Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
Den moderne teknologi og ikke mindst den digitale informationsteknologi gjorde
beslutningsprocesserne og dermed reaktionstiderne langt kortere, og fra begge sider
introduceredes systemer, der skulle sikre et automatisk gensvar ved aggressioner. Frygten
fra begge sider var, at man skulle blive angrebet med så kort varsel, at man ikke ville have
mulighed for at skyde tilbage.
Opstillingen af atombevæbnede mellemdistanceatomvåben i Europa gav denne frygt
yderligere næring. Våbnene var ikke mere slagkraftige eller præcise end de
interkontinentale våben, men deres store mobilitet og frem for alt deres væsentlig kortere
flyvetid til fjenden betød, at de udgjorde en betydelig trussel, som var svær at beskytte sig
imod. Tanken om et præventivt angreb, som kunne sikre fjenden store tab var derfor
nærliggende og blev en reel trussel i første halvdel af 1980’erne.
I Danmark betød denne udvikling, at en række af forsvarets operative styrker blev
moderniseret og øgede beredskabet betydeligt. Ved luftværnsmissilerne forventede man
herefter kun at have få minutters varslingstid inden et angreb, og i HAWKmissileskadrillerne
havde man en forventet operativ levetid på 8-9 minutter.
Det nye trusselsbillede stillede enorme udfordringer til såvel det militære som det civile
beredskab, som var indrettet efter, at man under en kriseopbygning kunne indkalde og
udruste mobiliseringsstyrken og gennemføre beskyttelsesforanstaltninger, som kunne
vare i uger eller måneder. I 1980’erne måtte man derfor indrette sig efter, at et angreb
kunne komme stort set uvarslet, hvilket gjorde det meget vanskeligt at imødegå angrebet
eller at beskytte civilbefolkningen.
56