Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
Ganske vist er kilderne til belysning af den Kolde Krigs sidste årti langt fra tilgængelige i et
omfang, der gør det muligt at tegne et lige så godt billede for som eksempelvis 1960’erne
og 1970’erne. Noget som imidlertid kan ses af østtysk arkivmateriale er, at østtyske
enheder i 1980’erne øvede sig på besættelsen af den jyske halvø, en opgave der ellers
havde været forbeholdt polske styrker. Den indenrigspolitiske situation i Polen havde
været så ustabil siden 1979-1980, at det uden tvivl smittede af på Warszawapagten
militære planlægning. Skulle Danmark indtages i en krigs tidlige faser, måtte der ikke
herske tvivl om de polske styrkers loyalitet. Frygten for et vestligt lynangreb bragte i
slutningen af 1984 og begyndelsen af 1985 østtyske mobiliseringsdivisioner i et forhøjet
beredskab.
I 1987 blev den mere defensive doktrin introduceret. Hvor polske styrker før havde stået i
spidsen for Kystfrontens kerneoperation mod Danmark, befandt de sig nu som en
reservestyrke bag østtyske og sovjetiske enheder, ligesom Slesvig-Holsten og Jylland kom
til at spille en mindre central i den østlige planlægning. Erobringen af herredømmet i
Østersøen havde udviklet sig til en sværere opgave end tidligere i takt med dansk og
vesttysk forstærkning på det maritime område, ligesom østblokkens kapacitet til at stryge
de danske minefelter ikke var tilstrækkelig. Faktisk blev danske og vesttyske søminer
betegnet som en ”hovedfare” af den østtyske admiral Theodor Hoffmann, som anså det
for grænsende til umuligt at landsætte øststyrker på øerne, hvis danskerne formåede at
lægge deres minespærringer planmæssigt ud. Skulle det danske mineforsvar ødelægges,
måtte der slås til mod de danske minedepoter og minelæggere.
De militære styrkeforhold forrykkede sig i 1980’erne, hvor den økonomiske krise og
teknologiske mangler i østlandene blev tydeliggjort. Warszawapagten kunne ikke længere
være sikker på at have kapacitet til at udføre den danske operation som planlagt, med
mindre NATO-landene i Europa meget tidligt i kamphandlingerne var blevet påført store
tab. På den måde mindskedes den militære trussel relativt op gennem 1980’erne, selv om
Danmark stadig indgik i pagtens krigsplanlægning. 53
Warszawapagt-styrker under øvelse. Forsvarets Efterretningstjeneste 1986.
53 DIIS (2005) bd. 3, side 537-554.
32