Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
1-2 uger til at mobilisere de første styrker i opmarchområder i Nordtyskland. Herefter var
det forventningen, at krigshandlingerne ville blive indledt i Østersøen og med
Warszawapagtens forsøg på at trænge ud gennem de danske farvande. Først herefter
forventedes et angreb mod den jyske halvø at blive indledt.
NATO’s planlægning arbejdede med at sikre Nordtyskland og den jyske halvø gennem et
fremskudt forsvar. Ved indledningen af krigshandlingerne skulle danske og tyske
landstyrker være opmarcheret helt op mod den indre tyske grænse for derfra hurtigt at
kunne støde langt frem langs Østersøkysten for at kunne hindre Warszawapagtens
muligheder for at foretage landsætninger fra havne og flyvepladser i DDR og Polen. Det
gjaldt om at vinde terræn hurtigt, så kampen ikke skulle udkæmpes på vesttysk jord, og
for at vinde tid til at kunne modtage forstærkninger gennem Jylland – særligt fra
havnefaciliteterne i Esbjerg. Man forventede ikke at kunne slå den fjendtlige styrke eller
standse dens fremrykning, og efter de første 1-2 dages kamp ville de tysk-danske styrker
gå over til en ”kamp under tilbagerykning” gennem Slesvig-Holsten og til Sønderjylland.
Først efter 6-8 dages forsvarskamp og tilbagetrækning forventedes det, at NATO ville have
samlet så store styrker i områderne omkring Hamborg og nord for alperne til at kunne
iværksætte et omfattende modangreb mod de fremrykkende Warszawapagt-styrker.
Allerede i fredstid forberedte man dette forsvarskoncept. Danske styrker havde kaserner
og ammunitionsdepoter i Nordtyskland og i Sønderjylland, og man havde grundigt planlagt
forsvarslinjer i hele området og forberedt kampstillinger og sprængning af broer og veje.
Samtidig havde danske og tyske efterretningsfolk undersøgt områder i DDR og Polen for at
finde de bedste steder at støde frem. 45
6.2 Landgang på øerne
Sideløbende med fremrykningen i Jylland ville de østlige styrker fra luften og søsiden
landsætte tropper og materiel på Lolland-Falster og Sjælland. Disse opgaver tilfaldt de
forenede Østersø-flåder. Et fast element i de østlige øvelser under Den Kolde Krig var
overførslen af primært DDR-styrker til Falster. Det skulle ske omtrent samme dag, som
Kystfrontens styrker efter fire dages kampe og fremrykning i Slesvig-Holsten overskred
den danske grænse på den jyske halvø.
På den femte dag skulle polske og sovjetiske styrker landsættes i Køge Bugt og Fakse Bugt
med henblik på en videre fremrykning over Sjælland. Faldskærmsenheder ville blive indsat
bag de danske linjer for at mindske den danske modstand og lette landgangen for de
polske og sovjetiske styrker. Som det påpeges i ”Danmarks krigshistorie”: ”Udfordringen i
og betydningen af landgangsoperationen på Sjælland understregedes fra Warszawapagtsiden
ved, at det var et gennemgående tema både for Sovjetunionen og for den østtyske
og polske flåde samt ved fælles øvelser. Således afholdt de polske styrker mellem 1962-
1965 øvelser med landsætning som tema.” 46
Derudover ville den forenede Østersøflåde have forsøgt at tilkæmpe sig herredømmet i
den vestlige del af Østersøen, og i den forbindelse skulle Bornholm besættes. Bornholm
var udsat og et af de første steder, hvor dansk territorium kom i fokus for den østlige
fremrykning og skulle ligesom Falster besættes relativt hurtigt. Øen forventedes indtaget
ved hjælp af luftangreb, landsætning af styrker og støtte fra flådestyrker. Landsætningen
af styrker på de mindre danske øer varierede fra øvelse til øvelse, men allerede i de
tidligste øvelser opereredes der med landsætning af styrker på Langeland, Ærø, Fyn,
Samsø og Læsø. 47
45 Kjeld Hillingsø: Trusselsbilledet. En koldkriger taler ud (2005), s. 128ff.
46 Frantzen og Jespersen (red.) (2008), side 303.
47 DIIS (2005) bd. 1, se bl.a. side 622-644 samt bd. 2, side 578-642. Jan Sejna: We will bury you
(1982), side 125. Frantzen og Jespersen (red.) (2008).
27