SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA ... - Kulturministeriet

100 SPROG TIL TIDEN
KAPITEL 7
gengive stemmeføring, ansigtsudtryk, gestus og lign.
(“kropssproget”). (…)
En række af de træk, der normalt fremhæves som
karakteristiske for sproget i chat og sms, kan forstås
som kreative forsøg på at løse eller mildne problemer,
der udspringer af disse begrænsninger. Og man
er oven i købet i stand til at udnytte begrænsningerne
til kommunikative formål, altså meddele sig
på måder, som kun er mulige på grund af de nye
mediers særlige karakter. Og så forvandler de karakteristika,
som for et traditionelt blik fremtræder som
begrænsninger, sig pludselig til nye muligheder for
at kommunikere og dermed også til nye muligheder
for at defi nere og identifi cere sig kulturelt og socialt.”
(Fra artiklen ”R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd?” af Marianne Rathje og Ole
Ravnholt i Nyt fra Sprognævnet 2002/2, juni).
UDDANNELSER
Ikke mindst på det videregående niveau og i efter- og voksenuddannelse
er der brug for uddannelser og uddannelseselementer med
fokus på dyrkelse af, hvad det danske sprog kan; mens de dedikerede
sprogstudier søges af ret få, er tilbud om intens øvelse i brug af
sproget meget søgt overalt, hvor de fi ndes. Det gælder f.eks. skrivekurser,
hvor deltagernes egne tekster og udkast granskes nøje og
håndværksmæssigt, såkaldte workshop- og masterclasskurser, både
inden for skøn- og faglitterære genrer, journalistik og formidling;
men det gælder også de få steder, hvor der er kvalifi cerede kursustilbud
i mundtlig fremstilling, fortælling o.l.
Der er behov for et mere alsidigt og bredt udvalg af uddannelser og
efteruddannelser i dansk sprog og skriftlig og mundtlig praktisk
sprogbrug i f.eks. formidling. Især uddannelser, hvis kandidater
decideret skal leve af at bruge det danske sprog, bør ubetinget
indeholde sådanne elementer. De tre journalistuddannelser kan
nævnes her. De er overordnet set præget af en stærk og berettiget
samfundsvidenskabelig orientering, men arbejdet med den sprog-