Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”.
samfundsfunktioner i tilfælde af krise eller krig. Det civile beredskab skulle således styre
de samfundsressourcer, der ikke var omfattet af de øvrige dele af totalforsvaret. 72
Den lovmæssige hjemmel for planlægningen af det civile beredskab blev fastsat i lov nr.
342 af 23. december 1959 om det civile beredskab, som udarbejdedes i tilknytning til
lovgivningen omkring totalforsvaret og civilforsvarsloven. Loven pålagde de offentlige
myndigheder inden for de respektive ministerområder en række opgaver i tilfælde af krig.
Det blev samtidig pålagt Civilforsvarsstyrelsen at vejlede og tilse
beredskabsplanlægningen på de forskellige ministerområder, som skønnedes særligt
vigtige. I realiteten førte dette til, at stort set alle ministerområderne i løbet af Den Kolde
Krig gennemførte en trusselsvurdering og en prioritering, som blev udmøntet i en konkret
beredskabsplan for de enkelte områder, og som kunne iværksættes på forskellige
niveauer under en kriseopbygning eller i tilfælde af en krig.
Som udgangspunkt skulle organisationen omkring det civile beredskab bestå i de
eksisterende strukturer i den offentlige sektor, idet man tog udgangspunkt i, at man på
denne måde bedst ville kunne udnytte ressourcerne og bedst ville kunne opnå den mest
hensigtsmæssige opgavevaretagelse. For imidlertid at imødekomme eventuelle
kompetencestridigheder eller stridigheder omkring ressourcer mellem offentlige
myndigheder, var der forberedt en struktur i en krigssituation, der satte et særligt
beredskabsudvalg under regeringen i stand til at kunne disponere over ressourcer fra alle
ministerområder. Dette udvalg ville samtidig sikre en indlejring af det civile beredskab på
højeste niveau i totalforsvaret på lands- og landsdelsniveau.
Tilsvarende ville der på regionsniveau indtræde en civilregion i totalforsvarets
kommandostruktur, hvor regionsamtmændene ville være statens og dermed regeringens
lokale repræsentanter. Regionsamtmændene ville i tilfælde af en afskæring af
kommunikationen med regeringen have meget vide beføjelser i forhold til at kunne
disponere over samfundsressourcer og træffe selv meget overordnede beslutninger.
Civilregionerne rådede til dette formål bl.a. over en forsyningssektion, en transportsektion
og en sundhedssektion.
Det civile beredskab på nationalt niveau og i civilregionerne ville på de respektive niveauer
stå for gennemførelsen af konkrete initiativer, der skulle sikre varetagelsen af væsentlige
samfundsopgaver på fire områder:
Det administrative beredskab, som skulle sikre gennemførelsen af nødvendig
sagsbehandling af centrale administrative og politiske spørgsmål, herunder en
koordinering med totalforsvarets øvrige elementer.
Det økonomiske beredskab, som skulle sikre energi, transport, produktion og forsyning til
civilbefolkningen og til støtte for totalforsvarets øvrige dele. Det civile beredskab og
civilregionerne havde i denne sammenhæng vide beføjelser til at kunne disponere over
nødvendige offentlige og private samfundsressourcer om nødvendigt gennem
beslaglæggelser, tvangsudskrivning og rationering. Samtidig var det en del af det
økonomiske beredskab at foretage en afvejning og prioritering af opretholdelsen eller
genetableringen af de forskellige dele af den offentlige sektor.
Presseberedskabet, som skulle sikre information til borgerne gennem en statslig
informationstjeneste og gennem en central nyhedsformidling. Som udgangspunkt skulle
den eksisterende presse dog fortsætte sin uafhængige nyhedsdækning længst muligt.
72 Det civile beredskabs opgaver, struktur og roller under Den kolde Krig er kun meget sparsomt
belyst i den eksisterende forskning. Dette afsnit er således skrevet med udgangspunkt i: Lov nr. 342
af 23. december 1959 om det civile beredskab. Forsvarskommandoen og Civilforsvarsstyrelsen:
Totalforsvarets beredskabsplan. Afklassificeret udgave. (FKO-OD 122, 1986) og Ivan Christensen:
Totalforsvaret (1983).
48