Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
større geografisk spredning med en særlig struktur omkring hovedstadsregionen, som dels
var meget befolkningstung og dels var særligt truet i tilfælde af en krig. Den decentrale
struktur inddrog dels det centrale statslige beredskab under de respektive ministerier
(eks. Justitsministeriet, Indenrigsministeriet, Sundhedsministeriet mfl.), dels det regionale
beredskab omkring amterne, og endeligt det lokale beredskab i alle landets kommuner og
politikredse. 64
Foruden at skabe en lovgivning, der bedst muligt skulle sikre samfundets mobilisering og
ressourcestyring i tilfælde af en krig, blev der på det statslige niveau særligt gennem
1950’erne og 1960’erne gennemført en lang række konkrete initiativer for at sikre
udbygningen af en effektiv civilbeskyttelse, nødforsyning og redning. Initiativer var et led i
den udbygning, der skete indenfor totalforsvarets tre civile dele gennem perioden. I det
følgende er opgaverne og strukturen for hver af disse dele kort gennemgået.
7.4 Politiet
Politiet var et vigtigt element i totalforsvaret, og havde som sin primære opgave i såvel
fredstid som i tilfælde af en krig at opretholde ro og orden og at bistå de øvrige dele af
totalforsvaret.
I en krig havde politiet imidlertid en række andre roller, herunder forsvaret mod ”indre
fjender” – eller indsats mod femte kolonne virksomhed. Dette lå i en naturlig forlængelse
af politiets – og ikke mindst Politiets Efterretningstjenestes – arbejde omkring den indre
sikkerhed i fredstid, som er omtalt ovenfor i dette notat. I krisesituation eller krig ville
politiets opgaver i denne sammenhæng dog blive udvidet betydeligt med en række
bevogtningsopgaver samt øget efterforskning og modforholdsregler omkring spionage og
sabotage.
Samtidig skulle politiet i under en kriseopbygning eller i tilfælde af en krig løse en række
civilforsvarsopgaver på lokalt niveau. Som led i det statslige lokale civilforsvar skulle
politiet blandt andet forestå alarmering af civilbefolkningen gennem det omfattende
sirenesystem, der fra 1938 og fremefter var blevet etableret over hele landet. Tilsvarende
skulle politiet assistere civilforsvaret med afspærring og bevogtning af krigsskadede eller
evakuerede områder. Endeligt var det politiets opgave under det statslige lokale
civilforsvar at forestå evakuering af civile fra truede områder i samarbejde med
civilforsvaret.
Opretholdelsen af ro og orden i en krise eller under en krig ville udgøre en meget
omfattende opgave. Evakuering af store dele af befolkningen fra særligt truede områder i
hovedstaden på Syd- og Østsjælland, store forventede strømme af flygtninge samt sikring
mod plyndringer af private hjem og fødevaredepoter i en periode med rationering af
fødevarer ville komme til at udgøre væsentlige opgaver for politiet, som i dette arbejde
ville blive assisteret af et stort antal lokale politihjemmeværnskompagnier samt
civilforsvarets ordenskorps, som skulle indsættes under ledelse af politifolk.
Til forskel fra det militære forsvar, var politiet i hele perioden primært organiseret efter at
skulle kunne varetage fredsmæssige opgaver. Denne struktur ville til dels blive fastholdt i
en krise eller en krig, idet der dog i lighed med de øvrige dele af totalforsvaret ville blive
aktiveret en decentral struktur med ledelser for de to landsdele og for de syv regioner.
Regionpolitischeferne ville blive tilknyttet de respektive politiregioner, som med tiden
blev indlejret i totalforsvarsregionernes udflytningsanlæg, og de ville her kunne styre
indsatsen i de i alt 54 politikredse i landet. I de enkelte politikredse etablerede
politimestrene mange steder selvstændige sikrede kommandocentraler, som til dels
rådede over egne kommunikationsnetværk. Denne decentrale struktur skulle bidrage til
64 Indenrigsministeriet: Betænkning om opgave- og byrdefordeling afgivet af det af
Indenrigsministeriet den 29. september 1977 nedsatte udvalg om civilforsvar, brandvæsen mm.
Betænkning nr. 864 (1979)
44