Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. Kort over kommando- og føringsanlæg. Ikke alle anlæg er kortlagt og der kan forekomme mangler. Kulturstyrelsen 2013 COMBALTAP Til at fungere som krigshovedkvarter for Commander Allied Forces Baltic Approaches (COMBALTAP), som havde fredstidshovedkvarter på Flyvestation Karup, blev der i perioden 1977-85 opført én af de bedst sikrede bunkere i Danmark i Finderup ved Viborg. Anlægget blev fra 1985 også operationscentral i fredstid for dele af Flyvevåbnet. Efter Den Kolde Krigs afslutning har bunkeren været anvendt som NATO’s Combined Air Operations Centre (CAOC). Landsdelscenter øst – Store Dyrehavebunkeren Civilforsvarsstyrelsen havde tidligere et udflytningsanlæg til deres lands- og Østre landsdelskommando, som var samplaceret i Store Dyrehave ved Hillerød. Bunkeren på 1.848 m2 er opført i 1968 og blev overdraget december 1971. Den bestod af et varslingsrum, kryptorum, stabsrum, chefkontorer, stabskontorer, fjernskriverstue, telefoncentral, telerum, kantine, køkken, messe, soverum og baderum. Bunkeren blev placeret i St. Dyrehave, hvor den ligger skjult i en stor skov, et stykke fra nærmeste 61
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. bebyggelse, hvorfor en konventionel bombning ikke vil berøre befolkningen. Den er opført lige op af et teletårn bygget i 1956-1958 til at videresende radio-, tv- og telefonsignaler. Tårnet kunne derfor også bruges som en af flere kommunikationsformer. Efter Den Kolde Krig blev bunkeren overtaget af Slots- og Ejendomsstyrelsen og ombygget til arkiv. Siden 2007 har den været lejet ud til Det Danske Filminstitut, der opbevarer 23.000 historiske filmspoler i det ubemandede, fjernstyrede og fjernovervågede anlæg. Landsdelscenter vest – Hobro civilforsvarskommando I tilfælde af krig ville Danmark sandsynligvis blive delt i to ved Storebælt. Derfor oprettedes en landsdelsledelse vest for Storebælt. Civilforsvarsstyrelsens Vestre landsdelskommando fik aldrig etableret egne udflytningslokaliteter og var derfor samplaceret med Civilforsvarsregion II’s kommandocentral på Hobro civilforsvarskaserne. Også politiet savnede et udflytningsanlæg til deres vestre landsdelsfunktion. Helt frem til 1980’erne blev der overvejet og rekognosceret for en selvstændig udflytningslokalitet, men en løsning blev aldrig fundet, så politiets fik disponeret lokaler til vestre landsdelsfunktion i REGAN VEST. Regionale kommandocentraler Da regionsordningen blev indført i 1960 var det meningen, at civilforsvarsregionerne og civilregionerne skulle have beskyttede udflytningsfaciliteter i lighed med regeringen og forsvaret, der havde deres egne regionsbunkere. I regionerne i østre landsdel var civilregionen placeret sammen med både civilforsvarsregionen og politiregionen. I regionerne i vestre landsdel var civilregionen og politiregionen placeret i samme udflytningsanlæg. I de vestdanske kommandocentraler, hvor de tre civile elementer ikke var samlet, var der forbindelsesofficerer, der sørgede for kontakt og koordinering. Der var ligeledes forbindelsesofficerer til militærregionens bunkere i alle de civile regionale bunkere. Da civilregionernes bunkere skulle have funktion som lokale civile krigstidsadministrationer, blev deres fysik, teknologi og placeringer holdt meget hemmelige. Helt frem til 1974 var der forbud mod at holde øvelser i bunkerne. Bilag 2 viser en oversigt over de regionale kommandocentraler. Det illustrerer, hvordan det ideelle hierarkiske totalforsvar måtte underordnes de faktiske udflytningsmuligheder. De fleste kommandocentraler blev nyopført og løbende udvidet eller tilpasset til brug af de fire totalforsvarselementer. I Aalborg og Kolding (region I og region III) var udgangspunktet dog tyske bunkere fra 2. verdenskrig. Rummeligheden, kvadratmetrene, afslører, hvor mange funktioner, der skulle benytte anlæggene. Fra 370 m 2 i Aalborg, 500 m 2 i Gedser, 600 m 2 i Hammer Bakker og Odense til 1035 m 2 i Bernstorffbunkeren. Kommandocentralerne skulle, som regeringsanlæggene være sikrede, hvilket betød, at der skulle være egen vandforsyning, nødstrøm, nødbelysning, nødudgang, overtryksventiler, spildevandspumpe, brandbeskyttelse og ventilationsrum med gaskredsløb, der kunne holde kemiske og biologiske våben samt atomar stråling ude. Bortset fra Bernstorffbunkeren er alle de regionale kommandocentraler i dag rømmet eller afhændet og benyttes til andet formål. Aarhus-bunkeren er nedrevet. Bunkerne i Hammer Bakker, Kolding, Odense og Slagelse er tomme. Aalborg-bunkeren bruges af Aalborg Universitet. Silkeborg- og Korup Skole-bunkeren bruges som arkiv, mens Gedserbunkeren er ombygget til sommerhus. Bernstorffbunkeren blev bygget i 1953 som Lands- og Østre landsdelskommandocentral for Civilforsvaret. I 1966 var bunkeren blevet for lille til Civilforsvarsstyrelsens opgaver i krigstid. Samme år drøftede man en omlægning af det Storkøbenhavns civilforsvar. Det blev besluttet at bygge en ny og væsentlig større bunker i Store Dyrehave ved Hillerød til Civilforsvarsstyrelsens lands- og Østre landsdelskommando og at inkorporere Storkøbenhavns civilforsvar i Civilforsvarsregion VI. På den baggrund blev det besluttet, at 62 Udflytning af det civile totalforsvar Civilforsvarsregionerne skulle flytte ud med beredskabsregionschefen og kommandostab, ABC mandskab og A/F sektion. Civilregionen skulle flytte ud med regionsamtmanden incl. sekretariatschef og sekretariat, regional informationstjeneste og personale til nødradiostudie, amtskommunale og kommunale rådgivere, sundheds- og sygehusberedskab, regionstransportchef, entreprenørsektion, olie, gas- og elforsyning, forsyningskontor (fødevarer, råstoffer mv.), arbejdskraftsektion, Post- og telegrafvæsenet, repræsentanter fra DSB og busselskaber, ABCmandskab og A/F sektion. Politiet skulle flytte ud med politiledelse, politistabschef og operationsleder, operations- og efterretningssektion, A/F sektion, varslings- og evakueringssektion.
Page 1 and 2:
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 61: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 89: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
show all

Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?