Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
missiler og få ødelagt de vigtige radarer, og Civilforsvaret forventede at miste op til 60 %
af sin mandskabsstyrke indenfor krigens første døgn. 49
6.3 Brug af atomvåben
I 1949 testede Sovjetunionen sin første atombombe, og allerede i de efterfølgende år
indgik anvendelsen af atomvåben som en del af de øvelsesscenarier, der udspilledes
vedrørende den østlige fremrykning mod Danmark. Den sovjetiske tankegang bag
anvendelsen af atomvåben var ifølge DIIS-rapporten, at det var nødvendigt med ”en
massiv første indsættelse af kernevåben med det formål at kunne ændre afgørende på
modstanderens muligheder for at kunne fortsætte krigsførelsen.” 50 Atomvåbnene kunne
ikke anvendes på kamppladsen uden en indhentet tilladelse fra den sovjetiske generalstab
og den øverste politiske ledelse, men en sådan tilladelse gav dog frontens ledende
officerer mulighed for selv at disponere over deres indsættelse. Der blev således opført
depoter i Polen til opbevaring af de forskellige typer sovjetiske atomvåben, som
forventedes anvendt af Kystfronten.
I 1960’ernes afspændingsperiode, hvor NATO forlod idéen om massiv gengældelse med
atomvåben som svar på enhver aggression, foretog østblokken samtidig en oprustning af
alle former for konventionelle og atomare våben, så sejren over Vesten kunne komme i
hus. Hvis krigen kom, forventedes det, at atomvåben ville fremme erobringen af Danmark
med nogle dage, men mængden af anvendte atomvåben afhang af, hvordan offensiven
skred frem. 51
NATO’s anvendelse af atomvåben til forsvar af dansk territorium er endnu ikke entydigt
blevet fastlagt i forskningen. Som nævnt havde danske styrker en potentiel atomar
kapacitet frem til 1983, hvor våbensystemerne blev opgivet, men meget tyder på, at man
fra NATO’s og særligt fra amerikansk side ikke var indstillet på at designere atomare
sprængladninger til de danske våben, idet man allerede fra starten af 1960’erne tvivlede
på Danmarks vilje til at anvende disse våben.
Til gengæld står det fast, at de tyske styrker, som indgik i det dansk-tyske korps til forsvar
af Slesvig-Holsten ville råde over og forberedte anvendelsen af taktiske atomvåben i
forsvarsøjemed. Hvorvidt disse våben, som blandt andet omfattede LANCEartilleriraketter,
som fra Nordtyskland kunne nå mål på Fyn og Sjælland, også ville blive
anvendt mod en landgangsstyrke på Sjælland og Sydfyn og øerne, vides endnu ikke.
Warszawapagtens anvendelse af taktiske atomvåben og af kemiske våben på dansk
område indgik til gengæld som et fast element i NATO’s planlægning og forberedelser,
selvom ingen i samtiden havde forventet det omfang, som Warszawapagtens planlægning
antyder, og som reelt havde fjernet muligheden for at gennemføre det planlagte forsvar.
6.4 Krig i Nordatlanten?
Mens der kendes en del til Warszawapagtens forestillinger om krigens gang på det
europæiske fastland, er det straks mere uklart, hvordan Grønland og Færøerne ville blive
påvirket af en krig. Grønland fungerede nærmest som en fremskudt base for de store
amerikanske bombefly med atomvåben i lasten, ligesom de amerikanske
varslingssystemer på øen fulgte de sovjetiske aktiviteter for at kunne advare om et
eventuelt angreb. Færøernes rolle i det strategisk nukleare perspektiv var ikke lige så
fremtrædende. Her var der primært tale om varsling mod eventuelle (bombe-)flyangreb,
samt kommunikationsstøtte i forbindelse med strategisk krigsførelse. Omvendt var
49 Operative øvelsesoplæg fra Søværnets 4. og 5. Eskadrer, 1982, TACEVAL rapport for Flyvevåbnets
Eskadrille 542, 1988 samt undervisningsmateriale fra Civilforsvaret 1986-87.
50 DIIS (2005) bd. 2, side 622.
51 DIIS (2005) bd. 1, se bl.a. side 622-644 samt bd. 2, side 578-642. Ole L. Frantzen og Knud J.V.
Jespersen (2008). Michael H. Clemmesen: Koldkrigsudredningen og Danmark i Den Kolde Krig (2005),
side 50-54. http://www.clemmesen.org/articles/Koldkrigsudredningen_samlet_net.pdf
29