SPROG TIL TIDEN RAPPORT FRA ... - Kulturministeriet

52 SPROG TIL TIDEN
VALG AF VIDENSKABSSPROG
Argumenterne for at vælge engelsk som videnskabssprog er som
helhed mere tungtvejende end argumenterne for at vælge engelsk
som universitært undervisningssprog. I dag har engelsk nemlig
samme rolle i forskningssammenhæng, som latin havde for tidligere
tiders videnskab – bortset fra, at latin var ingens og derfor alles; engelsk
er i høj grad nogens, og forskere med engelsk som modersmål
vil i konkurrencen med forskere med et andet modersmål normalt
altid have en fordel. Forskningens verden er i høj grad internationaliseret,
og forskning på engelsk er en forudsætning for at kunne
indgå i internationale netværk, herunder for at tiltrække internationale
forskningsmidler.
Samtidig med at fordelene ved engelsk som videnskabssprog er
indlysende, turde det være klart, at der også er fordele ved at kunne
bruge dansk som videnskabssprog.
”Det hører med til et kultursprog, at sproget også
benyttes som videnskabssprog. Hvis dansk fortsat
skal kunne bruges i fagligt krævende sammenhænge,
er der brug for en parallelsproglighed i såvel
forskningen som undervisningen. Der er brug for en
strategi, hvor dansk styrkes, uden at engelsk eller
andre relevante fremmedsprog nedprioriteres.”
(Regeringens Sprogpolitisk redegørelse).
KAPITEL 3
Tillægsgevinsten ved at vælge dansk som videnskabssprog er for
det første, at det fremmer en kvalifi ceret formidling af videnskabelige
resultater til den danske befolkning, herunder kvalifi ceret
deltagelse i den offentlige debat om faglige forhold. En anden fordel
er, at kvaliteten af forskningen bliver højere, når man behersker
videnskabssproget fuldt ud. I Sprog på spil anbefales det pga. disse
betragtninger, at der gives tilbud om professionel oversættelse af
videnskabelige arbejder fra dansk til engelsk. Hvis en sådan oversættelsespulje
etableres, ville vi få både i pose og i sæk: bedre videnskab
med uindskrænket aktionsradius og fastholdelse af dansk som
videnskabssprog.