SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA ... - Kulturministeriet

KAPITEL 6
SPROG TIL TIDEN
“Kort sagt: Ressourcerne bør ikke bruges på kommunikationsafdelingens
kontorer, men derimod i
tæt kontakt med medarbejderne.”
Selv om der har været gjort gode fremskridt med hensyn til sproget i de
offentlige institutioner, hersker der en vis uklarhed om den sproglige dimensions
placering og rolle i institutionerne, og der mangler vejledning
i, hvordan sproglig kvalitet forankres og sikres i organisationen
GODT OG KLART SPROG
Vejledning til Forvaltningsloven udpeger følgende 4 områder som
centrale:
1. Forståelighed
I stort set alle nyere vejledninger om godt og klart sprog er advarslerne
de samme: Der advares mod forvægt, dvs. sætninger med
tungt materiale i begyndelsen, mod at have langt mellem subjekt
og verballed, mod at der er langt mellem det tidsbøjede verballed og
det ikketidsbøjede verballed, som f.eks. i ”Hun har i den senere tid,
når hun har været på vagt, opført sig temmelig underligt.” Desuden
fraråder man passiv, kancellisprog, lange ord og bestemte juridiske
ord og ordforbindelser.
Eksempel fra moderne sprogvejledning
Kancellisprog
Det er hverken nutidigt eller professionelt at skrive den af Kulturelt
Udvalg udsendte skrivelse eller de af kommunen medsendte bilag. Det
er tværtimod gammeldags og kancelliagtigt. Sådanne ”bagvendte”
ordstillinger hører på ingen måde hjemme i den moderne skrivestil.
Skriv hellere:
Det brev, som Kulturelt Udvalg har sendt
De bilag, som vi har sendt med
(Sprog – håndbog, Middelfart Kommune, januar 2003)
At den slags træk gør en tekst svær at læse og forstå, er vistnok aldrig
videnskabeligt bevist. Derimod er lix (læsbarhedsindeks) en godt
underbygget rettesnor for let og svær tekst. Lix bygger på længden
af den enkelte sætning og længden af det enkelte ord. Jo længere, jo
vanskeligere er det at læse teksten.
89