Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. varsle om angreb, men det er endnu ikke fastlagt i forskningen, hvorvidt anlæggene i givet fald ville blive anvendt til defensive eller offensive operationer. Kort over rækkevidden for radarernes dækning i NATOs early warning system. Fra Cocroft og Thomas (2003) 6.5 Ændret strategi i 1980’erne Warszawapagten havde i mere end 30 år planlagt og øvet stort set den samme operation mod dansk område, som skulle omsættes til virkelighed, hvis krigen mellem Øst og Vest blev en realitet. 1980’erne blev indledt med en skærpet retorik mellem USA og Sovjetunionen, og i november 1981 begyndte en meget omfattende og hemmelig sovjetisk efterretningsoperation kaldet RJAN. Fra sovjetisk side havde man fået den opfattelse, at Vesten var ved at forberede et atomart overraskelsesangreb på Warszawapagten. Det blev nu i første omgang KGB’s og senere hen flere østlige efterretningstjenesters opgave at finde beviserne på disse forberedelser. Da man inddrager blandt andet de østtyske tjenester, modtages ordren fra Moskva med skepsis. Den østtyske efterretningstjeneste HVA med legendariske Markus Wolf som leder havde nogle af Den Kolde Krigs bedste placerede agenter i hjertet af NATO, og derfor modtog den østtyske tjeneste en lang række yderst hemmelige dokumenter om den vestlige planlægning. Intet af dette støttede den sovjetiske frygt. Tværtimod. Men hvordan kom denne frygt til udtryk i østblokkens planlægning og strategi? I slutningen af 1983 og begyndelsen af 1984 viste Warszawapagten de første tiltag til at ændre den doktrin og øvelsesstruktur, som i adskillige årtier havde udgjort kernen i den militære planlægning mod Danmark. Vesten havde i sidste halvdel af 1983 påbegyndt opstillingen af de mellemdistanceraketter, som skulle anvendes til at udfordre de mobile SS-20’ere, som Sovjetunionen opstillede i 1970’erne. Det var da også de ændrede militære styrkeforhold på Centralfronten i Mellemeuropa, der førte til den sovjetiske doktrinændring i en mere defensiv ændring i årene 1984-1985. 31
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. Ganske vist er kilderne til belysning af den Kolde Krigs sidste årti langt fra tilgængelige i et omfang, der gør det muligt at tegne et lige så godt billede for som eksempelvis 1960’erne og 1970’erne. Noget som imidlertid kan ses af østtysk arkivmateriale er, at østtyske enheder i 1980’erne øvede sig på besættelsen af den jyske halvø, en opgave der ellers havde været forbeholdt polske styrker. Den indenrigspolitiske situation i Polen havde været så ustabil siden 1979-1980, at det uden tvivl smittede af på Warszawapagten militære planlægning. Skulle Danmark indtages i en krigs tidlige faser, måtte der ikke herske tvivl om de polske styrkers loyalitet. Frygten for et vestligt lynangreb bragte i slutningen af 1984 og begyndelsen af 1985 østtyske mobiliseringsdivisioner i et forhøjet beredskab. I 1987 blev den mere defensive doktrin introduceret. Hvor polske styrker før havde stået i spidsen for Kystfrontens kerneoperation mod Danmark, befandt de sig nu som en reservestyrke bag østtyske og sovjetiske enheder, ligesom Slesvig-Holsten og Jylland kom til at spille en mindre central i den østlige planlægning. Erobringen af herredømmet i Østersøen havde udviklet sig til en sværere opgave end tidligere i takt med dansk og vesttysk forstærkning på det maritime område, ligesom østblokkens kapacitet til at stryge de danske minefelter ikke var tilstrækkelig. Faktisk blev danske og vesttyske søminer betegnet som en ”hovedfare” af den østtyske admiral Theodor Hoffmann, som anså det for grænsende til umuligt at landsætte øststyrker på øerne, hvis danskerne formåede at lægge deres minespærringer planmæssigt ud. Skulle det danske mineforsvar ødelægges, måtte der slås til mod de danske minedepoter og minelæggere. De militære styrkeforhold forrykkede sig i 1980’erne, hvor den økonomiske krise og teknologiske mangler i østlandene blev tydeliggjort. Warszawapagten kunne ikke længere være sikker på at have kapacitet til at udføre den danske operation som planlagt, med mindre NATO-landene i Europa meget tidligt i kamphandlingerne var blevet påført store tab. På den måde mindskedes den militære trussel relativt op gennem 1980’erne, selv om Danmark stadig indgik i pagtens krigsplanlægning. 53 Warszawapagt-styrker under øvelse. Forsvarets Efterretningstjeneste 1986. 53 DIIS (2005) bd. 3, side 537-554. 32
Page 1 and 2: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 31: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 83 and 84:
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89:
show all

Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?