Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
Figur: Udsnit af 1 cm kort fra Karup-området i 1927 og 2000 (copyright Kort & Matrikelstyrelsen)
Blandt eksemplerne på dette kan nævnes Karup, som indtil tyskerne under besættelsen
anlagde en stor flyveplads kun var en lille stationsby på heden. I løbet af Den Kolde Krig
udbyggedes flyvestationen med flere nationale og NATO-funktioner over et kæmpe areal
og betød, at Karup og den nye naboby, Kølvrå, udviklede sig med store nye boligkvarterer,
indkøbscentre, skoler og en omfattede infrastruktur og tilknyttet erhvervsliv. Af Karup og
Kølvrås 5.000 indbyggere i 1988 var mere end 3.000 ansat på flyvestationen i militære
eller civile jobs. Flyvestationen blev dermed en økonomisk dynamo i regionen, og dens
bevaring blev et ganske betydeligt regionalpolitisk anliggende. 31
Et andet eksempel så man på Stevns, hvor der kun kortvarigt under Englandskrigene
tidligere havde været stationeret soldater. Bygningen af Stevnsfortet i 1950’erne og
anlægget af otte yderligere tjenestesteder i løbet af 1960’erne betød, at der i midten af
1960’erne var 1.200 militære tjenestegørende i en kommune med 3.200 indbyggere.
Heraf var mere end 600 fastboende i lokalområdet. 32
Tilsvarende eksempler fandt man på Langeland, i Oksbøl-området, i Varde og i Skagen
men også i større byer som Frederikshavn, Aalborg, Holstebro, Slagelse og Skive, hvor
militære tjenestesteder udviklede sig til byernes største arbejdspladser og afgørende var
med til at tegne den samfundsmæssige udvikling i lokalområderne.
Forsvaret gik i begrænset omfang aktivt ind i denne udvikling med eksempelvis
etableringen af boliger. Der blev gennem perioden opført en lang række tjenesteboliger i
tilknytning til eksempelvis kaserner, flyvestationer eller større depoter, men det var dog
særligt betinget af operative hensyn, idet man ville sikre, at nøglepersonel havde bopæl
tæt på tjenestestederne. Alligevel gav udbygningen ofte en boligmangel for de
tjenestegørende, og i 1968 vurderede forsvarets personelforeninger således, at der alene i
det nordsjællandske område var behov for ca. 1.000 boliger til stampersonel. 33
31 Bengt Heldén: Fra hede til flyveplads. (1998)
32 Henny Tønner Pedersen: Stevnsfort som arbejdsplads (2006)
33 Betænkning afgivet af det af forsvarsministeren 1964 nedsatte udvalg om tjenestesteders
indretning og udstyr, bilag 3 (1968)
19