens Tirstrup, Vandel og Værløse skulle være Redeployment Bases. 92 NATO-standarderne for Tactical Airfields var defineret af SHAPE. Udformningen af startbaneområdet på Skrydstrup blev standarden for de danske flyvestationer. De nye jetfly krævede startbaner på 3000 m i stedet for tyskernes 2000 m. Startbanens bredde på 60 m blev fastholdt, i Aalborg var den dog 80 m, pga. brugen til civil flyvning. Parallelbanen skulle være 22 m bredde mod tyskernes 18 m, så de også kunne bruges til nødstartbane. Eskadrilleområderne skulle forbindes til både rullebanen og startbanen for at man altid havde to muligheder for at bringe et fly til start. Banearbejderne blev igangsat i 1952 og 1953. Ved Skrydstrup og Karup blev arbejderne udført af danske entreprenører, hhv. Ove Arkil og H. Hoffman og sønner, som allerede var hyret i 1951 inden flyvestationernes opgradering blev defineret af NATO. Anlæggelsen af banerne i Aalborg og på de tre redeployment baser kom i licitation blandt NATO-landene. I slutningen af 1953 var de seks flyvestationers baner opgraderet og repareret ved brug af næsten tre millioner m 2 beton. 93 Senere fulgte yderligere opgradering af banernes belægning, da standarderne blev revideret af hensyn til nye flytyper. Shelters Under seksdages-krigen i 1967 bombede og ødelagde Israel hovedparten af de egyptiske fly, som stod parkerede og ubeskyttede på flyvestationerne. For at undgå en lignende situation iværksatte NATO Airfield Survival Measures en omfattede bygning af beskyttelseshangarer til fly, såkaldte shelters. Dertil kom beskyttelse af andre vitale installationer, pligt til camouflering (nedtoning) og oprettelse af reparationstjeneste til at udbedre skader på baner mv. 94 Fra 1974 til 1977 opførte bygningstjenesten 84 shelters på de seks flyvestationer, svarende til en beskyttelse af 70 % af de danske kampfly. Sheltertypen var udviklet i Norge og havde plads til et fly. En bred ”længebygning” med sadeltag i beton og port. De blev senere beklædt med tagpap af hensyn til vedligeholdelse og forbedret nedtoning. I de allersidste år af Den Kolde Krig besluttede NATO endnu at igangsætte et omfattende byggeri på de europæiske alliancelandes flyvestationer. Det drejede sig om shelters, tankvognsgarager, kommandostationer, ammunitionsmagasiner, flybrændstofanlæg mv. Fra 1988 til 1991 blev der opført 88 nye såkaldte 3. generations shelters og 12 tankvognsgarager på de fem jyske flyvestationer. Entreprisen løb op på 900 mio. kr. og blev udført af de to firmaer Højgaard & Schultz A/S og Wright, Thomsen og Kier A/S. Der blev anvendt 500.000 tons beton til de rundbuede shelters. De blev støbt på en underforskalling af galvaniserede stålbuer med en overforskalling af støbekasser belagt med tagpap. Gulvet bestod af stærkt armeret beton. Anlæg, som daværende chef for infrastrukturdivisionen, Erling Busch Nielsen, har karakteriseret som det mest bombastiske typehusbyggeri der er set i Danmark. 95 Depoter En af de videst forgrenede dele af det militære og civile forsvars infrastruktur blev udgjort af de 256 depoter, som forsvaret og det statslige civilforsvar anlagde over hele landet i tilknytning til kaserner, mobiliseringsområder eller forventede operationsområder. Depoterne rummede al det materiel, som mobiliseringsstyrken skulle udrustes med i tilfælde af en mobilisering; fra kampvogne til underbukser. Samtidig rummede depoterne forsyninger i form af ammunition, levnedsmidler, brændstof og andre forbrugsvarer, som var nødvendige for mobiliseringsstyrkens indsats. 92 Thomas Traasdahl Møller m.fl. 2002, s. 107 93 Thomas Traasdahl Møller m.fl. 2002, s. 106ff. 94 Thomas Traasdahl Møller m.fl. 2002, s. 115 95 Thomas Traasdahl Møller m.fl. 2002, s. 116 70
Page 1 and 2:
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 69: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 89: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
show all

Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?