Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. Warszawapagtens øvelsesplaner og reelle krigsplanlægningen, som vi kender den i dag, svarer i al væsentlighed til den trusselsvurdering, som man fra Danmarks og NATO’s side allerede fra starten af 1950’erne arbejde med, og som kom til at præge forsvarsplanlægningen i hele perioden. Som tidligere anført, forventede NATO, at Danmarks strategiske placering ved ind- og udsejlingen til Østersøen ville gøre det nødvendigt for Warszawapagten at sikre gennemsejlingen af de danske stræder gennem et angreb på Sjælland og øerne i en tidlig fase af krigen, og en stor del af NATO’s forsvar af Danmark var derfor indrettet på at kunne imødegå et sådant angreb, som man forventede ville tage form af en landgang særligt på Sjælland. Netop denne situation blev igen og igen øvet både praktisk og i stabsøvelser i nationalt og i NATO-regi med forskellige nuancer i kriseudviklingen og varslingstiderne og ikke mindst i anvendelsen af nukleare våben i forbindelse med et angreb. Det var som tidligere nævnt et grundvilkår i NATO’s planlægning, at krigshandlingerne ville blive indledt af Warszawapagten som led i en krise og fra slutningen af 1960’erne eventuelt som et uprovokeret angreb med kort varsel. Warszawapagtens frygt for, at NATO kunne indlede en krig, hvor dansk territorium ville danne udgangspunkt for et angreb ind i Østersøen blev blandt andet næret af, at styrker fra det amerikanske marinekorps fra midten af 1950’erne ved flere lejligheder øvede landgangsoperationer i Danmark og eventuelt ville indgå i de forstærkningsstyrker, som NATO ville sende til Danmark. Endvidere rådede Danmark over et betydeligt antal jagerbombere, som kunne nå militære mål i det nordlige Østtyskland og Polen som indledning til en offensiv operation. Intet tyder imidlertid på, at man fra NATO’s side på noget tidspunkt reelt regnede med muligheden for at indlede offensive operationer mod Warszawapagten fra dansk jord, men det kunne blive aktuelt ved imødegåelsen af et angreb fra Warszawapagten og som støtte for en landoffensiv gennem Nordtyskland. Udgangspunktet for NATO’s operationer i og omkring Danmark var således defensive gennem hele perioden med den målsætning at kunne standse et angreb fra Warszawapagten frem til en fredsslutning gennem forhandling. I stedet spillede Danmark en væsentlig rolle for NATO’s varsling af et angreb fra Warszawapagten. Forsvaret af Danmark havde som sin primære funktion at virke forsinkende ved dels at kontrollere gennemsejlingen af de danske farvande, dels at imødegå et angreb så tidligt som muligt med søoperationer i Østersøen. Samtidig skulle der ske en opbygning af forstærkningsstyrker på dansk territorium, som dels skulle slå en landgang på øerne tilbage og dels skulle indsættes i landoperationerne mod øst i Nordtyskland. 44 6.1 Kystfronten og Jylland Warszawapagtens kystfront-aktiviteter skulle indledes i Nordvesttyskland. Et af østblokkens første skridt ville være nedkæmpelsen af danske, vesttyske og andre vestlige styrker i Slesvig-Holsten, ligesom den sydlige del af Sønderjylland og Kielerkanalen skulle erobres. Herefter skulle de polske og sovjetiske styrker gennemføre en fremrykning mod den jyske halvø og øerne. Cirka fire dage inde i angrebet ville Kystfrontens styrker krydse den dansk-vesttyske grænse. Fem dage inde i fremrykningen forventedes det fra Warszawapagtens side, at egne styrker var nået til området omkring Vejle og derfra kunne overføre styrker til det fynske område. Østtyske styrker skulle indtage området omkring Lillebæltsbroen og sikre broen for at lette polske enheders erobring af Fyn og den videre færd til Tåsinge og Ærø. Fra søsiden skulle østtyske styrker landsættes på Langeland for at indtage henholdsvis Langelandsfort og Marinens Udkigsstation for at sikre kontrollen med ind- og udsejlingen af Storebælt. Ved siden af dette fortsatte Kystfrontens enheder nordpå og fortsatte forsøget på at nedkæmpe de danske styrker. På dag fem forventedes man at være nord for Fredericia, og 44 Ole L. Frantzen og Knud J.V. Jespersen (reds.), Danmarks krigshistorie 1814-2007 bd. 2 (2008). 25
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. to dage senere var det planen at nå Limfjorden. Efter ti dage forventedes den jyske halvø at være indtaget. Kort over Østblokkens fremrykning. Fra Michael H. Clemmensen (2005) Disse planer svarede i hovedtræk til NATO’s vurderinger, men ikke overraskende havde NATO andre forventninger til krigens forløb. NATO havde således forventet, at krigshandlingerne ville blive indledt efter en længere kriseopbygning, som ville give NATO 26
Page 1 and 2: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 25: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 77 and 78:
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89:
show all

Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?