Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. var forbundne, men som lå spredt ud over et stort areal. Uden for fortets område etableredes ammunitionsdepoter, udkigsstationer, radaranlæg og skydebaner. For begge de to forter gjaldt det, at der var tale om en kombination af nybyggeri og genbrug af tysk materiel fra besættelsestiden, og at de blev placeret i områder, hvor der ikke havde været tradition for at have kampanlæg som en del af hverdagen. 84 Flådestationer Efter 2. Verdenskrig blev Frederikshavn i stigende grad benyttet af danske og allierede flådefartøjer. Planerne om en egentlig flådehavn blev godkendt i 1953, hvor finansudvalget tiltrådte en bevilling til NATOs infrastrukturprogram som bl.a. indebar NATO-finansiering af flådestationerne i Korsør og Frederikshavn. Havnebyggeriet i Frederikshavn omfattede et areal på 160.000 m² med ca. 2.800 m kaj og blev gennemført i perioden 1956-1960, hvorefter de opfølgende bygningsarbejder blev påbegyndt. Der blev opført en administrationsbygning, kostforplejning, vagt- og arrestbygning, tre depotmagasiner, værksteder, to tekniske centraler, folke- og garagebygninger, belægningsbygning, ammunitionsmagasin, fire kajskure, arkiv- og kontorbygning, fem beskyttelsesrum, depot- og cykelskure, vagtbur samt chefbolig. Det samlede byggeri, som kom til at koste 66 millioner og var færdigt i 1963. Flådestation Frederikshavn blev dog allerede taget i brug året før med officiel indvielse den 2. oktober 1962. 85 I 1972 fik flådestationen en ny og moderne kampinformationsskole, Action Information School (AIS), også kaldet søværnets Taktikkursus. I 1979 oprettede søværnet inspektionsskibseskadren i Frederikshavn med eskadrechef og stab, men flådestationen blev først basehavn for inspektionsskibene i 1990. Søfartsstyrelsens besluttede i 1982 at fire isbrydere skulle placeres på Flådestation Frederikshavn, hvorfor ydermolen blev udbygget med to knaster, hvor isbryderne kunne placeres to plus to uden at optage plads i flådestationens egentlige havnebassin. Siden 1990 er isbryderne blevet bemandet med søværnets personel under sejlads, og i 1996 blev isbryderne overflyttet fra Søfartsstyrelsen til Søværnet. Flådestation Frederikshavn har efter Den Kolde Krigs ophør gennemgået løbende tilpasninger og udbygning, bl.a. i forbindelse med lukningen af flådestation Holmen, hvor mineskibseskadren og ubådseskadren kom til Frederikshavn. Flådestationen i Korsør blev opført i samme periode og samme byggestil som Flådestation Frederikshavn og indeholdt de samme funktioner. Søværnets eskadrer og deres skibe var fordelt mellem de to flådestationer, som gradvist overtog alle funktioner fra Søværnets hidtidige hovedbase på Holmen i København. Hjemmeværnsgårde Hjemmeværnets aktiviteter foregik og foregår næsten alle i lejet byggeri eller på lejet jord. Det gælder både hjemmeværnsgårde, skydebaner og luftmeldetårne. Hjemmeværnsgårdene var mødested for stamenhederne – lokalafdelingerne. De fleste fik lokaler i ældre byggeri på godser, hos virksomheder eller landmænd. Det samme gælder hjemmeværnets distriktsdomiciler. Kun et fåtal er nyopført under Den Kolde Krig som Næstved Hjemmeværnsgård fra ca. 1970 på værkstedområdet i Kalby Ris. Det er brutalistisk etplansbygning i seks moduler med gule sten i gavl og brystning og fladt udhængende betontagdæk. 84 John T. Lauridsen (red.) (2011), Margit Bech Larsen (2010), Langelands Avis, 7. september 1978. Svendborg Avis, 18. september 1978. 85 http://forsvaret.dk/OPLOGFRH/GARNISON/HISTORIE/FLSFRHBYGGES/Pages/flsfrhbygges.aspx, 23. september 2012. 65
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde Krigs Anlæg”. 9.4 Uddannelse Et centralt element i mobiliseringsforsvaret var den løbende uddannelse af personel til den stående styrke og til mobiliseringsstyrken. Spredt ud over landet blev der derfor anvendt etableret et stort antal kaserner og skoler til forsvarets og civilforsvarets forskellige enheder og ikke mindst til Hærens regimenter. Kasernernes placering afspejlede dels den eksisterende kasernestruktur fra 1930’erne, men der blev i perioden også nyopført en række kaserner med tilknyttede skydebaner og øvelsesterræner – ikke mindst i Nordsjælland og i Vest- og Midtjylland. Kort over Uddannelsesanlæg. Ikke alle anlæg er kortlagt og der kan forekomme mangler. Kulturstyrelsen 2013 Kaserner Indtil 2. Verdenskrig blev hærens kaserner opbygget strengt symmetrisk med en prægnant hovedbygning omkranset af længebygninger, der lukkede sig om et indre gårdområde til eksercits og opstillingsplads. Anlæggene skulle symbolisere magt og disciplin. I de nye kaserner fra 1920’erne og 1930’erne blev gårdområderne mere grønne, hvilket var med til at mildne den militære karakter, f.eks. Næstved Kaserne. 66
Page 1 and 2:
Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 65: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
Page 89: Kulturstyrelsen 2013. ”Den Kolde
show all

Hent baggrundsnotatet "Den Kolde Krigs anlæg" - Kulturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?