SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA ... - Kulturministeriet

112 SPROG TIL TIDEN
DET NORDISKE
SPROGFÆLLESSKAB
KAPITEL 8
Skandinavien har i globaliseringens tidsalder mulighed for at vise
sig som et foregangsområde på mangfoldige felter, herunder det
sproglige. Vi lever i fredelig sameksistens efter århundreders stridigheder
på kryds og tværs, og vi fastholder værdien af en gensidig
sprogforståelse. At blive fortrolig med nabosprogene er for danskere,
nordmænd, svenskere, islændinge, færinger og fi nlandssvenskere en
udvidelse af den enkeltes sproglige og kulturelle domæne.
Argumenterne for, at skolen skal intensivere sit arbejde, skal
ikke søges alene i den historiske eller kulturelle samhørighed. I dag
kommer man længere med håndfaste nytteargumenter. Man kan
gennem en meget begrænset indsats lære at forstå sprogene i en
række lande, vi handler med, rejser til og sammenligner os med. På
få uger kan man opnå en dybere sprogforståelse af nabosprogene,
end den sprogforståelse, man kan opnå af et fremmedsprog gennem
fl ere års undervisning.
Aldrig har indbyggerne i de nordiske lande krydset hinandens
grænser så meget som nu, og aldrig har så mange for kortere eller
længere tid taget arbejde i et andet nordisk land. Realiteten er
nemlig, at der faktisk er et dynamisk nordisk samarbejde, som har
kunnet overleve landenes undertiden forskellige internationale
orientering og valg af alliancepartnere. Bag alle romantiske fraser
og skåltaler er der en moderne virkelighed, hvor man i et nordisk
kredsløb investerer, handler, udveksler erfaringer, uddanner sig og
rejser i et omfang som aldrig før, og helt uden at lukke sig om sig
selv; man er både dansk/norsk/svensk/islandsk/fi nsk/grønlandsk/
ålandsk/færøsk – og nordisk, europæisk og medlem af det internationale
samfund.
Undervisningen i norsk og svensk har været en del af det faglige
repertoire i faget dansk langt tilbage i tiden, allerede længe før
Helsingforsaftalen fra 1952 mellem de nordiske lande fastslog, at
der skulle gives nabosprogsundervisning. I fl ere årtier var svensk
og norsk en obligatorisk del af eksamensstoffet, men i de sidste
30-40 år er det i realiteten gået ned ad bakke for nabosprogsundervisningen,
ikke alene i Danmark. Arbejdet med nabosprog er også
svækket i de ikke-skandinavisksprogede dele af Norden. Svensk er
svækket i Finland, dansk i Island.